Stald Rita har købt den topafstammede 3-åring Chief One.

– Chief er nu gået ud af stalden, og solgt til Stald Rita. Vi ønsker Stald Rita stort held og lykke med hesten fremover, skriver Peter Rudbeck.

Hesten går inden længe i træning ved Morten Juul – som i forvejen har et stort samarbejde med Stald Rita. Hvis Skive-træneren kan løfte hingsten det sidste skridt, får den nye ejer en hest i årgangstoppen.

 

Stand and Deliver levede ikke helt op til forventningerne i Harald Lunds Mindeløb 2017. Hingsten blev tredje efter defensivt oplæg.

Stutteri Hole In Ones derbyvinder blev taget roligt fra start, og havnede i tredje par udvendigt undervejs.
Foran tog Standout hånd om føringen med Tripolini V P udvendigt. Uheldigvis fangede Hommage D’Couronne andet par udvendigt – hvilket gjorde opgaven svær for Stand and Deliver.

Tiderne var 500 meter efter 1.14,5 og 1000 meter 1.14,4.

Ned af sidste langside var Birger Jørgensen tvunget i angreb med Stand and Deliver. Foran havde de stadig krudt sparet, og jernhesten måtte derfor trave alene i tredje spor resten af vejen. Som vi kender ham, gav han aldrig op, og de fleste modstandere blev taget ned over opløbet. 

Tripolini V P var der ikke noget at gøre ved, og denne vandt sikkert. O’Grady spurtede utrolig stærkt på de sidste meter, og snød Stand and Deliver for andenpladsen.

Tredjepladsen indbragte 12.500 kroner.

 

Travet.dk har truffet Peter Rudbeck på NFT, og her oplyser han, at Chief One bliver solgt.

Se interviewet – KLIK HER

 

Fyens Stiftstidende var på pletten, da Bad Moon Rising i går vandt Derbytesten på Fyens Væddeløbsbane.

 

Det er der kommet to fine artikler ud af. Læs dem via disse links:

 

http://www.fyens.dk/odense/Hans-travhest-vandt-Derby-optakten-Revisor-til-hverdag-og-trav-vinder-i-weekenden/artikel/3169335

 

http://www.fyens.dk/sport/Fyens-Vaeddeloebsbane-Bad-Moon-Rising-var-et-hit/artikel/3169328

Hvis man efter Jydsk 4-årings Grand Prix var i tvivl om Bad Moon Risings derbymuligheder, fik man i dag klar besked. Hesten tilhører stadig toppen af B-årgangen. 

 

De fleste havde forventet en kamp mellem Bali og Bad Moon Rising i Derbytesten på Fyens Væddeløbsbane, og tilskuerne fik valuta for pengene. Spillerne havde gjort Bad Moon til 1,8-favorit, givet med håb om føring hele vejen… men sådan blev det ikke. Steen Juul er- og bliver en dygtig hestemand, og på første langside fik han sendt Bali til den eftertragtede spids. Så var meget vundet for Dansk Avlsløbs-vinderen, især fordi Bad Moon havnede udvendigt.

 

Stutteri Hole In Ones superhest var dog imponerende gående på dagen, og da opgøret skulle aføgres, gik hingsten frem, og sejrede på flotte 1.13,6a/2140 meter.

 

Sejren indbragte 50.000 kroner, og Bad Moon Rising – som nu har indtjent 1.450.000 kroner – er dermed stadig den klart mest vindende i årgangen.

 

Hingsten har ramt topformen på det helt rigtige tidspunkt, og den hårde gennemkøring kan være perfekt frem mod Derbyprøverne (derbykvalifikation), som afvikles den 13. august. Skulle Bad Moon (mod forventning) svigte her, er hesten via pointberegningen alligevel sikret startplads i Derbyet.

 

 

 

Spændende weekend står for døren. Både Bad Moon Rising og Stand And Deliver skal i kamp. Her får du Peter Rudbecks chancevurderinger.

– Bad Moon Rising

 Træner godt, og virker opad. Håber og tror, han går et godt løb. Forspænding uændret. God chance.

 – Stand And Deliver

Træner også uforandret. Fik spor 6, hvilket selvfølgelig er et minus, men han løber helt frem igen. Går denne gang uden alle 4 sko, som han seneste gjorde på musketerdagen, oplyser Rudbeck.

 

 

Travtræner Jan Dahlgård og Stutteri Hole In One har et rigtig godt samarbejde, og nu er Åringerne Eastboundanddown, Eightdaysaweek og No More Wine (SE) afleveret hos Dahlgård, som skal forestå tilkøringen.

 

 

Travet.dk har opsnappet at Alongcameaspider i aftes vandt i Norge. Her følger artiklen:

Peter Rudbeck opdrættede Alongcameaspider (Lindy Lane) kunne her til aften vinde karrierens syvende sejr. Alongcameaspider gjorde i dag sæsonens sjette sejr, og sejren var den anden af slagsen i år.

Frode Hamre sendte Alongcameaspider til spids direkte da startbilen slap feltet. Her kunne man afvikle de første 500 meter efter 1:15,5.

Der var ingen der havde interesse i at presse tempoet op og den første der forlod inderbanen var

Lucky Bullet og Eirik Høitomt. Lucky Bullet kom fremad som den første i andet spor og fik, danskopdrættede Valcyrie Simoni med sig fremad. Frode Hamre skruede op for tempoet på sidste langside og gjorde det svært for de øvrige at tage meter ind.

Vi fik en stærk afslutning fra Debbie B.R, som på den konto kunne tage andenpladsen.

Alongcameaspider vandt i tiden 1:14,6/2100 m. Auto.

Der var 24.000 norske kroner i førstepræmie.

 

Stand And Deliver stiller igen til start i Harald Lunds Mindeløb. Hingsten trak et svært spor 6.

De senere år har Stand And Deliver været en fast del af mindeløbet. Bedste placering var i fjor, hvor hingsten blev slået på stregen af Stelton.

I år må det være Stutteri Hole In Ones tur, men opgaven er svær med spor 6 – især fordi flere af de på forhånd hårdeste konkurrenter har trukket spor indvendigt for.

Der er 100.000 kroner i præmiesum med halvdelen til vinderen. Startlisten til Harald Lunds Mindeløb 2017 ser således ud.

  1. Pioneer F H – Preben Kjærsgaard
  2. Amalie Bork – Morten Friis
  3. Standout (S) – Rene Jonassen
  4. Tripolini V P – Jeppe Juel
  5. O’grady – Steen Juul
  6. Stand And Deliver – Birger Jørgensen
  7. Hommage d’Couronne (DE) – Kenneth Nielsen
  8. Apapmand – Anders F. Jensen
  9. Ronaldo C N – Rene Kjær.

Se startlisterne her.

Fredag den 21. juli stiller Bad Moon Rising til start i Derbytesten på Fyens Væddeløbsbane.

Der bliver fart over feltet, når Bad Moon Rising fredag gæster Fyens Væddeløbsbane. Feltet tæller flere fra årgangstoppen. Heriblandt Dansk Avlsløbs-vinderen, Bali, og Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen, Blachman.
Førstnævnte viste form, da den senest var tæt på at besejre Bad Moon Rising. Begge konkurrenter har trukket spor indvendigt for Stutteri Hole In Ones derbyhåb.

Jydsk 4-årings Grand Prix-vinderen, Bvlgari Peak, slipper for mødet med de hårde drenge. Steen Juuls hest starter samme dag på Axevalla Travbane. 

Vinderen af derbytesten får 50.000 kroner for sejren.