Dontpaytheferryman er en hest langt udover det sædvanlige, og i dag gav hesten opvisning.

Løbet fik dog ikke den ventede indledning. “Færgemanden” skiftede en smule med auktionen ind mod første sving, og var ikke langt fra galop. Men som en rigtig væddeløber holdt den sig i korrekt gangart, og midt i første sving blev spidsen indtaget. Her fejlede i stedet Destiny – der dermed forspildte sin chance.

Dontpaytheferryman blev lidt frisk, og afviklede de første 500 meter efter 1.16,4, ca. 30 meter foran andenhesten Darth Vader SM.
Efterfølgende økonomiserede Dontpaytheferryman bedre med kræfterne, og kilometeren blev rundet på 1.17,2.

Ind på opløbet var der bare én hest på banen. Dontpaytheferryman sagde farvel og tak, og vandt til slut knusende overlegent i stærke 1.17,4a/1800 meter.

Sejren indbragte 20.000 kroner.

– Som man kan se, udstråler hesten både klasse og talent. Og hvis vi kan holde ham på benene, får vi meget glæde af denne hest, sagde Peter Rudbeck i sejrsinterviewet.

—————————

Det skal også nævnes at Jydsk 3-årings Grand Prix Consolation gik til Chief One (Cantab Hall – Anacott Steel), der inden dagens start var solgt til Stald Rita.
Hingsten gik i dødens det meste af vejen, og var alligevel klart stærkest til slut.
Sejren indbragte Ærespræmier, vinderdækken, laurbærkrans og 30.000 kroner.
Vi ønsker den nye ejer stort tillykke med sejren.

 

 

 

 

I forbindelse med Jydsk 3-årings Grand Prix bringer Stutteri Hole In One “Færgemanden” til start. Det ligner en god opgave

Man skal altid være varsom med sådanne udtagelser, men den nye hingst efter Nobodybeatsthebeat ligner en hest langt udover det sædvanlige søndagens start bliver spændende. 

Startlisten: 

1 Damien Shadow – Lønborg H

2 Destiny – Lønborg M

3 Dontpaytheferryman – Jørgensen B

4 Darth Vader S M – Mønster K

5 Donttakeiteasy – Kjær R 

2-års løbet afvikles over distansen 1800 meter med autostart. Førstepræmien i løbet er 20.000 kroner!

 

Stald Rita har købt den topafstammede 3-åring Chief One.

– Chief er nu gået ud af stalden, og solgt til Stald Rita. Vi ønsker Stald Rita stort held og lykke med hesten fremover, skriver Peter Rudbeck.

Hesten går inden længe i træning ved Morten Juul – som i forvejen har et stort samarbejde med Stald Rita. Hvis Skive-træneren kan løfte hingsten det sidste skridt, får den nye ejer en hest i årgangstoppen.

 

Stand and Deliver levede ikke helt op til forventningerne i Harald Lunds Mindeløb 2017. Hingsten blev tredje efter defensivt oplæg.

Stutteri Hole In Ones derbyvinder blev taget roligt fra start, og havnede i tredje par udvendigt undervejs.
Foran tog Standout hånd om føringen med Tripolini V P udvendigt. Uheldigvis fangede Hommage D’Couronne andet par udvendigt – hvilket gjorde opgaven svær for Stand and Deliver.

Tiderne var 500 meter efter 1.14,5 og 1000 meter 1.14,4.

Ned af sidste langside var Birger Jørgensen tvunget i angreb med Stand and Deliver. Foran havde de stadig krudt sparet, og jernhesten måtte derfor trave alene i tredje spor resten af vejen. Som vi kender ham, gav han aldrig op, og de fleste modstandere blev taget ned over opløbet. 

Tripolini V P var der ikke noget at gøre ved, og denne vandt sikkert. O’Grady spurtede utrolig stærkt på de sidste meter, og snød Stand and Deliver for andenpladsen.

Tredjepladsen indbragte 12.500 kroner.

 

Travet.dk har truffet Peter Rudbeck på NFT, og her oplyser han, at Chief One bliver solgt.

Se interviewet – KLIK HER

 

Fyens Stiftstidende var på pletten, da Bad Moon Rising i går vandt Derbytesten på Fyens Væddeløbsbane.

 

Det er der kommet to fine artikler ud af. Læs dem via disse links:

 

http://www.fyens.dk/odense/Hans-travhest-vandt-Derby-optakten-Revisor-til-hverdag-og-trav-vinder-i-weekenden/artikel/3169335

 

http://www.fyens.dk/sport/Fyens-Vaeddeloebsbane-Bad-Moon-Rising-var-et-hit/artikel/3169328

Hvis man efter Jydsk 4-årings Grand Prix var i tvivl om Bad Moon Risings derbymuligheder, fik man i dag klar besked. Hesten tilhører stadig toppen af B-årgangen. 

 

De fleste havde forventet en kamp mellem Bali og Bad Moon Rising i Derbytesten på Fyens Væddeløbsbane, og tilskuerne fik valuta for pengene. Spillerne havde gjort Bad Moon til 1,8-favorit, givet med håb om føring hele vejen… men sådan blev det ikke. Steen Juul er- og bliver en dygtig hestemand, og på første langside fik han sendt Bali til den eftertragtede spids. Så var meget vundet for Dansk Avlsløbs-vinderen, især fordi Bad Moon havnede udvendigt.

 

Stutteri Hole In Ones superhest var dog imponerende gående på dagen, og da opgøret skulle aføgres, gik hingsten frem, og sejrede på flotte 1.13,6a/2140 meter.

 

Sejren indbragte 50.000 kroner, og Bad Moon Rising – som nu har indtjent 1.450.000 kroner – er dermed stadig den klart mest vindende i årgangen.

 

Hingsten har ramt topformen på det helt rigtige tidspunkt, og den hårde gennemkøring kan være perfekt frem mod Derbyprøverne (derbykvalifikation), som afvikles den 13. august. Skulle Bad Moon (mod forventning) svigte her, er hesten via pointberegningen alligevel sikret startplads i Derbyet.

 

 

 

Spændende weekend står for døren. Både Bad Moon Rising og Stand And Deliver skal i kamp. Her får du Peter Rudbecks chancevurderinger.

– Bad Moon Rising

 Træner godt, og virker opad. Håber og tror, han går et godt løb. Forspænding uændret. God chance.

 – Stand And Deliver

Træner også uforandret. Fik spor 6, hvilket selvfølgelig er et minus, men han løber helt frem igen. Går denne gang uden alle 4 sko, som han seneste gjorde på musketerdagen, oplyser Rudbeck.

 

 

Travtræner Jan Dahlgård og Stutteri Hole In One har et rigtig godt samarbejde, og nu er Åringerne Eastboundanddown, Eightdaysaweek og No More Wine (SE) afleveret hos Dahlgård, som skal forestå tilkøringen.

 

 

Travet.dk har opsnappet at Alongcameaspider i aftes vandt i Norge. Her følger artiklen:

Peter Rudbeck opdrættede Alongcameaspider (Lindy Lane) kunne her til aften vinde karrierens syvende sejr. Alongcameaspider gjorde i dag sæsonens sjette sejr, og sejren var den anden af slagsen i år.

Frode Hamre sendte Alongcameaspider til spids direkte da startbilen slap feltet. Her kunne man afvikle de første 500 meter efter 1:15,5.

Der var ingen der havde interesse i at presse tempoet op og den første der forlod inderbanen var

Lucky Bullet og Eirik Høitomt. Lucky Bullet kom fremad som den første i andet spor og fik, danskopdrættede Valcyrie Simoni med sig fremad. Frode Hamre skruede op for tempoet på sidste langside og gjorde det svært for de øvrige at tage meter ind.

Vi fik en stærk afslutning fra Debbie B.R, som på den konto kunne tage andenpladsen.

Alongcameaspider vandt i tiden 1:14,6/2100 m. Auto.

Der var 24.000 norske kroner i førstepræmie.