Flotte andenpladser på Derbydagen
Stutteri Hole In One havde en god Derbydag, hvor stalden hentede to flotte andenpladser.
2-årige Eastboundanddown lagde for. Hingsten havde bagspor, men efter smart kørsel af Birger Jørgensen i første sving blev det til spids efter 700 meter.
Efter en lille omgang kom favoritten, Eric The Eel, frem udvendigt.
Tiderne undervejs var 1.17,2 500 og 1.17,2 1000 meter.
I sidste sving satte Björn Goop fuld tryk på med Eric The Eel, og denne Muscle Hill-søn var bare bedst på dagen, og gik frem til sikker sejr. Hestens tredje sejr i ligeså mange starter.
Eric The Eel vandt på 1.16,1a/2000 meter, mens Eastboundanddown kom hjem i 1.16,4.
Andenpladsen indbragte 32.500 kroner.
Se løbet – KLIK HER OBS.: Scroll ned og klik på Play-knappen.
Lidt senere på dagen var det tid for de 3-årige. Her var Dontpaytheferryman til start.
Hingsten var godt tændt, og fejlede på vej frem til startstedet. Birger Jørgensen var dog dygtig, og fik hesten tilbage i rette gangart.
Ude fra spor 7 blæste Darwin Ice til front, men Bent Svendsen var ikke interesseret i at køre i spids undervejs, og ud af første sving overtog Dontpaytheferryman kommandoen.
De første 500 meter gik efter 1.15,9.
Løbets favorit, Staro McMillan (SE), var også kommet godt fra start, og ned af første langside trykkede Steen Juul på for spids. Hesten løb dog lidt ukoncentreret, og såsnart den havde fået hoved og hals forbi “Færgemanden”, løb den ligesom og ventede på konkurrenten. Det benyttede Birger Jørgensen sig af, og valgte at fortsætte i spidsen. Juul råbte af Staro McMillan for at få den helt op i gear. Det gav noget højere tempo, og 1000 meter gik efter 1.14,3.
Lige bag duoen fandt Erik Adielsson plads med M S Triple J (US).
I sidste sving havde Staro McMillan tilsyneladende udspillet sin vinderchance, og nu lignede det udelukkende et opgør mellem Dontpaytheferryman og M S Triple J.
Inde på løbet fandt Staro McMillan nye kræfter, og da der manglede 100 meter koblede den grebet og vandt til slut i imponerende 1.13,5a/2000 meter.
Stutteri Hole In Ones 3-åring holdt tempoet til mål, og afviste M S Triple J (US) og Roofie (SE) – der kom blæsende på de sidste meter.
Dontpaytheferryman fik 32.500 kroner for andenpladsen, og har nu indvundet 630.500 kroner i 12 starter.
Se løbet – KLIK HER