Anden- og tredjeplads på Fyn
Stand And Deliver og Eastboundanddown startede i dag på Fyens Væddeløbsbane. De to fine heste hentede 10.000 kroner.
Richard Møller Nielsens Mindeløb havde deltagelse af Stand And Deliver, mens SDLs Ærespræmie – et 2 års løb – blev pyntet med Eastboundanddown.
Sidstnævnte klarede det bedst, da den – via andenplads – rekordforbedrede til 1.17,3a/1640 meter.
Stand And Deliver var 3er i tiden 1.16,8/2680 meter. Dermed øgede hingsten din Pladsprocent til imponerende 72! Et utrolig flot resultat for en hest der med dagens start har kæmpet i væddeløb 102 gange.