Onsdag starter Freccia Rossa på Skive Trav. Hoppen får for første gang Birger Jørgensen i sulkyen.

Bad Moon Rasing vandt i dag 3-års eliten på Billund Trav. Det lignede et træningsarbejde til 20.000 kroner.

Hingsten gik til spids i første sving, og så var løbet reelt afgjort. På opløbet stak hesten fra feltet, og sejrede overlegent i flotte 1.14,5a/1.900 meter. 

Nu går Bad Moon Rising mod Jydsk 3-årings Grand Prix.

Sent i aftes kom et velskabt hoppehøl til verden hos Stutteri Hole In One. Føllet er efter Sweet Home Alabama og SJ’S Caviar (us).

Rudbeck er glad for det blev en hoppe.
– Dejligt nok efter syv hingste i streg, siger Rudbeck.

Sweet Home ejes nu af Peter & Anders Martinson. Hoppen er udlejet til Stutteri Hole In One – hvor hun havde sin løbskarriere.
Som aktiv væddeløber var Dream Vacation-datteren rigtig dygtig, og vandt 15 sejre i 27 starter. Blandt sejrene var Dansk Opdrætningsløb (2011) og Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix (2012). Hun var endvidere 2’er i Dansk Hoppe Derby (2013).
Efter 4-års sæsonen indstillede hoppen karrieren. Hun nåede at tjene 910.650 kroner og fik rekord 1.13,6a/2000 meter.

S.J.’s Caviar (us) gjorde 30 starter som aktiv væddeløber. Hingsten gik til tops i 20 af disse, og indtjente 12.712.661 SEK. S.J.’s Photo-sønnen satte rekord 1.10,7a/1609 meter.

Det nye føl har X-factor ved Speedy Crown (US) og Bonefish (US), som krydses i 4. generation.
  

  

 

 

Hestene har det dejligt i sommervarmen hos Stutteri Hole In One.


Dontpaytheferryman

 


Dressedforsucces

 


Eightdaysaweek

 


Freccia Rossa

 


Nobodybeatsthebeats nye føl. Ej navngivet endnu.

 


Nobodybeatsthebeats nye føl. Ej navngivet endnu.

 

 

 

I forbindelse med Sprintermesteren den 5. juni starter Bad Moon Rising i 3-års Eliten.

Løbet fik desværre kun fem heste til start. Det ligner en overkommelig opgave for Danmarks bedste 3-åring.

Startlisten:

1 Bette Nock/Jensen Flemming
2 Baloo/Andersen Pauli
3 Bad Moon Rising/Jørgensen Birger
4 Beenthere Donethat/Kjær Rene
5 Beyblade/Andersen Kenneth

Løb 3 – Dantoto præsenterer 3-års Eliten
3-årige. 1900 m. Autostart.
Præmier: 20.000-10.000-5.000-3.000-2.000 (5 præmier)
Indskud: 500 kr.
Ærespræmie til vinderens ejer.

En af Danmarks bedste hopper gennem tiderne, Nobodybeatsthebeat, har fået hingsteføl ved amerikanske Explosive Matter.

Føllet kom til verden her til morgen, og både mor og søn har det godt.

I 2014 absorberede Nobody desværre fosteret hen over vinteren. I fjor gik det efter planen, hvor hun fik et velskabt føl ved Cantab Hall (us).

[FAKTA]
Nobodybeatsthebeat (født 2005) nåede i sin aktive løbskarriere at vinde et hav af storløb, heriblandt Dansk Hoppe Derby og DM for Hopper.
Superhoppen vandt 34 sejre i 76 starter, og indtjente 2.896.271 kroner.
Hun fik rekord 1.11,3 – men var egentlig bedst på normaldistancen, hvor hun satte rekord 1.13,4.
Udover de 34 sejre blev det til 23 anden/tredjepladser.
Sejrsprocent: 45%, Pladsprocent: 75%.

Explosive Matter (født 2006) startede 20 gange som aktiv væddeløber. Han vandt 11 sejre, og var 2’er seks gange.
Hingsten fik rekord 1.09,1 og indtjente 1.510.542 USD. Explosive Matter var så “heldig” at Muscle Hill (21 starter, 20 sejr – 1.08,5a – 3.273.342 USD) var fra samme årgang.
 

Onsdag startede Stand And Deliver på den svenske derbybane, Jägersro, hvor han løb imponerende 1.10,7. Hingsten er heldigvis kommet godt over starten.

– Synes Stand leverede en sæsondebut med gode fremtidsudsigter. Han kunne vel med helt optimal løbsafvikling have hængt endnu tættere på de 2 førende og ramt en 10,3 – 10,4 tid.

Hesten må have en stor fremtid foran sig i avlen J

Han er utrolig sund og hårdfør, og virker upåvirket af starten, nærmest lidt “mopset”. Desværre har vi ikke voldsomt mange point lige nu (589), så det bliver formentlig Liga 1 løbet i Billund på sprintermesterdagen, som bliver
næste start. Enigma Cup på Oslo Grand Prix-dagen er allerede ugen efter, men som sagt risikerer vi at pointene ikke rækker, oplyser Peter Rudbeck.  

 

Trods sæsondebut leverede Stand And Deliver en 5-stjenet præstation, da han i dag gæstede Jägersro Travbane. Derbyvinderen kom hjem i 1.10!

Løbsafviklingen:

Da starten gik, var Birger Jørgensen med på noderne, og fandt midt i første sving 2. par udvendigt til Stand And Deliver.
Efter godt 500 meters kørsel gik det vældig stærkt, og Birger valgte at krybe ned i 3. par indvendigt.
Foran fortsatte det hårde tempo med VästerboontheNews i front. Denne havde Mr Picolit med i ryg, som udvendigt for sig havde Spartan Kronos.
Ned af sidste langside kom der et stærkt angreb fra Royal Fighter.
Ind mod sidste sving begyndte det at tage imod for Kash’s Cantab – der havde 2. par udvendigt.
Stand And Deliver havde kræfter sparet, men Birger måtte vente, og først i midten af sidste sving kom pladsen.
Foran var VästerboontheNews, Spartan Kronos og Royal Fighter stukket af, og de stod ikke at hente.
Kort før mål kunne VästerboontheNews ikke længere holde sammen på travet, og fejlede.

Royal Fighter sejrede i imponerende 1.10,1 før Spartan Kronos og Stand And Deliver på tredjepladsen.

Nu er der nok gode chancer for, at Royal Fighter får plads i Elitloppet – hvor hesten i fjor vandt et indledende heat trods et løb i dødens.

Stand And Deliver kom hjem i stærke 1.10,7 – hvilket var en tangering af hingstens rekord.
Tredjepladsen indbragte 17.500 svenske kroner.

Stand And Deliver vil helt sikkert går frem med løbet i kroppen. Sweden Cup næste start?
 

Stutteri Hole In One har haft en herlig Pinse. Søndag hentede Bad Moon Rising 47.500 kroner på Charlottenlund Travbane, og mandag sejrede Rolf Jørgensen på Billund Trav.

– Dejligt for Rolf at få tanket lidt selvtillid. (synes godt nok hesten gav høj odds).

Bad Moon gjorde en virkelig god figur. Gik løbet i anden- og tredje spor,  blev sinket i omgange, og gik over mål i fuld fart. Han hostede tilmed en seks, syv gange efter løbet, så vi skal lige have ham tjekket op senere i dag, om der er noget.

Han kommer til start i 3 års eliten i Billund på Sprintermesterdagen, oplyser Peter Rudbeck.

 

Rolf vandt Sigter mod Stjernerne-løb på Billund Trav.

Det unge sulkytalent sad for tredje gang bag nyindkøbte Freccia Rossa, som ved de to første forsøg havde gjort sig bort ved galop. Tredje gang var lykkens gang – og parret sejlede forbi konkurrenter til en let sejr i flotte 1.15,8/2040 meter.

Sejren indbragte 6.000 kroner, et rejselegat til en værdi af 3.000 kroner, og meget vigtige point i løbsserien Sigter mod Stjernerne.
Læs om løbsserien HER

Det var Rolfs anden sejr i år. Denne gang gav han over 21 gange pengene i totoen.