Stutteri Hole In One havde held med lodtrækningen, da der i dag blev trukket lod om startsporerne på Musketerdagen – som løber af stablen på søndag på Skive Trav. Både Therumoursaidfire og Stand And Deliver trak begge spor to bag startbilens vinge.  

Pay Dirts Mindeløb
1. Takeabove/Henrik Lønborg
2. Therumoursaidfire/Birger Jørgensen
3. Marquis Ås/Kasper K. Andersen
4. Let’sdance America/Christoffer Eriksson
5. Thunder C N/Jeppe Juel
6. Tano Bork/Christian Lindhardt
7. Turningpoint/Dennis Kristiansen
8. Ticket To Heaven/Morten Friis

Frosty Hanovers Mindeløb
1. Kafka D/Morten Friis
2. Stand And Deliver/Birger Jørgensen
3. Star Life Waltz/Ken Ecce
4. Special Player/Bent Svendsen
5. Santana Bork/Christian Lindhardt
6. Saxo Epice/Christoffer Eriksson
7. Sahara Fairytale/René Kjær
8. Sergio H/Dennis Kristiansen
9. Sucker Dust/Knud Mønster
10. Super H T Byg/Henrik Lønborg

Der er 60.000 kroner til vinderen i begge løb, der afvikles over 2100 meter med autostart.

 

DM for Hopper 2013 gav andenplads til Nobodybeatsthebeat, der i sidste skridt blev spurtbesejret af Ragna Opal.

Nobody var førende undervejs (1.11,9/500 – 1.16,2/1000 meter), og lignede vinderen ind på lige bane.
Dansk Hoppe Derby-vinderen fra i fjor, Ragna Opal, ville det dog anderledes, og efter en rigtig stærk slutspurt nåede hun forbi på stregen – og sejrede i tiden 1.15,6a/2140 meter. Nobody fik noteret samme tid.

Flemming Jensen fortæller til flere medier, at han burde have kørt hurtigere undervejs. Så havde Nobodybeatsthebeat nok været vinderen, mener han.

Ragna Opal fik 100.000 kr. for sejren, mens der var 47.000 kr. i andenpræmie til Stutteri Hole In Ones jernlady.
Sammenlagt har hun nu tjent 2.896.271 kr. i 75 starter.

Se- eller gense DM for Hopper 2013 – TRYK HER!

Lillesøster Sweet Home Alabama gjorde sæsondebut. Det endte ligeledes med en andenplads.

Birger Jørgensen servede hoppen et godt løb i 2. udvendigt undervejs.
Med 700 meter igen galopperede udvendigt siddende Primetime. Sweet kunne nu gå frem til førende Starlet Beat, og som Nobodybeatsthebeat, lignede hun vinderen i sidste sving.
Midt i opløbet var hun da også foran med hoved- og hals, men Starlet Beat havde en ekstra veksel, slog kontra, og vandt til slut i tiden 1.16,1a/2140 meter. Samme tid fik Sweet Home Alabama noteret, og hun er givet endnu bedre i de kommende starter med løb i kroppen.
Sweet Home Alabama fik 15.000 kr. for andenpladsen, og har nu tjent 633.250 kr. i 16 starter.    

Se løbet – TRYK HER!

Peter Rudbeck var umiddelbart efter løbene en smule ærgerlig, men efter at have sundet sig, fortæller han følgende:
– Når man samlet er slået med et hoved, er det lidt for ærgerligt. Men jeg synes, begge heste (som altid) gik godt. Marginalerne var stolpe ud.
Ingen af dem var særligt trætte efter løbene, og det lover godt for resten af 2013-sæsonen.

Nobodybeatsthebeat havde heldet med sig, da der i dag blev trukket lod om startpladserne i DM for Hopper.
Dream Vacation-datteren har trukket et perfekt spor 3, og skal have gode muligheder for at løbe af sted med førstepræmiens 100.000 kroner.

Startlisten:
1 Premance Simoni – Jeppe Juel
2 Rina Chen Hai – Christian Lindhardt
3 Nobodybeatsthebeat – Flemming Jensen
4 Pif – Knud Mønster
5 Nubia – René Kjær
6 Remember C N – Bent Svendsen
7 Ragna Opal – Kasper K. Andersen
8 Rositta May – Birger Jørgensen
9 Nanny Fine – Henrik Lønborg
10 Rosie Blue – René Jonassen

Løbet afvikles over distancen 2140 meter med autostart.

Knap så heldig var Sweet Home Alabama med hendes lodtrækning. Hun trak spor 9 i et 4-års hoppeløb, hvor der er 30.000 kroner til vinderen.

1 Soho – Morten Friis
2 Salerno – Søren Johansson
3 Starlet Beat – Jeppe Juel
4 Spik Party – Flemming Jensen
5 Shenandoah – Knud Mønster
6 Sinette C N – Rene Kjær
7 Primetime (IT) – Johnny Jørgensen
8 Succes Winning – Kenneth Andersen
9 Sweet Home Alabama – Birger Jørgensen
10 Super Pigen – Kent Friborg
11 Shining Star – Christian Lindhardt
12 Serena – Ken Ecce

Her er distancen ligeledes 2140 meter med autostart.

 

Peter Rudbeck får pæne ord med på vejen i Travdanmark. På Hestesporten.dk skriver Martin Timm:

Det er ikke kun som hesteejer og træner, at Peter Rudbeck har succes. Også på opdrætterfronten blæser vinden den rigtige vej for Skibonitten. Peter Rudbeck blev således kåret til Årets Opdrætter 2012 ved Trav- og Galopsportens Galla i januar på Hotel Nyborg Strand.

Fredag kunne den jyske revisor glæde sig over to nye føl, der kom til verdenen på Peter Rudbecks ejendom i Nordjylland. Et hingsteføl efter Muscles Yankee – Anacott Steel samt et hoppeføl efter Muscle Hill og Blue Wave. Måske et par nye stjerner fra Peter Rudbeck?

Hingsteføllet er dermed helbror til Therumoursaidfire (1.15,8a – 332.500 kr.), der har fem sejre og to andenpladser i syv starter. Blandt vinderbuketterne var sejren i Dansk Opdrætningsløb 2012, hvor Therumoursaidfire sejrede for Birger Jørgensen i 1.16,7/2000 meter auto.

Der er flere stjerne i søskendeflokken hos hoppeføllet efter Blue Wave. Moderen har tidligere bragt Made Unbeatable (1.14,8a – 200.312 kr.), Sweet Home Alabama (1.15,0a – 618.250 kr.) samt Nobodybeatsthebeat (1.11,3a – 2.834.271 kr.) til verdenen.

Netop Nobodybeatsthebeat fortsætter løbskarrieren året ud. Hoppen er blandt deltagerne i Aalborgs Forårsklassiker, der køres i morgen på NKI Racing Arena Aalborg. Der er 100.000 kr. i førstepræmie. Flemming Jensen-trænede Nobodybeatsthebeat styres af Birger Jørgensen. Træneren kører selv O’grady.

 

Henrik Ebbesen har på Travoggalop.dk skrevet flot artikel, der fortæller om Peter Rudbecks stjenetrio Therumoursaidfire, Sweet Home Alabama og Stand And Deliver.

En af dansk travsports største profiler, både som opdrætter, træner og hesteejer, er skibonitten Peter Rudbeck.
 
I en årrække har heste fra hans træningskvarter været fast inventar, når der har været kaldt til storløb herhjemme – og med en staldliste, der tæller nogle af sportens mest lovende årgangsheste, er det bestemt ikke utænkeligt, at Peter Rudbeck i sæsonen 2013 kan føje endnu flere storløbssejre til en i forvejen alenlang meritliste.
 
I fjor hentede hans trio, hingstene Therumoursaidfire og Stand And Deliver samt hoppen Sweet Home Alabama, næsten 1,2 mio. kr. i præmiepenge ved deres starter på danske baner, og enhver traventusiast, der kender de tre hestes kvaliteter, vil næppe blive overrasket, hvis præmiehøsten ender på samme niveau i år.
 
De tre heste har i løbet af de forgangne måneder passet deres vintertræning uden anmærkninger, og Peter Rudbeck giver dem følgende ord med på vejen:
 
»Therumoursaidfire (Muscles Yankee) gjorde sin sidste start i 2012 i starten af december, og derefter fik han træningsfri resten af året. Han startede op igen en uge efter nytår, og siden har han trænet uden problemer af nogen art.«
 
I januar fik hesten udelukkende rolig træning i tungt sand, mens den i februar gik over til træning i to minutters intervaller hver fjerde dag.
 
»I marts gik jeg over til mere almindelig intervaltræning, og i den seneste periode har han fået lidt mere fart i kroppen via nogle tempoarbejder på Skive Trav,« forklarer Peter Rudbeck.
 
Træneren planlægger at sende Therumoursaidfire ud i et rutineløb på Billund Trav onsdag 17. april, og hvis det forløber efter planen, er hesten klar til start.
 
»Hans sæsondebut kommer til at foregå på Musketerdagen på Skive Trav søndag 5. maj, hvor han skal ud i Pay Dirts Mindeløb. Derefter skal han starte i de store treårsløb, der kommer i Danmark henover sæsonen,« siger Peter Rudbeck.


Therumoursaidfire ses her vinde for Birger Jørgensen. Arkivfoto: Ole Hindby.

Er blevet trænet lidt hårdere
Hoppen Sweet Home Alabama (Dream Vacation) sluttede sin 2012-sæson af med en andenplads bag Solstrålen i Grand Circle 3-års Hoppe Championat på Fyn i slutningen af november.
 
»Op til hendes sæsonafslutning havde hun ikke startet et par måneder på grund af sygdom, så med tanke på det synes jeg, at hun gik et topløb den dag,« siger Peter Rudbeck.
 
Sweet Home Alabama fik efter starten på Fyn også lov til at slappe af frem til nytår, og siden har hun fulgt stort set samme træningsoplæg som Therumoursaidfire.
 
»Den eneste forskel har været, at jeg har trænet lidt hårdere med hende, da hun er et år ældre. Men det har hun taget godt imod,« siger han.
 
»Hun satte en del pels i forbindelse med den sygdomsperiode, hun løb ind i sidste efterår, men nu ser hun rigtig godt ud, og hun har taget en del på henover vinteren. Så nu er hun, som jeg gerne vil have hende,” forklarer Peter Rudbeck.
 
Sweet Home Alabama skal testes i et rutineløb på Jydsk Væddeløbsbane søndag 14. april, og derefter er hendes sæsondebut planlagt til at skulle foregå på Royal Canin Arena på Fyn søndag 28. april i et 4-års hoppeløb.
 
»Ellers bliver hendes hovedopgaver i år de store fireårs hoppeløb med Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Dansk Hoppe Derby som hovedopgaver.«


Sweet Home Alabama og Birger Jørgensen.
 
Stand And Deliver i rutineløb i Billund
Det sidste, men mindst ligeså interessante ben i Peter Rudbecks stjernetrio, Stand And Deliver (Kadabra), sluttede sidste sæson af på toppen med sejren i Grand Circle 3-års Championat på Billund Trav.
 
»Han fik en fantastisk sæsonafslutning med sejren i Billund og andenpladsen i kriteriet som resultat. At han toppede på det tidspunkt af året hang sammen med, at jeg kunne pille skoene helt af ham. Det gav ham lige en veksel mere,« fortæller Peter Rudbeck.
 
I lighed med sine staldkammerater har Stand And Deliver efter lidt løbsfri op mod nytår trænet på uden anmærkninger i løbet af de seneste måneder.
 
»Hans humør er virkelig på toppen, og han virker helt, som han skal være. Han udvikler sig helt efter bogen, og jeg har faktisk ret store forventninger til ham i år. Først og fremmest har han nu styrken til at gå uden sko, og det kommer han til ved alle sine starter i år,« forklarer træneren. 
 
Hovedmålene for hesten er Jydsk 4-årings Grand Prix og Dansk Trav Derby, men inden skal sæsondebuten overstås.
 
»Stand And Deliver skal også i rutineløb i Billund 17. april, hvis de afvikler to rutineløb den dag, og derefter skal han sæsondebutere i Frosty Hanovers Mindeløb på Musketerdagen i Skive,« siger træneren.

 

StutteriHoleInOne.dk er under udarbejdelse…