Nyt fra Rudbeck
Opfølgning svensk travkriterium
Dodo leverede endnu engang en fantastisk præstation og kun mangel på løbsheld forhindrede en meget fremskudt placering. Hesten var mageløst gående og kunne jf. kusken have været 2. med frit spillerum i opløbet selv efter sin galop. Vi havde også vattet i behold. Total utur men vi er utrolige stolte over at kunne præstere en hest i den forfatning til et af de ultimative løb i norden og vi glæder os til fortsættelsen. Han har taget starten super og næste start bliver semifinale til Breeders Crown den 24. oktober på Solvalla og går det vel årets sidste start på Eskilstuna 14 dage senere. Vi har muligheden at deltage i EM for 3 åringer på Åby næste lørdag, men det kommer for tæt og vi skal passe på den her hest som er i rivende udvikling og først kommer til at spille sit fulde repertoirer ud i de kommende år.
Chancevurderinger Aarhus søndag
Dontpaytheferryman – DM for Monte. Færgen var vældig hidsig i opvarmning for vogn senest og vi valgte at dæmpe ham reelt til løbet. Han blev for tam og løb knapt fremad. Nu er det Aarhus som passer ham rigtig godt og vi giver ham fuld mulighed for at bruge kræfterne fuldt ud.. Formen kan ikke blive meget bedre og vi går og håber på han snart byder sig til. Han har kapacitet til at være med konkurrenterne og han bør være i top 4. Det bliver uden sko, lukket hovedlag for første gang i flere år og vatudtræk.
Howlingatthemoon – Jysk 2 års GP. Han var rigtig fin senest og har fulgt træningen upåklagelig siden. Hesten er stor og hvalpet endnu, men sikke en motor der sidder i ham. Han er modnet med starterne og træner med ”voksen” puls. Vi har fået et fint spor 3 og hesten har fordel af Aarhus i øjeblikket. Hesten må uden uheld på vejen være en god chance. Vi ændrer fra almindelig bagsko til ringsko.