Fortyoneshots

Hoppe født 2017

 

Fox On The Run

Hoppe født 2017

 

Fromajacktoaking

Hingst født 2017

 

Fourfiveseconds 

Hoppe født 2017

 

I Sigter Mod Stjernerne på Aalborg Væddeløbsbane hentede Rolf Jørgensen en flot andenplads med Neo.

Parret sad i spids undervejs, og havde det ikke været for en forrygende Fortune Boko (SE), som sejrede på fremragende 1.14,7/2180 meter, så havde Stutteri Hole In Ones nyerhvervelse været vinderen. Neo gjorde en flot figur, satte ny rekord med tiden 1.16,3/2140 meter, og tjente 3.750 kroner. Samtidig bragte Rolf Jørgensen sig ind i kampen i den spændende amatør-serie. 

De officielle regler for løbsserien findes HER

 

 

Som lillebror til Stand And Deliver er der store forventninger til Eightdaysaweek. I dag blev den 2-årige hingst godkendt på 1.20,6/2180 meter.

Stutteri Hole In One leverer den en tophest efter den anden, og nu kan en ny være på vej. 
Fader er avlsmatadoren Muscles Yankee (US), og moderen er Ghana Roland, der tidligere har bragt Derbyvinderen, Stand And Deliver.

Tiden 1.20,6 fuld vej i snorestart var endda med galop undervejs.

 

 

Dontpaytheferryman vandt på stærke 1.13,5a/1900 meter på Billund Trav – hvilket er ny banerekord.

I A.P. Hjelmdesigns Ærespræmieløb, et 3-års løb, strøg Dontpaytheferryman til front. Hesten anlagde et jævnt, højt tempo, og da præmierne skulle fordeles, var der kun en hest på banen, Årets Hest 2017, Dontpaytheferryman.

Sejren indbragte 30.000 kroner, men vigtigst af alt; hesten er igen frisk og fin. 

Se løbet her.

Det var hestens 7. sejr i karrierestart nr. 9. Præmiekontoen hoppede op på 538.000 kroner. 

Tidligere på dagen bragte Stutteri Hole In One også Stand And Deliver til start. Hesten havnede i 3. par indvidigt undervejs, og da favoritten, Tycoon Conway Hall bestemte hver en meter af løbet, var det umuligt at tage det fornødne ind i den lynhurtige afslutning.

Det blev til en hæderlig tredjeplads i tiden 1.12,9a/1900 meter. Trioplaceringen indbragte 7.500 kroner.

Se løbet her.

 

I Danmarksdebuten fejlede tyskfødte Neo i spidsen for Rolf Jørgensen. Tilsyneladende med en topplacering på gaflen. Nu søger parret revanche.

– Neo virkede stærk i sidste start, men det endte desværre i en uheldig galop på bagerste langside – som kostede en topplacering. Denne gang ser opgaven fin ud, og kommer jeg til spids, kører jeg der. Med et fornuftigt løb vil jeg vurdere, at han er blandt de 3 første, fortæller Rolf.

Løbet afvikles på mandag på Aalborg Væddeløbsbane. Parret står fra spids i løbsserien Sigter Mod Stjernerne.

 

 

På Sprintermesterdagen bringer Stutteri Hole In One både Stand And Deliver og Dontpaytheferryman til start. Her får du Peter Rudbecks bud på chancerne.

– Stand And Deliver træner som vanlig. Han har fået et fint startspor, hvilket ikke sker så tit – så det er positivt.

Er alt normalt, er han et eller to i løbet. Han går formentlig uden alle fire sko denne gang.

– Dontpaytheferryman har trænet fint en tid nu. Vi sikkerhedstjekker i morgen (fredag), men forventer han er i orden.
Hestens fysik er utrolig, men han er stadig under udvikling, og har meget krop at lægge på endnu. Mental er han også hvalpet.
Hesten har klart bedst fysik blandt vore heste, og træner med Bad Moon Rising og Stand And Deliver i intervallerne uden problemer.
Året har slet ikke startet, som vi kunne håbe, og nu vil vi gerne se ham gå et godt løb og være frisk. Der er fine heste imod, men der skal mange løb til før jeg ikke tror på vinderchance med denne hest. Han går uden forsko, oplyser Rudbeck.

 

Løbsserien Sigter Mod Stjernerne får igen deltagelse af Rolf Jørgensen.

 

Mandag den 4. juni afvikles endnu et løb i serien Sigter Mod Stjernerne. Her stiller Stutteri Hole In One til start med Neo (DE), der i debuten fejlede en topplacering bort. Nu er det tid til revanche.

Hesten starter i Aalborg, og får igen Rolf Jørgensen i sulkyen. Parret trak et perfekt spor 1.

 

Startlisten:

2140

1 Neo (DE)

2 Livi Lovely (S) 

3 Durtal Blue* (FR) 

4 Secret Guy 

5 Backup

2160

6 Silas Østervang

7 Always Magic N* (NO)

8 Simb Hacienda* (S)

9 Rain Bell

2180

10 Vivo Torkdahl

11 Fortune Boko (S) 

2200

12 Osbourne

13 Tack Wee

 

I forbindelse med Sprintermesteren på Billund Trav starter Stutteri Hole In One to heste. Begge havde held med lodtrækningen.

Dontpaythefarryman trak spor 1, mens Stand And Deliver trak spor 2.

Se listerne via dette link: https://www.danskhv.dk/media/27503/Billund.pdf

Som det ses, starter nogle af Danmarks bedste heste i de pågældende løb. Disse er krydret med topheste fra udlandet, men mon ikke Stutteri Hole In Ones hingste er med til at sætte deres aftryk på forestillingen?

 

Det er en meget glad Peter Rudbeck, der i går kunne glæde sig over endnu en flot sejr til Stand And Deliver. Det fortæller han i denne nyhed, hvor han også kommer ind på kommende starter for staldens heste.

– Vi bobler indvendig hver gang det lykkes for denne fantastiske hest, at komme først over stregen. Han er “verdensklasse” for os. :). Håber vi med lidt fornuftig managering og pleje kan holde ham i gang et par år endnu.

Umiddelbare planer er som følger

Stand And Deliver – travkongen i Billund næste søndag hvor han jo er titel forsvarer.
Neo – Ålborg 4. juni i sigter mod stjernerne
Bad Moon Rising – leder vi efter løb til – han træner super.
Dontpaytheferryman – 3 års eliten i Billund næste søndag, vi tjekker ham grundig inden og skulle alt ikke være 100% – gemmer vi ham til GP-weekenden. Vi tager ingen chancer overhovedet.
Eastboundanddown – rutineløb JVB næste gang de kører løb
Eightdaysaweek – prøveløb i Skive næste gang de kører løb, oplyser Rudbeck.

 

 

 

Stand And Deliver er en rigtig hædershest. I dag vandt hingsten karrieresejr nr. 27!  


Billede: Print Screen fra Fast Track.

Stutteri Hole In Ones derbyvinder fra 2013 bliver ved at imponere. I dag gjorde hesten sin start nr. 98, og igen var han først over stregen.
Løbet foregik på Jydsk Væddeløbsbane, hvor hesten var udstyret med et svært spor 7.
Fra start kørte Birger Jørgensen godt med, og i udgangen af første sving fandt han en perfekt position i 2. par udvendigt.
Foran afviklede medfavoritten, Punk, de første 500 meter efter tiden 1.12,2 – mens kilometeren blev rundet på 1.13,6.
Hele tiden var Stand And Deliver på lur, og da hestene kom ind på lige bane, blev angrebet sat ind. Til at begynde med strittede de foranliggende godt imod, men da der manglede godt 75 meter var sagen klar. Stand And Deliver gik uimodståeligt frem, og sejrede sikkert i tiden 1.13,4a/1800 meter.

Serjen indbragte 12.500 kroner, og Kadabra-sønnen har nu indløbet 2.767.957 kroner.

I sejrsinterviewet var Birger Jørgensen “glad som en spillemand”.
– Jeg har altid kørt ham, og han går aldrig dårlige løb, når han er frisk. Jeg håber publikum nød løbet. Solen er kommet frem, og så skal vi være glade, sagde Birger Jørgensen.