Det kører godt på for staldens opdræt. I dag blev det både til sejr og en tredjeplads.

Vores opdræt Fourfiveseconds sejrede for Dwight Peters i 1.16,2/2140 meter auto. Der var 15.000 SEK til den Tom Forkerud-trænede fireåring.

Sejren fra  Lindesberg – Kan ses her.

På Bornholm var Fromajacktoaking nr. tre i 4-års Mesterskabet for Stefan Lind-Holm.

Et løb, der kan ses her.

Det kører godt på i denne tid for staldens opdræt.

Peter Rudbeck giver her en status på stalden.
 
 
Dontpaytheferryman leder vi lidt efter løb til, han starter nok på derbyprøvedagen på Lunden, derefter monteløbet i derbyweekenden.
 
Fox On The Run har der desværre ikke været brugbar proposition til, så vi har trænet på og det er nu også gået meget godt. Hun træner kontinuerlig og virker til at blive lidt stærkere hele tiden. Det er derbyprøve næste gang.
 
Dowhatyoudodowell er meldt i indledende til den korte E3 på Romme, den 6. august og vi håber på lidt lodtrækningsheld med hesten snart – han går frem fra start til start og det her er en tophest.
 
Howlingatthemoon havde lidt forkølelse op til GP Weekenden i Århus og måtte stå over, han er klar igen nu og starter i Aarhus på 3 års GP dagen den 15. august og om alt går vel herefter i Derbyweekenden. 
 
Hotspot går vi også og gemmer lidt til derbyweekenden – hun får et rutineløb i Ålborg den 9. august, hvor Hookedonafeeling om alt går vel skal i prøveløb. 
 
Hangonsloopy er kommet sig fint efter kastration, har været lidt bange for skygger (og fluer) men der er rigtig fin fart i hesten. Han går prøveløb om alt går vel den 16. august. 
 
Ibegyourpardon går til Jan Dahlgaard imorgen til tilkøring og Justlikejessejames går i udbinding herhjemme og er klar til vogn om fjorten dage.
 
I sidste uge hentede vi vores 2 bedækkede hopper på Ansager, de er endnu ikke konstateret drægtige, men vi krydser fingre for positiv scanning i august ellers vil det være første gang i 15 år vi ikke har nogen af vores egne i fol og det vil være en katastrofe af de store.
 
Ellers holder vi ferie i 3 uger og der er lidt projekter der skal klares, maling i stalden, ny tråd omkring vores plasthegn som desværre har den defekt, at de indstøbte eltråde løsner sig i varmen fra solen – surt  men problemet skal løses eller er der ikke strøm i hegnet og så er hestene alt for hårde ved det.  Håber vi får tid til lidt andet end heste også.  🙂 
 

Stand And Deliver og Fromajacktoaking er på startlisten, når Bornholms Brand Park den 27/7 afvikler løbsdag. Her skal vores opdræt Fromajacktoaking ud i banens 4-års Mesterskab, mens vores derbyvinder Stand And Deliver starter i hurtigklassen.

Startlisten har følgende udseende til 4-års Mesterskabet.

1 Fenwick – Frank Mikkelsen

2 Indiana Mr Lucky – Jesper Riis Nielsen

3 East End – Kenn Christoffersen

4 For Life – Martin Sjøholm Jensen

5 First Osiris – Michael Skovmose

6 Foxie Hill – Mads Petersen

7 Fromajacktoaking – Stefan Lind-Holm

8 Petra H – Søren K. Jensen

Startlisten til den 27/7 kan ses her.

Vi har inden længe mere nyt fra Stutteriet.

Staldens Dowhatyoudodowell hentede tirsdag aften en flot andenplads på Jægersro. En andenplads til en værdi af 50.000 skr.

Peter Rudbeck havde på forhånd udtalt sig positivt omkring dagens opgave, hvor man mødte flere gode svenske og italienske heste. 

I løbet fangede Jeppe Juel med en omgang til mål ryggen på den førende Colibri Jet, som stillede til start med seks sejre i blot 10 starter. Dowhatyoudodowell  kunne som den eneste følge den italienske traver, som på sidste langside skruede voldsomt op for tempoet.

Dowhatyoudodowell leverede en fremragende præstation til løbets andenplads.

Staldens fine 3-åring satte i dag ny rekord med 1.11,3/1640 m. Auto.

Det var en særdeles tilfreds Peter Rudbeck, som kunne fortælle at Dowhatyoudodowell gik et fantastisk løb.

Dowhatyoudodowell runder med dagens andenplads 300.000 i karriereindtjening.

Se den flotte præstation her.

 

 

Når der i dag afvikles semifinale til Breeders Course for 3-årige heste, sker det med Dowhatyoudodowell på startlisten. Der venter foruden finalepladser også 100.000 skr. til dagens vinder.

“Vi er ankommet for en time siden, og turen har været varm, men okay. Vi har fået et rimeligt spor 9 i et blandet felt.

Paul Hagoort og Alessandro Gocciadoro kommer nok ikke for sjov skyld, og det er nok ikke dårlige rygge når startbilen slipper feltet. De to og Kolgjini må være værst imod.

Vi prøver uden forsko og lukket hovedlag. Det er første gang, at han kommer i lukket hovedlag.

Vi tror og håber på en god triochance.”

Startlisten til Breeders Course for 3-årige heste har følgende udseende.

1. Colobri Jet – Alessandro Gocciadoro

2. Let It Be V.P – Micha Brouwer

3. Dariole – Johnny Takter

4. Cartesio – Robin Bakker

5. Black Fire – Gustav Johansson

6. Akilles Face – Adrian Kolgjini

7. Cubalibre Jet – Wilhelm Paal

8. Great Friction – Jørgen Lorentzen

9. Dowhatyoudodowell – Jeppe Juel

 

 

Dansk Hestevæddeløb har kåret månedens opdrætter, hest og hesteejer for juni måned.

Vi er i dag blevet orienteret om at Peter Rudbeck er kåret som årets opdrætter for Juni.

Her skriver man:

“Fox On The Run kom, så og sejrede i både fireårsprøverne og Jydsk 4-åring Hoppe Grand Prix, hvilket giver opdrætter Peter Rudbeck titlen som månedens opdrætter. “

Jeg er selvfølgelig stolt og glad for kåringen, som er et skulderklap for det store arbejde vi alle laver i det daglige, fortæller Peter Rudbeck i forbindelse med kåringen.

Stalden er i aften repræsenteret på Jægersro, og her gælder det endnu en stor opgave for  Dowhatyoudodowell.

Vi er i eftermiddag klar med en dugfrisk kommentar på starten i aften.

Foto af Ole Hindby.

 

Når der tirsdag afvikles semifinale til Breeders Course for 3-årige heste, sker det med Dowhatyoudodowell på startlisten. Der venter foruden finalepladser også 100.000 skr. til tirsdagens vinder.

Læs mere

Stand And Deliver vandt i 2013 Dansk Trav Derby og i dag leverede den herlige traver, endnu en fin indsats for Stefan Lind-Holm, da det blev til sejr på Bornholms Brand Park.

Stand And Deliver kunne dermed notere sig for sin 34 sejr i karrieren.

I dag sejrede Stand And Deliver i tiden 1.15,1/1600 m. Auto efter en overbevisende indsats.

Den 12-årige hingst har startet 12 gange på Bornholms Brand Park, og har aldrig været dårligere placeret end nr. tre. En flot resultatrække som i dag blev fulgt op med endnu en sejr.

Se løbet her.

Det var med spænding, at staldens Dontpaytheferryman, som blev årets 2 åring, og Årets hest i Danmark 2017, søndag eftermiddag sæsondebuterede i monté for Christina Lindhardt.

Dontpaytheferryman viste fint flair for tingene, og leverede en tiltalende sæsondebut. 

Den veludseende traver, har været længe væk fra væddeløbsbanerne, og gårsdagens andenplads mod flere af landets bedre monteheste lover godt fremadrettet. Nu er han igang, og der venter uden tvivl mange gode oplevelser fremadrettet for den fine traver.

Dontpaytheferryman løb 1.14,5/1600 m.

Indsatsen indbragte 7.500 kr.

Se løbet her.

 

Stand and Deliver, der siden 2-årssæsonen har hørt til i toppen af dansk travsport, er efter Kadabra og Ghana Roland. Den vidunderlige traver, er startet forrygende i avlen, og har i dag sit først-startende afkom med i Grand Circle 3-års Championat.

Stand And Deliver, der vandt det danske derby i 2013, kan fredag se sit 3-årige afkom Game On Butcher gøre sin fjerde start i karrieren. De foregående starter, er resulteret i tre sejre og en andenplads.

Game On Butcher har love You-hoppen Shelovesyoubutcher som mor. Shelovesyoubutcher vandt selv tre af karrierens 29 starter og tjente 89.495 kr.

Shelovesyoubutcher er selv efter Spotlite Lobell og hoppen Lucy. Lucy vandt selv fem af 29 starter, og har i avlen lavet flere tiltalende løbsheste.

Hoppen er også mor til Emoji, der tidligere i karrieren har vundet Grand Circle 4-års Championat samt Aalborg Store Pris. Det er ligeledes blevet til deltagelse i Dansk Trav Derby 2020.

Game On Butcher ejes af Stald Butcher A/S og trænes af Ken Ecce. Det er ligeledes Ken Ecce, der varetager køreturen bag den 3-årige hingst i dag.

Det bliver første gang i karrieren, at Game On Butcher møder årgangstoppen.

Det sker kl. 17.19 i dag.

Der venter vinderen 175.000 kr. til vinderen af Grand Circle 3-års Championat.