Neo og Rolf gik til tops
Sigter mod Stjernerne på Billund Trav gav sejr til Neo med Rolf Jørgensen ved linerne.
Stutteri Hole In One gjorde et godt køb i tyskfødte Neo. Hesten havde ganske vist kun sejret én gang i 31 starter inden købet, men det var i hestens sidste start, og det var således en hest i fin forfatning der blev erhvervet. Med lidt yderligere finpudsning på Stutteri Hole In One kunne det kun blive godt – og sådan gik det.
På Billund Trav i hestens femte start i Danmark strøg Neo helt til tops for Rolf Jørgensen.
Vindertiden blev fine 1.16,9/2020 meter. Sejren indbragte 7.500 kroner, og Rolf er nu med helt fremme i løbsserien Sigter mod Stjernerne.