Neo gjorde en god figur for Rolf Jørgensen på Fyens Væddeløbsbane. Nu er sigtet indstillet på Jydsk Væddeløbsbane.

– Jeg er godt tilfreds med Neo. Indtil videre har Neo gjort det godt i vores regi. Han lavede en enkelt galop i første løb, men det var nok lidt kuskens skyld. De to efterfølgende løb har han været anden- og tredje, så der er ikke rigtig noget at klage over. Neo starter igen på søndag i Århus, hvor det bliver spændende at se om han klarer banen. Det skal dog siges, at det eneste løb Neo har vundet i sin karriere er den vej rundt nede i Tyskland. Men Århusbanen er ikke ligesom de andre, så det skal lige ses an på dagen. Umiddelbart har jeg en god feeling for, at det nok skal gå, fortæller Rolf.

 

Sigter mod Stjernerne gav tredjeplads til Neo og Rolf Jørgensen. En placering der ikke kom bag på “the comming man”.

Er det svært st spille på trav? Nej, ikke hvis man har de rigtige informationer. Rolf havde på forhånd vurderet, at han kunne ende i Top 3 med Neo – og sådan blev det.

Til de spillere der fulgte hans råd, var der 3,52 gange pengene at hente i Totoen.

Parret hentede en flot tredjeplads, og hesten havde tilsyneladende kræfter sparet.

 

Fredag kan Neo nå i trioen i Sigter mod Stjernerne på Fyens Væddeløbsbane. Det mener Rolf Jørgensen, der igen sidder i sulkyen bag den tyskfødte hest.

– Neo gik et godt løb senest, og selvom han blev passeret i starten af opløbet, så holdt han farten hele vejen ind i mål. Nu er der 20 meters tillæg denne gang, så oplægget bliver muligvis et andet end sidst – det kommer an på tempoet foran. Med en optimal rejse tror- og forventer jeg, at neo er blandt de, siger Rolf.

 

Nobodybeatsthebeat er konstateret drægtig med Cantab Hall. Dermed kan en ny Dontpaytheferryman være på vej.

 

Nobody fik en uheldig start på avlskarrieren. I 2014 absorberede hun fostret henover vinteren.

Sidenhen er det blevet til tre afkom, nævnte Dontpaytheferryman, Eastboundanddown og Fox On The Run. De to sidste har Explosive Matter som fader – og nu er guldhoppen så igen drægtig ved Cantab Hall.

 

 

{FAKTA} 
Nobodybeatsthebeat (født 2005) nåede i sin aktive løbskarriere at vinde et hav af storløb, heriblandt Dansk Hoppe Derby og DM for Hopper. 
Superhoppen vandt 34 sejre i 76 starter, og indtjente 2.896.271 kroner.
Hun fik rekord 1.11,3 – men var egentlig bedst på normaldistancen, hvor hun satte rekord 1.13,4.
Udover de 34 sejre blev det til 23 anden/tredjepladser. Sejrsprocent: 45%, Pladsprocent: 75%.

Læs mere om Cantab Hall (us)

 

Fredag skal Rolf Jørgensen igen i ilden med Neo. På papiret en lidt svær opgave.

Parret starter i Sigter mod Stjernerne på Fyens Væddeløbsbane, hvor de skal give 20 meters tillæg. Blandt konkurrenterne ses Fortune Boko, der senest vandt under lign. omstændigheder. Denne gang er løbet krydret med et par fine heste fra spidsvolten, hvilket ikke gør opgaven lettere, men Neo har nu to løb i kroppen, og nærmer sig topformen.

 

I seneste Staldnyt kan du læse, at det går godt med løbshestene, men at stutteriet endnu ikke har fået konstateret avlshopperne drægtige.

Løbshestene

– Stand And Deliver træner ok. Han går imod Liga-finalen i Århus 1. juli, og derefter – om alt vel – til Harald Lunds Mindeløb.

Neo og Rolf starter næste fredag i Sigter Mod Stjernerne på Fyn og igen i 1. juli i Århus i et amatørløb.

Dontpaytheferryman starter også i Århus 1. juli i åbent 3-års løb, og 14 dage senere 3-års prøverne, og så forhåbentlig finalen. Det virker rigtig godt nu.

Eastboundanddown fandt fint rundt i Århus, og vi “slår plat og krone” om hvem af ham og Eightdaysaweek, som skal ud 1. juli i 2-års løbet. Det kunne jo være sjovt, om det blev delt, så vi kunne få en i begge løb.

Ellers nærmer tiden sig, hvor F’erne går ud til Jan og Charlotte hos Team Dahlgaard – og så starter vi en ny årgang, og det er altid utrolig spændende. Der er jo 4 stk. og det er mange. Det har vi kun haft engang før, og det var S-årgangen, og det kunne jo være fint hvis F’erne kunne lykkes på samme niveau JJ

Avlsfronten

– På avlsfronten går det knap så godt.

Pt. er ingen konstateret drægtige, men der skulle meget gerne komme et par stykker indenfor den nærmeste periode, oplyser Peter Rudbeck.

 

 

 

 

Eastboundanddown var i dag i Rutineløb på Jydsk Væddeløbsbane.

Hesten var rigtig fin. Han kom hjem på 1.20,5/1820 meter, og afviklede de sidste 1000 meter efter stærke 1.16,2. 

Det er ikke hver dag, en 2-åring gør det så flot, og hingsten er nu klar til at gøre en god debut i væddeløb. Så mon ikke Stutteri Hole In One sigter mod Jydsk 2-årings Grand Prix?

I går blev Bad Moon Rising afhentet af køberne fra Finland. Et svært salg for Stutteri Hole In One, som nu har investeret i et føl efter Sweet Home Alabama.

Føllet svenskregistreres og får det mundrette navn Dowhatyoudodowell

Den nye stjerne kan ses på video – KLIK HER

Hingsten har Maharajah som fader. Den svenske superstar vandt bl.a. Svenskt Derby og ikke mindst Prix d’Amérique.

Sweet Home Alabama er kendt af de fleste danske traventusiaster. I hele hoppens løbskarriere var hun i Stutteri Hole In Ones varetægt. Datteren af Dream Vacation vandt 15 af 27 starter, heriblandt Dansk Opdrætningsløb trods spor 10. Den flotte bedrift var medvirkende årsag til, at hun blev kåret som Årets 2 åring 2011.
Året efter vandt hun bl.a. Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix. Hun var siden anden i storløbene Grand Circle 3-års Hoppechampionat 2012 og Dansk Hoppe Derby 2013.
Hun satte rekord 1.11,4 på sprint og 1.12,2 på normaldistancen.

Sweet Homes helsøster er den næstmest vindende danske hoppe gennem tiderne, Nobodybeatsthebeat (2.896.271 kroner). Nobody er moder til Dontpaytheferryman – så måske har Stutteri Hole In One luret, at moderstammen er noget langt udover det sædvanlige. 
Sweet Homes første føl No More Wine (S.J.’s Caviar) måtte desværre aflives efter svære problemer med bentøjet
, men nu er Sweet Home Alabama altså klar med en lækker hingst, som skal blive spændende at følge.

 

 

   
  

Efter 33 starter og 1.740.039 indvundet i regi Stutteri Hole In One er Bad Moon Rising nu solgt til udlandet.

– Bad Moon Rising er solgt til Finland og forventes at forlade Danmark sidst i denne uge.
Det er med blødende hjerte vi siger farvel til denne tophest, men det er stort set umuligt at finde brugbare løb til hesten i DK.
Heldigvis har vi to yngre helbrødre til Bad Moon på vej, som nok skal vide at  løfte arven.
Vi ønsker de nye ejere stort held og lykke og er sikker på de får en masse gode oplevelser med hesten, fortæller Peter Rudbeck Jørgensen.

Bad Moon Rising har hele tiden tilhørt årgangstoppen i B-årgangen. Sønnen af Muscles Yankee (US) og Anacott Steel (SE) vandt bl.a. Jydsk 2-årings Grand Prix og Dansk Opdrætningsløb i 2015. Samme år var han 2er i Breeders Course-finalen, i samme tid som vinderen, United Love (1.15,5a/1640 meter).
De flotte meritter gjorde, at Bad Moon Rising blev kåret som Årets 2-åring.
De imponerende bedrifter fortsatte i 2016. Her vandt Bad Moon Rising bl.a. Pay Dirts Mindeløb, Grand Circle 3-års Championat for Hingste/Vallakker og det største løb for de 3-årige, Dansk Trav Kriterium. Han var desuden 2er i Jydsk 3-årings Grand Prix bag Blachman. Begge i tiden 1.17,5a/2360 meter.
Årets 3-åring 2016 var derfor ikke svær at finde. Det blev med bred margin Bad Moon Rising.
I Derby-sæsonen (4-års) tjente Bad Moon 466.500 kroner i 11 starter. Han vandt Derbyoptakten, og i selve derbyet var han 3er til Bvlgari Peak og Bali efter et uheldigt løb. I Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker måtte han igen se sig besejret af Bali.
Sæsonen blev afsluttet med overlegen sejr i et 4-års løb på Fyens Væddeløbsbane.

Bad Moon Rising går til Finland med 15 sejre, 9 anden- og 5 tredjepladser i hidtil 33 karrierestarter. Det er en sejrsprocent på flotte 45, og en pladsprocent på imponerende 88!

– Tak for oplevelserne, og held og lykke i Finland! 

Der er godt tryk på Stutteri Hole In One i øjeblikket, således også i næste uge. Her starter Bad Moon Rising mandag på Skive Trav, mens Eastboundanddown dagen efter skal i Rutineløb på Jydsk Væddeløbsbane.