Der har været noget stille om Rolf Jørgensen her i 2019, men i dag strøg knægten igen først over stregen.

 

Rolf havde inden dagens start kun været i sulkyløb tre gange i år.

Daniella blev den nye vinder. Hoppens blot anden sejr i karrieren.

 

Vennerne var givet glade for Rolf og Daniellas sejr – der gav hele 10,67 gange pengene i totoen.

 

 

 

Fox On The Run blev 3er i Jydsk 2-årings Grand Prix.

Hoppen fik et dårligt løb, men kæmpede hele vejen, og var kort godkendt.

Spor 8 på Jydsk Væddeløbsbane er ofte et dårligt spor, men Fox On The Run kom godt igennem, og ind mod første sving lå hoppen på tredjepladsen.

Foran i spidsen var Flora fra Gordon Dahls stald tilsyneladende noget gå-lysten, og Birger Jørgensen turde ikke forsøge på at indtage spidsen af frygt for at blive afvist. Det blev derfor til et løb i dødens resten af vejen, og det blev helt enkelt for hårdt.

Upåagtede Flora holdt sig foran hele vejen, og bagfra nåede staldkammeraten, Fossa, op på andenpladsen.

Fox On The Run kunne let have været vinderen, men løbets afvikling gjorde udfaldet.

Tredjepladsen indbragte 33.000 kroner.

 

Spor 8 i Jydsk 2-årings Grand Prix ser Peter Rudbeck ikke som det store problem.

 

– Vi har fået et ok spor, da hun ikke er afhængig af nogen speciel løbsafvikling. Hun er en rigtig tophest hende her, men årgangsløb er ikke noget man bare går ud og vinder – og udråber sig selv som topchance slet ikke.

Vi har haft virus i stalden i en periode, som primært har ramt E’erne. Hende her har gået fri indtil videre, men det er klart det lurer lidt i baghovedet.

 

Om alt er vel og vi har lidt tur på vejen kan hun selvfølgelig vinde, vurderer Peter Rudbeck.

 

 

 

Eightdaysaweek nåede desværre ikke i Dansk Trav Kriterium, men det kom ikke bag på Peter Rudbeck.

– Hesten var meget tyndt trænet op til starten i København – tre intervaljobs siden starten i Århus. Set i det lys var præstationen faktisk helt god. Løbsafviklingen selvfølgelig ikke den nemmeste.

Ellers ser vi frem imod søndagens Grand Prix i Århus, og mandagens prøveløb i Skive, hvor Fourfiveseconds er tilmeldt.

Stand And Deliver er ikke så langt væk (comeback). Han kommer nok i rutineløb inden alt for længe.

Laver en stald update snart, oplyser den dygtige amatørtræner.

 

Stutteri Hole In One savner held i øjeblikket. I dag blev der trukket lod om startsporerne til Jydsk 2-årings Grand Prix, og her havnede Fox On The Run i spor 8.

Sporet er ensbetydende med en startplads indvendigt i anden række. Dermed har “Ræven” ingen mulighed for at udnytte sin starthurtighed. 

Startliste til Jydsk 2-årings Grand Prix 2019:

1 First Choice – Jeppe Rask

2 Freja Blåbjerg – Morten Friis (Villy Christensen)

3 Flora – Kasper K. Andersen (Gordon Dahl)

4 Fly High Shadow – Gordon Dahl

5 Fly By So Easy – Rene Kjær (Bent Svendsen)

6 Flintstone – Kenneth Andersen (Pauli Andersen)

7 Figeac – Kent Friborg (Lillian Uglebjerg)

8 Fox On The Run – Birger Jørgensen (Peter Rudbeck)

9 Feeling Fat – Henrik Lønborg (Torben Hovgaard)

10 Fetlock Joint – Peter Søndergaard

11 Fossa – Steen Juul (Gordon Dahl)

 

Inden det hele var begyndt, var der ugler i mosen.

Kriteriums-kvalifikationen blev desværre som frygtet. East blev slette pga. dårlige blodværdier, og Eigth fik dødens position (udvendigt førende), og nåede ikke i top 3.

Nu er hestene overladt til Pointberegningen, og med de seneste dårligere resultater er det ikke sikkert, hestene bliver at finde i årets største løb for de 3-årige.

 

Det kører ikke efter planen hos Stutteri Hole In One. Og kvalifikationen til Dansk Trav Kriterium hænger i en tynd tråd.

Her kan du læse Peter Rudbecks forklaring. 

– Der er ikke afgørende nyt fra Færgen (Dontpaytheferryman red.) endnu. Han er ok på blodprøve og hals – men vi mistænker han ikke har fået nok luft men det tester vi ved næste arbejde. Angående imorgen, så har vi på forhånd trukket de 2 dårligste spor. Begge heste har haft virus ved starterne i Århus og også efterfølgende. De har trænet men kke med de sidste 20%. Eightdaysaweek er klart på vej og træner godt, han blodprøver er ok nu for første gang i 2 måneder – han kan mangle en udblæsning, men jeg har en forhåbning om han leverer årets hidtil bedste præstation. Eastboundanddown har desværre stadig skæve virus tal, vi har købt et differenciale apparat og kan selv kontrollere dette nu. Vi tester imorgen tidlig og er tallene ikke gode nok – bliver vi nød til at slette ham igen. Utrolig surt men vi må lytte til dyrenes tilstand ellers kommer der bare en regning på et senere tidspunkt. /Peter

Stutteri Hole In One havde bestemt ikke heldet med sig, da der i dag blev trukket lod om startsporerne til kvalifikationen til Dansk Trav Kriterium.

 

Begge stutteriets heste havnede i samme heat, og ikke nok med det, så trak de samtidig dårlige spor.

 

1Euro Dream 

2Earl Grey

3Erling

4Express A P 

5Emmett Downs 

6Ericano 

7Encore Cloc 

8Eightdaysaweek 

9Enzo

10Escape A P

11Eastboundanddown

 

Opdrætningsløbs-vinderen, Eightdaysaweek, køres af Jan Dahlgaard, mens Birger Jørgensen som sædvanligt sidder bag Eastboundanddown.

 

Derbyrevanchen i Aalborg blev ingen succes for Dontpaytheferryman. Trods perfekt løb gik hingsten bag om dansen. 

Undervejs fandt Birger Jørgensen en perfekt position i 2. udvendigt. 

Tempoet den første kilometer var 1.14,6.

Ned af sidste langside blev Færgemanden forsøgt i angreb, men hingsten var uden tryk, og tog sig aldrig ordentligt fremad, og allerede i sidste sving havde hesten udspillet sin rolle.

Vandt gjorde Daytona i tiden 1.14,7a/2140 meter. Færgemanden kom hjem i tiden 1.16,1 – og noget kunne tyde på sygdom hos hingsten, for så svag har han aldrig tidligere været. Nu venter forklaringen fra dyrlægen.

 

I morgen deltager Dontpaytheferryman i Derbyrevanchen. Er det tid til optur for Årets Hest 2017? Her får du Peter Rudbecks vurdering.

– Færgemanden har fået et godt spor 1, men vi har endnu ikke helt fået derbyet ud af kroppen og vores fokus er at få hesten til gå glat. Træder hesten an tror jeg han bliver svær at passere udvendig fra og så er håbet han samarbejder lidt bedre denne gang. Vi prøver at varme hesten lidt anderledes op end vi plejer og udgangspunktet bliver et almindeligt bid, minimum uden forsko og ellers som vi plejer. Hesten er som han agerede senest et spørgsmålstegn, og selvom vi har et godt spor, er han kun en outsider, mener Rudbeck.