I 1992 vandt Danmark EM i fodbold under ledelse af Richard Møller Nielsen. Danmarks største succes nogensinde. “Ricardo” døde den 13. februar 2014, og fik efterfølgende sit eget mindeløb på Fyens Væddeløbsbane.
På fredag går Stand And Deliver til start i Richard Møller Nielsens Mindeløb.

Ricardo holdt meget af at komme på banen i Odense, hvor han også holdt flere foredrag til stor begejstring for de fremmødte. Det var derfor helt naturligt, at Fyens Væddeløbsbane efter hans død opfandt mindeløbet til ære for den populære Fynbo.
Også Ricardos søn er “bidt af travheste”. Tommy Møller Nielsen er fast gæst på ovalen i Odense, hvor han sågar har sin egen ståsten lige ud for målstregen – og står han ikke på denne, når løbene afvikles, kan han ikke vinde i totoen, mener han.

Samme dag bringer Stutteri Hole In One også det nye stjerneskud, Eastboundanddown, til start. Går hesten op til de to første starter, skal den ses med topchance.    

Overlegen sejr sikrede Chief One billet til Dansk Trav Derby 2018.

ChiefOne_5797Foto: Martin Timm Holmstav

I fjor solgte Stutteri Hole In One 4-åringen til Stald Rita. Om tre uger får Jørgen Jensen spænding for alle pengene!

Chief One har afstamningen i orden. Han er efter Cantab Hall (US) og Anacott Steel (SE). Umiddelbart ikke helt en stayer-afstamning, men sejren i derbyprøven var overlegen i tiden 1.16,2a/2500 meter, og hesten havde tilsyneladende kræfter i behold. Derfor bør derbydistancens 3000 meter ikke volde problemer.

Vi ønsker ejer, træner og kusk de bedste ønsker for finalen. 🙂 (også lidt opdrætteren)

 

Flere af løbshestene døjer i øjeblikket med dårlige blodværdier. Det kan du bl.a. læse her i seneste Staldnyt fra Peter Rudbeck.

 

– Vi var selvfølgelig skuffede over Færgemandens placering, da forventningerne er skyhøje. Vi har efterrationaliseret lidt og hesten har uden tvivl ikke fået den fornødne tid til at komme sig over sin sygdom, hverken trænings eller rehabiliteringsmæssig. 

Han var total pumpet efter løbet og det var synd for hesten.  Vi har tjekket hals, bronkier og blodværdier. Hals og bronkier er nu tip top, hvide blodlegemer stadig let forhøjet, men klart med faldende tendens.

 

Vi skulle nok have ladet hesten stå over. Vi træner dog på og håber at han rammer en opadgående formkurve henimod derbyweekenden (søndag) og efterfølgende kriterie. 

 

Eastboundanddown og Eightdaysaweek  har også døjet med skæve blodværdier, hvor dyrlægen mener der har været tale om virus. Disse er dog også i klar fremgang, så vi håber resten af året forløber uden de store problemer. De giver selvfølgelig ekstra gode forventninger til Eastboundanddown at han har kunne præstere uden at være helt 100%.

 

Eastbound starter næste gang i Odense den 10. august og derefter i Derbyweekenden – (Søndag) Eight om alt er vel starter i Ålborg 13. august og derefter i Derbyweekenden (Lørdag)  

 

Stand skulle have startet i DM for monteheste, men det passede ikke herren da han i denne disciplin har meget let til galop, hvem havde troet det. Han går muligvis med til Odense næste fredag og derefter derbyweekenden (Søndag)

 

Neo starter i Ålborg, mandag den 13. august og derefter i derbyweekenden (Lørdag)

 

Hos Jan Dahlgård  er alle 4 åringer nu i vogn og de er garanteret i gode hænder,  ser allerede  frem til efteråret når de er blevet “pensionist” klare og jeg kan komme ud og prøve lidt til JJ

 

Avlsmæssig har vi stadig kun en hoppe konstateret drægtig (Nobody), men går og lurer lidt på de 2 andre som skal tjekkes i næste uge og krydser fingre – vi skal have minimum 2 føl, oplyser Rudbeck.

 

 

 

Stutteri Hole In One har gjort det igen, frembragt en stjerne. Denne gang er navnet Eastboundanddown!


Hingsten har det ikke fra fremmede. Han er efter Nobodybeatsthebeat og Explosive Matter (US).
I dag gjorde hesten sin anden start i karrieren, og hesten vandt overlegent i ny rekord!
Første start blev et udvendigt løb det meste af vejen, og uden Birger Jørgensen forlangte 100 % af hesten, tog den en flot andenplads bag spidskørte Ecco C N. 
Denne var også blandt konkurrenterne i dag og igen tog den hånd om føringen. Denne gang havde Birger dog ikke tanke på, at give den for lang snor. Så da tempoet blev sat ned på første langside, gik han straks til angreb.
Modsat senest kunne- eller ville Henrik Lønborg ikke svare spidsen, og så var Eastboundanddown velanbragt i front. Herfra var der tale om ren opvisning. Ecco C N gik ganske vist til angreb på vej ind mod sidste sving, men blev let afvist og til slut trak Eastboundanddown fra til overlegen sejr i tiden 1.18,4/1800 meter.

Sejren indbragte 25.000 kroner, og med debutens 15.000 har den nye stjerne allere indtjent 40.000 kroner.
Spændende fremtid venter!
 
Tredjeplads i Jydsk 3-årings Grand Prix

Større præmie var der til Dontpaytheferryman, der var 3er i Jydsk 3-årings Grand Prix.
Hingsten var ikke som bedst på dagen, men fik alligevel 60.000 kroner med hjem fra Århus-banen.

Spor 7 er aldrig nogen let opgave, og det kom igen til at holde stik.
Dontpaytheferryman fik en meget besværlig indledning på løbet. Hingsten havnede i 3. spor og siden 2. spor gennem første sving – og blev derefter forceret frem for at overtage fra Damien Shadow.
Tiderne undervejs var ikke skræmmende (1.16/500 og 1.17/1000 meter), men den tunge indledning på løbet kostede til slut.
På løbet fandt Steen Juul plads med Da Vinci Peak, der speedede konkurrenterne omkuld. Andenpladsen gik til Donatello Garbo – der havde en perfekt position i 2. par udvendigt undervejs.
Vindertiden for Da Vinci Peak blev 1.16,2a/2360 meter, mens “Færgemanden sejlede hjem” i tiden 1.16,6.

Senere på dagen blev Peter Rudbeck interviewet på staldterrænet. Her kunne han fortælle, at han var skuffet over præstationen, og at han var overbevist om, at hesten stadig ikke er frisk efter div. sygdomsproblemer.   
 

 

Søndag bringer Stutteri Hole In One to spændende heste til start på Jydsk Væddeløbsbane og begge skal ses med god chance, oplyser Peter Rudbeck.
 
– Eastboundanddown gik fint 1. gang fra svært startspor. Han er stor og stadig lidt grov i auktionen og har lidt pladsproblemer. Er skoet om til denne start og det har virket klart bedre. Vi var inde og prøve bilen i fredags og det var godt. Er han som ventet lidt bedre end senest, er han vel en af 3-4 heste som kan vinde. Det er en hest for fremtiden.
 
Dontpaytheferryman gik et fint hurtigarbejde i mandags i høj varme. Vi tjekkede ham op samme aften i hals og bronkier og alt var ok – og han har kun hygget sig siden. Vi var heldige at få første række og jeg forventer et offensivt oplæg. Vi har haft lidt uheld på vejen i år, men hesten er helt unik og selvom vores oplæg går på at hesten skal holde i mange år, har han vinderchance – uden vi selvfølgelig kan kalde forberedelserne gode, oplyser Rudbeck.
 
 

Harald Lunds Mindeløb blev helt umuligt for Stand And Deliver. En dag der bare skal glemmes, siger Peter Rudbeck.

 

 – Løbet blev jo fuldstændig umuligt. Først bakket sidst, Anders F. uforskyldt i hovedet i første sving, og så en anden konkurrent som stopklods fra starten af sidste langside til den galopperede ud af svinget. Det var bare en dag der skal glemmes, fortæller Rudbeck.

 

Når der søndag afvikles Jydsk 3-årings Grand Prix, bliver det med Dontpaytheferryman på startlisten. Hingsten fik lidt overraskende spor i 1. række.

Et hvepse-stik holdt Færgemanden fra at stille til start i kvalifikationsløbene, men takket være Pointberegningen får publikum alligevel lov at nyde Årets Hest 2017. 
Da et par af konkurrenterne valgte bagspor, bliver der plads i første række til Stutteri Hole In Ones superhest i første række. Det bliver dog med yderste spor, nr. 7.


Tidligere samme dag kommer Eastboundanddown til start i 2-års løbet, Poul Kraghs Mindeløb. Hesten gjorde det flot i debuten, og vil givet være endnu bedre denne gang.

 

Sigter mod Stjernerne blev i dag afviklet på Nykøbing Falster Travbane. Her blev det til ny top 3-placering til Neo og Rolf Jørgensen.

Parret fik en god start, og efter skiftende positioner fandt Rolf en perfekt position i 2. par udvendigt. Med omgang til mål blev dette til 3. par, idet Vores Wozniacki kom frem i dødens.
Ned af sidste langside blev Neo puffet et spor ud af en konkurrent og han havde lidt problemer med de flade sving på banen, men hesten bed tænderne sammen, og til slut kunne den hente en flot tredjeplads i tiden 1.17,4/2160 meter. En tredjeplads – der udover 3.750 kroner – bragte Rolf yderligere frem i løbsserien Sigter mod Stjernerne. Lige nu ligner han en sikker deltager i finalen, der finder sted på Skive Trav den 14. oktober.  
 
I Harald Lunds Mindeløb startede staldens derbyvinder, Stand And Deliver.
Løbet blev helt forkert for Stands del. Hesten blev bakket af fra start, og kom til at sidde sidst.
Da tempoet var moderart undervejs (1.12/500 og 1.14/1000 meter), havde hingsten ingen mulighed for at tage det fornødne ind.

 

Søndag afvikles Harald Lunds Mindeløb på Nykøbing Falster Travbane. Med på startlisten ses Stand And Deliver, og hvis det flasker sig skal hesten ses med topchance. 

– Stand virker som han plejer, og er fremfor alt i orden i bronkierne, så det er godt. Han har fået et lidt yderlig startspor, næsten som vanlig. 🙂 Der findes et par startkanoner i feltet og mon ikke der bliver kørt i år. Stand går uden alle 4 sko denne gang og han kan med held vinde og med lidt mindre held tage en placering, er Peter Rudbecks vurdering.

Samme dag bringer Stutteri Hole In One også Neo (DE) til start. Hesten kommer med frisk sejr og skal igen ses med god triochance.

– Neo har været fin hver gang, men haft lidt uheld med et par galopper. Hesten har konstant opadgående form og er af natur stærk og knap så speedy. Uden uheld tror jeg mindst han har triochance, men der er et par gode fra sidste volte, mener Rudbeck.

 

Svenskregistrerede Vintage Wine er blevet solgt.

Den 5-årige hoppe v. Muscle Hill (US) – Only The Lonely er blevet solgt til nystartet opdrætter, der får en spændende avlshoppe.
Vintage Wine er opdrættet af Peter & Anders Martinsson, og blev importeret fra Sverige i 2014.
Hun nåede blot at gøre én start. Det var i 2016, hvor hun på Jydsk Væddeløbsbane blev 5. i tiden 1.20,8/1800 meter.
Et halvt år efter blev hun sat i avlen.
Vintage Wine har ét afkom, åringen Fortyoneshots, som har derbyvinderen Stand And Deliver som fader.
Fortyoneshots er opdrættet af Peter Rudbeck og ejes af Stutteri Hole In One. 

Med Muscle Hill (US) som fader og Only The Lonely som moder har Vintage Wine papirerne i orden. Muscle Hill er avlschampion i USA, og Only The Lonely vandt 12 sejre i 30 starter, heriblandt Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix og Grand Circle 3-års Hoppechampionat 2009. Hun var desuden 2er i Dansk Hoppe Kriterium bag Onycha Of Music samme år.