Sunde pladschancer i Derbyweekenden

Der bliver fuld tryk på kedlerne, når Charlottenlund Travbane om et par dage er værter for Derbyweekenden.
Stutteri Hole In One er naturligvis på plads. Her giver Peter Rudbeck sine bud på chancerne.

– Det er som altid i derbyweekenden stenhårdt og alle er klar, men på papiret ligner det sunde pladschancer.
 
Eightdaysaweek var fin senest. Han har fået 2. række, hvilket ikke nødvendigvis er et minus. Der findes et par ubekendte, som kan være rigtig gode. Han har triochance og en lille vinderchance. Samme forspænding som sidst.
 
Neo var også fin senest. Det var første gang uden sko. Rolf valgte imellem det her løb og amatørløbet og vi valgte til sidst dette. Der er mange heste i løbet og det kan give trafikproblemer, men Neo er stærk og har triochance.
Er banen til det, kommer han igen uden sko.
 
Eastboundanddown møder rigtig gode heste og umiddelbart er spor 9 ikke så tosset bag 2 af de på papiret bedre heste. East har sin bedste tid foran sig og mangler lidt endnu i at være oppe i fulde omdrejninger. Hans lidt grove aktion kræver lidt mere træning og tid. Han er fuldstændig cool og gør det han bliver bedt om. Han har triochance. Umiddelbart kommer han i samme forspænding som hidtil, nemlig med alle 4 sko.
 
Dontpaytheferryman har fået et fint startspor. Vi håber at hesten har overstået problemerne for i år og er klar til at levere varen. Er han det, tror og håber vi hesten kan vinde løbet. Han kommer uden forsko denne gang, hvis banen er til det, oplyser Rudbeck.