Peter Rudbeck ser tilbage på en veloverstået weekend, hvor det blev til to sejre og en andenplads i tre starter. Den dygtige hestemand er ganske tilfreds med resultaterne, og vil ikke bytte hest med nogen i Derbyet.

Fyn Fredag

– Dontpaytheferryman var for første gang venstre rundt og det forløb rigtig fornuftig – ikke så meget nyt at sige udover vi glæder os til næste start i derbyweekenden, hvor buen spændes. 

Stand leverede endnu et topløb og virkede meget motiveret efter en lidt mat indsats på Falster, hvor han var sygdomsramt. Fik perfekt løb og afgjorde sikkert. Han starter næste gang i Rex The Great løb på derbydagen, hvor vi drømmer om dacapo fra 2015.

Lunden Søndag

– Bad Moon Rising leverede også en superindsats, er desværre ikke hurtig nok ude pt. og det blev så udvendig position – lidt som ventet.

Tempoet var i modsætning til senest meget moderat og så blev det et speedopgør på sidste omgang, hvor han går 12,3 sidste 1.000 meter og bedre end 10,0 sidste fem.

Den opmærksomme hestemand vil vide at det kræver at han alene på sidste omgang løber 15 meter længere end hesten i inderbanen og det er ikke nemt i den fart. Hesten var frisk da han kom ind kunne bare ikke løbe stærkere. Nu glæder vi os til finalen, hvor kortene nu er blandet lidt bedre og vi vil stadig ikke bytte hest med nogen, siger Rudbeck.

 

 

 

Bad Moon Rising var favorit i Derbyprøven, men måtte tage til takke med andenpladsen.

Hingsten kunne ikke svare spidsen fra det svære inderspor, og det blev udslagsgivende. Balotelli tog spidsen, og fra denne position lod den sig ikke passere.

Anders Pedersen fik dæmpet tempoet til 1.18 undervejs, og fra udvendig position magtede Bad Moon denne gang ikke at tage frontløberen ned.

Balotelli sejrede i tiden 1.15,5a/2500 meter 1/10 Sek. foran Stutteri Hole In Ones dervyhåb.

Andenpladsen betød, at kredsen bag Bad Moon Rising først kunne blive andenvælgere ved lodtrækningen om sporvalg i derbyet. Og blandt andenvælgerne trak Peter Rudbeck nitten, således han først kan vælge spor som nr. 6.

1. Bali (træner Steen Juul)
2. Bvlgari Peak (træner Steen Juul)
3. Balotelli (træner Anders Pedersen)
4. Bastian Lendalund (Sten Iversen)
5. Beyblade (træner Anders 
6. Bad Moon Rising (træner Peter Rudbeck)
7. Børge (træner Steen Juul)
8. Babymoney (træner Thomas Fischer)
9. Blachman (træner Morten Juul)
10. Bashian T (træner Jeppe Juel)
Big Mac P D (træner Gordon Dahl)
Bal Bora (træner Steen Juul)

Stutteri Hole In One havde en topdag på Fyens Væddeløbsbane, hvor det i to starter blev til to sejre.

Den nye stjerne, Dontpaytheferryman, gav opvisning, da den i 2-års løbet vandt på fremragende 1.16,5a/1640 meter – langt foran nr. 2. Banerekorden indehaves af Tycoon Conway Hall med 1.15,6.

Færgemanden var pænt med fra start, og selvom hingsten fuskede en smule med travet de første 100 meter, fandt han stilen, og i indgangen til første sving sad han i front. Herefter blev han gålysten, og tog 4-5 længder på konkurrenterne. Det fik ingen betydning for udfaldet. Til slut kunne Birger Jørgensen “nyde udsigten”, og den lækre væddeløber bare spasserede sejren hjem.

Førstepræmien var på 10.000 kroner, og hingsten er efter tre forsøg stadig ubesejret. Meget spændende fremtid venter…

 

I hurtig klassen blev det også til sejr til Stutteri Hole In One. Her viste Stand And Deliver sig bedst.

Undervejs blev der kørt godt til. O’grady og Magiccarpidride US anlagde tempoet. Til at starte med tog Birger Jørgensen det roligt, men da han agnede en position i 2. U., søgte han frem i denne. Ind på lige bane blev angrebet sat ind, og så blev konkurrenterne sat Skak Mat.

Stand And Deliver sejrede sikkert i tiden 1.12,2a/1640 meter, 0,3 Sek. fra banerekoeden – som indehaves af Mystic Flame.

Stand fiK 15.000 kroner for bedriften, og øgede sin sejrsprocent til 28. Samtidig steg indtægten til 2.625.000 kr.

 

 

 

Stutteri Hole In One  går en spændende weekend i møde, hvor stalden sender tre topheste til start. Her får du Peter Rudbecks vurdering af chancerne.

 

Fyn Fredag

Dontpaytheferryman har kun gået 2 lette jobs siden sidste start, men alt virker ok. Nu er det den ”rigtige” vej rundt, men uanset hvad, skal vi tro på en god chance. Vi prøver eventuelt uden forsko med henblik på forventet start i derbyweekenden.

Stand And Deliver var bleg senest grundet bronkitis – vi har tjekket i dag og alle heste var ok. Han vil være bedre denne gang, og i min optik bør han løbe helt frem.

 

Lunden Søndag

Bad Moon har trænet som ønsket efter sidste start. Vi fik et inderspor som måske ikke er det bedste på 2.500 meter på Lunden, men det tror jeg hest og kusk løser. Skal vi tro på derbysejr, skal han også vinde her. Han går uden forsko som altid og måske med vatudtræk for første gang, oplyser Rudbeck.

 

Søndag afvikles der Derbyprøver (Derbykvalifikation) på Charlottenlund Travbane. Bad Moon Rising trak nr. 1.

Hingsten er ret så starthurtig, og den færdighed vil Birger Jørgensen med al sandsynlighed forsøge at udnytte, for at slippe fri af inderbanen.
Konkurrenterne er klar over, at får Bad Moon Rising fri bane, er den normalt vinderen af løbet.
Stutteri Hole In Ones 4-åring er dog allerede sikret startplads i derbyet. Hingsten har vundet så mange storløb, at den topper Pointberegningen – og fra denne går de to højst placerede videre til Derbyet.


  
   

Fredag den 11/08 gæster Dontpaytheferryman og Stand And Deliver Fyens Væddeløbsbane.

Færgemanden er stadig ubesejret efter to starter, og hvis hesten er frisk, skal den igen være en stor vinderchance.
Lidt sværere kan det se ud for Stand And Deliver, der i Liga 1-løbet har trukket spor 5. Indvendigt for starter flere gode heste.

Efter fredagens starter er det planen, at begge heste går til start i derbyweekenden.

 

 

Danskhv.dk har i dag offentliggjort Pointberegningen blandt de 4-årige. Her ligger Bad Moon Rising i toppen – hvilket betyder, at hesten er sikker på en startplads i derbyet. Naturligvis hvis hesten er frisk til opgaven.

Læs mere via linket herunder:

http://www.danskhv.dk/nyheder/2017/august/pointberegning-dansk-trav-derby-2017/

 

I en stor væddeløbsstald, hvor man også beskæftiger sig med opdræt, er der masser af liv. Således også hos Stutteri Hole In One. Her får du seneste nyt.   

Løbsstalden 

Stand And Deliver er netop færdigbehandlet for bronkitis og starter næste fredag (den 11. august ) på Fyn i Liga 1 løbet. Var lidt under isen grundet sygdom senest, men han kommer stærkt igen som altid og efter Fyn venter Derbyweekenden.

Bad Moon Rising har trænet som vanligt efter Odense, alt er som det skal være og han kommer selvfølgelig næste gang i derbyprøven.  

Dontpaytheferryman går med Stand til Odense for lige at prøve den ”rigtige” vej rundt inden derbyweekenden, hvor årets første store opgave venter, nemlig Breeders’ Course.  Hesten har stor tro på sig selv og er svær at ryste – har taget starten i går rigtig fint.

Dressedforsucces skal i prøveløb i løbet af de næste 8 – 10 dage med henblik på eventuel start derbylørdag.

De tre plage er hos Jan Dahlgaard og de første bulletiner lyder på at de agerer velopdragent og det er altid en god start.

Avlsstalden

Anacott Steel drægtig med Muscles Yankee (har hingst med samme fra 2017)

Nobodybeatsthebeat drægtig med Donato Hanover (har hoppe med Explosive Matter fra 2017)

Opera Kronos er ikke bedækket i år (har hoppe med Zola Boko fra 2017)

Vintage Wine er ikke bedækket i år (har hoppe med Stand And Deliver fra 2017)

Freccia Rossa er bedækket ved Stand And Deliver.

 

Dontpaytheferryman er en hest langt udover det sædvanlige, og i dag gav hesten opvisning.

Løbet fik dog ikke den ventede indledning. “Færgemanden” skiftede en smule med auktionen ind mod første sving, og var ikke langt fra galop. Men som en rigtig væddeløber holdt den sig i korrekt gangart, og midt i første sving blev spidsen indtaget. Her fejlede i stedet Destiny – der dermed forspildte sin chance.

Dontpaytheferryman blev lidt frisk, og afviklede de første 500 meter efter 1.16,4, ca. 30 meter foran andenhesten Darth Vader SM.
Efterfølgende økonomiserede Dontpaytheferryman bedre med kræfterne, og kilometeren blev rundet på 1.17,2.

Ind på opløbet var der bare én hest på banen. Dontpaytheferryman sagde farvel og tak, og vandt til slut knusende overlegent i stærke 1.17,4a/1800 meter.

Sejren indbragte 20.000 kroner.

– Som man kan se, udstråler hesten både klasse og talent. Og hvis vi kan holde ham på benene, får vi meget glæde af denne hest, sagde Peter Rudbeck i sejrsinterviewet.

—————————

Det skal også nævnes at Jydsk 3-årings Grand Prix Consolation gik til Chief One (Cantab Hall – Anacott Steel), der inden dagens start var solgt til Stald Rita.
Hingsten gik i dødens det meste af vejen, og var alligevel klart stærkest til slut.
Sejren indbragte Ærespræmier, vinderdækken, laurbærkrans og 30.000 kroner.
Vi ønsker den nye ejer stort tillykke med sejren.

 

 

 

 

I forbindelse med Jydsk 3-årings Grand Prix bringer Stutteri Hole In One “Færgemanden” til start. Det ligner en god opgave

Man skal altid være varsom med sådanne udtagelser, men den nye hingst efter Nobodybeatsthebeat ligner en hest langt udover det sædvanlige søndagens start bliver spændende. 

Startlisten: 

1 Damien Shadow – Lønborg H

2 Destiny – Lønborg M

3 Dontpaytheferryman – Jørgensen B

4 Darth Vader S M – Mønster K

5 Donttakeiteasy – Kjær R 

2-års løbet afvikles over distansen 1800 meter med autostart. Førstepræmien i løbet er 20.000 kroner!