Stalden fortsætter sit pæne aktivitetsniveau.

I går hentede staldens Hotspot en sjetteplads i Aalborg for Bent Svendsen.

I aften starter vores derbyvinder Stand And Deliver på Bornholm, og Stand And Deliver har desværre trukket nitten med hensyn til startspor.

Dowhatyoudodowell går fredag d. 10 september til start i de svenske kriterieprøver. Det bliver Peter Ingves, der skal styre vores dygtige hingst rundt.

Startlisten har følgende udseende.

1 Mellby Joker – Robert Berg

2 Incase oF Fire – Rikard N. Skoglund

3 Without A Doubt – Martijn De Haan

4 Ambrosius – Bjön Goop

5 Dowhatyoudodowell – Peter Ingves

6 Andover Heaven – Joakim Lóvgren

7 Glen – Linus Lönn

8 Indy Rock – Johan Untersteiner

9 Extreme A.F – Stefan Persson

10 Riser Ås – Matthias Djuse

11 Maybach W.F – Owe A Lindqvist

12 Albacete – Erik Adielsson

 

 

Vi keder os ikke i øjeblikket, hvor stalden starter på kontinuerligt. Ovenpå en fin derbyweekend, hvor stalden fik en derbyvase med hjem, da Howlingatthemoon sejrede til stor glæde for hele stalden.

Den kommende mandag starter stalden bilen og kører til Aalborg, hvor vi starter Hotspot der kør karrierens anden start.

– Hotspot en familieanpartshest, hoppe efter Dontpaytheferryman. Hun viser rigtig fin forståelse for jobbet og har en meget effektiv aktion.

Det er en hoppe af den helt rette kaliber, hun går sin jobs med Fox On The Run og det er en talentfuld traver, her tror jeg Børge, Lille Lasse, Karl Hermann og jeg får lidt at tage på tourné med, fortalte Peter Rudbeck tidligere på året.

Startlisten til mandagens løb kan ses her.

  1. Hambo – Bo Westergaard
  2. Hashtag Shadow – Jeppe Juel
  3. Hit The Road Jack – Nicklas Korfitsen
  4. Herbie Gin – Kent Friborg
  5. Having Fun – Frederik Kragh Olsen
  6. Hotspot – Bent Svendsen
  7. Honey Gardenia – Martin Andreasen
  8. Harry Boy – Kasper K. Andersen
  9. Heavenly Stone – Michelle Mønster
  10. Humle – Jesper Hansen
  11. Hit´N Run – Casper M. Nielsen.

 

Peter Rudbeck ser tilbage på derbyweekenden, hvor det blev til sejr og flere fine placeringer for staldens heste.

Hotspot overreagerede desværre da hun skulle accelerere fra det indvendige spor på sprint og det blev en galop, hvor hun desværre generede nogle konkurrenter. Trist for dem – hun får en start snarest muligt – så vi kan få hende ordentligt i gang.

Fox On The Run valgte jeg vi skulle køre i  2. spor med i et forsøg på at vinde, set i bakspejlet skulle vi selvfølgelig have søgt ryggen på Fascination som vi havde mulighed for de første 400 meter og søgt en 2/3 plads. Nu blev det forkert med positionerne og hun blev generet et par gange undervejs. Hun stred tappert og var faktisk slået med 500 meter til mål, men tog alligevel en 5. plads og meget tæt på 4. pladsen.

Fox On The Run har nu kun et par starter tilbage, så venter avlsboksen for denne super stammede hest. Vi kan næsten ikke vente – hun har langt større værdi for os som avlshoppe end som løbshest.

Dontpaytheferryman kommer mere og mere og gik 15,2 fuld vej i snorene og begynder at nærme sig en topform. Vi ser frem imod de næste par starter som også bliver i Monte og mon ikke der snart vanker en sejr – jeg tror det.

Howlingatthemoon kneb den hollandske favorit i sidste skridt efter en meget forsigtig start fra det svære yderspor og udvendig position. Blev kørt forsigtig og egentligt ikke for sejr før de sidste 20 meter, men han gjorde det alligevel og som tidligere skrevet er den hest her noget helt specielt – vi glæder os til fortsættelsen.

Planlagte starter i september måned

Dontpaytheferryman – monteløb på Store Pris Dagen

Fox On The Run – Ålborg Store Pris for hopper

Hotspot – Ålborg 2 års løb, først kommende mandag.

Dowhatyoudodowell, Kriterieprøver Solvalla (med en drøm om en finale)

Hookedonafeling – Prøveløb

Hangonsloopy – Prøveløb

 Mulige starter i September måned

Howlingatthemoon – Breeders Crown Aaby

 

Staldens Howlingatthemoon (Cantab Hall), har netop vundet for Jan Dahlgaard i dette års derbyweekend.

Peter Rudbeck har været kendt for at have sine heste tidligt i gang og det er også tilfældet med Howlingatthemoon.

Løbet

Hjalmar N tog spids fra start for René Kjær, hvor Hnokki Speed kom i andet spor, men det endte i galop for sidstnævnte.

På første langside valgte René Kjær at slippe føringen med Hjalmar N, da Diapason kom frem for Robin Bakker.

Diapason åbnede i roligt tempo de første 500 meter, som bare blev afviklet efter 18,6. Derefter kom den en smule mere fart på.

Howlingatthemoon kom til at sidde som første hest i andet spor, mens feltet rundede den første kilometer efter 18,5.

Det lignede sejr til Diapason ned gennem opløbet, men Howlingatthemoon nåede akkurat forbi til sejr i 1:17,0/2000 m. Auto.

Diapason tog andenpladsen, mens Bellissimo Face tog tredjepladsen efter at have siddet i ryg på Hjalmar N undervejs.

– Jeg troede heller ikke jeg kunne slå den i front rundt sidste sving, men vi kom ind på lige bane og følte at han begyndte at tage lidt ind igen, og Bakker havde ikke mere at køre med, så vi nåede det akkurat, udtalte Jan Dahlgaard til TV2 Sport.

  • Ejer: Stutteri Hole In One
  • Opdrætter: Peter Rudbeck
  • Træner: Peter Rudbeck
  • Præmie: 50.000 kr.

Se løbet her

Hør vinderinterviewet her.

Fotos af Burt Seeger

Peter Rudbeck har været ved tasterne, og kommer med følgende kommentarer på staldens heste i derbyweekenden.

– Hotspot lørdag, hun er en meget hurtig og også normalt en stabil hest, hun gik et rutineløb i Skive, hvor banen var sej og slet ikke til hendes fordel. Hun mangler selvfølgelig endnu noget styrke, men jeg fornemmer hun i fejlfri udgave godt, kan løbe med frem. Triochance.

– Fox On The Run lørdag, hun var fin i prøven, og vi har trænet som ønsket bagefter uden nogen problemer. Vi har fået et fint spor med nogle dygtige konkurrenter.

Jeg tror ikke helt taktikken bliver som folk går og tror. Hun kommer uden sko og lukket hovedlag som de seneste gange og hun har aldrig tabt uden sko, så vi drømmer om det varer ved lidt endnu.

Jeg håber og tror hun løber i top-3.

– Dontpaytheferryman lørdag, han var ok senest, hvor løbet blev lidt for hårdt, han har trænet fint siden og går givet frem med det løb i kroppen. Christina kender hesten nu, og jeg tror, han har fordel af voltestart – så han forholder sig roligt.

Han har klar fordel af Lunden og de fine sving. Lever han op til det træningsarbejde, han gik for Christina inden løbet i Skive, har han også en god triochance. Vi prøver muligvis med vatudtræk for første gang i karrieren.

– Howlingatthemoon søndag, gik et fint løb i debuten, hvor han lavede en urutineret galop i første sving i føring. Han blev efterfølgende kørt pænt rundt med det in mente, at han skulle starte igen søndag.

Jan kunne sagtens bare have kørt rundt om feltet og vundet, men vi vil gerne prøve at lære hesten travløb, og dette løb er et led i mangeringen imod sæsonens årgangsløb.

Sporet er elendigt, men det er 2000 meter, og det giver som regel rolige løbsafviklinger for de 2-årige. Fejlfri har hesten kapacitet som få heste vi har haft, men som sagt starter vi stille og rolige op med hesten, så han kan lære gamet. Han har triochance uanset startsport, fortæller Peter Rudbeck.

I 2009 vandt Peter Rudbeck-trænede Nobodybeatsthebeat (Dream Vacation) Dansk Hoppe Derby. Lørdag skal hendes datter Fox On The Run (Explosive Matter) forsøge af gøre sin mors kunststykke efter.

Peter Rudbeck har vundet stort set alt, der er at vinde i Dansk Travsport. Hvordan fører man egentlig frem, og hvilke tanker gør man sig undervejs.

– Fox On The Run er som alle vores heste tilkørt i juli/august måned som åring. Hun har alle dage været en nem omgængelig og ukompliceret hest som alle kan håndtere. Som første hoppe efter Nobodybeatsthebeat har vi altid haft visse forventninger til Fox On The Run.

Hun er ført frem som alle vore heste, hvor udgangspunktet er at starte i de danske årgangsløb.

Inden debuten havde vi en klar forventning om at hun kunne udvikle sig til en hest i toppen af årgangen. Hun har også leveret i stort set hver eneste start, men hun har haft lidt bump på vejen af forskellige årsager.

Starten i opdrætningsløbet blev forpurret af virus og i 3 års sæsonen havde vi problemer med infektioner og kraftig brunst, som gjorde hun ikke viste fuldt repertoire, fortæller Peter Rudbeck. –

I år har hun fungeret

– I år har hun fungeret fint i alle starter på nær Billund, hvor der var en halsinfektion inde over.

Vi har forsøgt at indrette os helt efter hendes humør og ikke presse hende for meget i de perioder, hvor brunsten er værst og føler vi har ramt den rette dosering.

Hun fik 6 uger uden løb efter GP-sejren, ikke noget ønske men mest på grund af manglende startmuligheder. Heldigvis var hun klar til prøven endda og vi håber og tror at hun skærper sig yderligere til finalen, fortæller Peter Rudbeck i dag.

Om moderen Nobodybeatsthebeat

Nobodybeatsthebeat er efter Dream Vacation og hoppen Blue Wave.

Nobodybeatsthebeat sejrede 34 gange i karrierens 76 starter, som bød på rekord 1.11,3. En tidsnotering, der blev sat på Solvalla med Flemming Jensen i sulkyen.

I avlen har Nobodybeatsthebeat også sat sine tydelige spor med afkom som:

Dontpaytheferryman – Vinder af Dansk Opdrætningsløb, Jysk 2 års GP, Breeders Course, årets hest i Danmark i 2017, og årets 2 åring.

Eastboundanddown – Præmiesum – 311.677 kr.

Fox On The Run – Præmiesum – 468.400 kr.

Kåringer

  • Årets hest i Danmark 2007
  • Årets 2 åring i Danmark 2007
  • Årets 3-årige hest i Danmark 2008
  • Årets 4-årige hest i Danmark

Nu står datteren Fox On The Run overfor karrierens største opgave på lørdag!

Der er travlt hos Familien Rudbeck i disse dage, som starter staldens heste med jævne mellemrum i disse uger. Peter Rudbeck, som fortæller:

“Nylig hjemvendt fra Gävle, hvor Dowhatyoudodowel endnu engang leverede fra øverste hylde. Den lange rejse nedsætter ham åbenbart ikke.

Løbet udviklede sig helt som håbet, om end han lagde lidt for hårdt på efter åbningen, og det havde nok været gavn om Nordstrøm havde holdt et endnu hårdere tempo.

Men uanset hvad gjorde hest og kusk, en super indsats og vi er meget tilfredse. Han ser ud til at have taget starten fint og næste start er, om alt går vel i kriterieprøverne på Solvalla om godt 14 dage.

Det er min opfattelse at hesten har fordel af den lidt længere distance, når bare han ikke skal åbne stenhårdt. Fyres der ikke fra start rører hesten ikke bidet, og der tror jeg 2600 meter med et rygløb bekommer ham vel.

Ellers er vi ved at gøre klar til næste store opgave – derbyweekenden, hvor vi starter 4 heste, fortæller Peter Rudbeck.

 

Dagens E3 finale for Hingste-Vallakker er netop afviklet og gav en flot dansk tredjeplads. Staldens Dowhatyoudodowell (Maharajah) er netop løbet over målstregen som nummer tre med Jeppe Juel i sulkyen.

Det var en offensiv Jeppe Juel, der satsede fra start. Det var tydeligt at taktikken var lagt på forhånd, og Jeppe Juel lykkedes til fulde at udføre den i praksis.

Jeppe Juel valgte kort efter at slippe fronten til Per Nordström, der kom frem og spurgte om spidsen bag næstfavoritten Felix Orlando. De første 500 meter blev afviklet efter 1.08,2.

Det gav positionen som første hest i andet spor til Immaniel K, og i andet par udvendigt havnede spilfavoritten Francesco Zet med Örjan Kihlström.

Den førende Felix Orlando afviklede 1000 meter efter tidsnoteringen 1.12,0. Der var angreb på sidste langside fra spilfavoritten Francesco Zet, der i sin ryg fik Herecomestheboom.

Jeppe Juel så på bagerste langside og ind i opløbet fortsat ud til at have noget at køre med bag Dowhatyoudodowell. Per Nordström gav 100 meter før mål Jeppe Juel muligheden for at søge ud i banen og han holdt farten strålende. 

Per Nordström kunne sende Felix Orlando først over stregen i E3-Finalen for Hingste og Vallakker, mens favoritten Francesco Zet tog andenpladsen kort før Dowhatyoudodowell.

Vindertiden for Felix Orlando blev 1.11,6/1640 m. Auto.

Se løbet her.

Lørdagens E-3 finale for Hingste-Vallakker har dansk deltagelse i form af Peter Rudbeck-trænede Dowhatyoudodowell (Maharajah). Den største udfordring dagen før løbet ligger dog et helt andet sted, fortæller Peter Rudbeck i dag.

“Vi ved ikke på nuværende tidspunkt om vi skal køre til Gävle eller en anden bane i området. Vi har booket hotel i Gävle, men får først besked her til formiddag hvor løbet bliver.

Det er en smule hektisk at køre lidt i blinde. Vi rejser her til morgen, hvor vi sejler fra Frederikshavn kl. 08.00.

Dowhatyoudodowell har taget sidste start som han plejer – fint. Vi har trænet let en tre gange og han virker uforandret fin.

Det bliver første gang uden alle 4 sko og vi tror og håber på at hesten er mellem de 4 bedste uden uheld, uddyber Peter Rudbeck.”

I morgen køres der om en førstepræmie på 975.000 SEK.

  1. Ambrosius (trænes af Bjørn Goop)
  2. Fransesco Zet (trænes af Daniel Redén)
  3. Immanuel K (trænes af Daniel Wæjersten)
  4. Dowhatyoudodowell (trænes af Peter Rudbeck)
  5. Herecomestheboom (trænes af Mikael Cedergren)
  6. Felix Orlando (trænes af Per Nordstrøm)
  7. Chipper Kronos (trænes af Svante Båth)
  8. Correct W F (trænes af Robert Bergh)
  9. Power Doc (trænes af Åke Lindblom)
  10. Ploquepin (trænes af Fredrik Wallin)
  11. Amazing Hazel (trænes af Johan Untersteiner)
  12. Dozen of Oysters (trænes af Claes Sjøstrøm).

Dowhatyoudodowell har inden morgendagens finale startet 14 gange i karrieren, og den 3-årige traver har indløbet 354.813 kr.

Det bliver Jeppe Juel, der varetager morgendagens køretur.

Det store spørgsmål omkring Gævle-banen skyldes de store mængder vand, der er kommet i området de senere dage. Der er det seneste døgn kommet 165 m.m. regn oplyser svensk tv her til morgen.

E3-finalen for hingste/vallakker

Bane: Gävletravet.

Distance: 1640 meter autostart.

Førstepræmie: 975.000 SEK.

Starttid: Lørdag klokken 16.42 (løb 6)

Lørdag tager stalden til det svenske og nærmere betegnet Gævle, hvor Dowhatyoudodowell skal ud og kæmpe om en førstepræmie på 975.000 SEK.

Det bliver som tidligere annonceret Jeppe Juel, der skal varetage køreturen den kommende lørdag.

Startlisten er som følger efter et enkelt afbud er indløbet.

  1. Ambrosius – Björn Goop
  2. Francesco Zet– Örjan Kihlström (Daniel Redén)
  3. Immanuel K. – Daniel Wäjersten
  4. Dowhatyoudodowell – Jeppe Juel (Peter Rudbeck)
  5. Herecomestheboom – Kaj Widell (Mikael Cedergren)
  6. Felix Orlando – Per Nordström
  7. Chipper Kronos – Erik Adielsson (Svante Båth)
  8. Correct W.F. – Rikard N Skoglund (Robert Bergh)
  9. Power Doc – Åke Lindblom
  10. Ploquepin – Mats E Djuse (Fredrik Wallin)
  11. Slettet: Amazing Hazel – Johan Untersteiner
  12. Dozen Of Oysters – Claes Sjöström

Vi bringer en kommentar fra Peter Rudbeck inden lørdagens start.