Der bliver alligevel ingen start for Fromajacktoaking i den kommende weekend.
Løbene er aflyst pga. Covid19.
Der bliver alligevel ingen start for Fromajacktoaking i den kommende weekend.
Løbene er aflyst pga. Covid19.
Lørdag starter Fromajacktoaking på Aalborg Væddeløbsbane, og hesten er på en god opgave.
Spor 1 i snorestart er den bedste udgangsposition, og med den tidligere verdensmester, Birger Jørgensen, i sulkyen kan man ikke få bedre forudsætninger. I hvert fald ikke når man starter i sin egen klasse.
Det er præcist sådan det ser ud for Fromajacktoaking, når den 3-årige hest lørdag gæster landets nordligste væddeløbsbane.
Distancen er 2140 meter, og mon ikke Hr. Jørgensen får valgt den rette taktik, spids- eller ryg på den førende?
Spændende bliver det.
Rudbeck ser tilbage på en spændende Derbyweekend, hvor fire heste fra stutteriet gjorde sig pænt bemærket.
– Greatballsoffire leverede som forventet. Han hjælper alt hvad han kan, men mangler stadig fart i kroppen. Står noteret med galop, hvilket ikke er korrekt. En tredjeplads havde været dejligt, men han blev “nakket” lige på stregen af super-spurtende konkurrent. Hesten har en rigtig god indstilling, og lærer sig alt mere. Han får et 7-tal for præstationen.
Fox On The Run var hurtig ude, og kusken slap helt perfekt til en af de hårdt betroede. Hun gik sidste 1000 meter efter 12,8 og sidste 500 efter 11,0 – og spurtede alt hvad hun kunne. De 2 forreste var rigtig gode på dagen. Positivt løb og hun forsætter en fin stime. 9-tal til Fox’en.
Dowhatyoudodowell havde vi sat næsen op efter sejr med. Han tog enkelt spidsen, og holdt en jævn 17-fart. Gik væk fra konkurrenterne i opløbet, men blev fanget op af en konkurrent fra 3. indvendig som spurtede sylhvast. Vi filer stadig lidt på skoningen, da han kommer lidt på sig selv, men dette er en hest for fremtiden – bare vent. Et fint 10-tal til Dodo. Næste start er svensk Breeders Crown.
Fromajacktoaking gik rigtig fremad fra start denne gang, og åbnede 12 de først 500 og 15 på kilometeren. Tabte lidt inspirationen nedad sidste langside, men hang dog på til mål i 15,8 (vinderen løb 15,5). Hesten har rigtig god hjerte og lungekapacitet, og nu bliver det åbent hovedlag fremover, så han kan lære at løbe væddemål. Han får et 7-tal trods alt.
Så kan vi oplyse, at Fourfiveseconds er solgt ud af stalden med snarlig afhentning, og der tror jeg, køber får en rigtig god hest til fremtiden, skriver Rudbeck.
Dowhatyoudodowell var meget tæt på sejren, da hingsten i dag stillede til start på Derbydagen. Desværre blev hesten snydt på målstregen.
2-åringen var meget hurtig fra start, og kunne uden problemer indtage den eftertragtede spids.
Undervejs var tempoet jævnt, og rundt sidste sving lignede det sejr til Stutteri Hole In Ones smukke, unge racer.
På vej ind på lige bane forsøgte Birger Jørgensen at rykke afgørende fra. Desværre gav det angrebsplads til Thai Brooklyn, der via en forrygende slutspeed nåede forbi på målstregen, og sejrede i flotte 1.16,6a/2000 meter. Dowhatyoudodowell var slået med 1/10 sek.
Andenpladsen indbragte 25.000 kroner.
I dagens sidste løb bragte stutteriet Fromajacktoaking til start i 3-års løbet.
Hesten strøg til spids, og anlagde siden et pænt tempo.
Ind mod opløbssvinget begyndte det at tage imod, og vallakken kunne ikke holde dampen oppe.
Det blev dog til en femteplads i tiden 1.15,8a/2000 meter.
Præmien beløb sig til 2.500 kroner.
Hoppederbydagens 2-års løb havde deltagelse af Greatballsoffire, der leverede en fin præstation, og hentede en fjerdeplads.
Løbet blev noget rodet idet alle heste, minus tre stk. blev noteret for galop, herunder også Greatballsoffire.
Farten var også høj undervejs med 1.13,5/500- og 1.16,7/1000 meter, anlagt af George Harrison.
Greatballsoffire lå med omgang til mål på fjerdepladsen.
Op mod mål lignede det en tredjeplads, men via forrygende afslutning for Giantstone blev Greatballsoffire henvist til fjerdepladsen.
Hesten kom hjem i tiden 1.18,1a/1600 meter – hvilket var ny rekord.
Fjerdepladsen indbragte 3.750 kroner.
Fox On The Run var til start i et 3-års hoppeløb, hvor der var særdeles hårde konkurrenter på startlisten. Deltagerne havde således 22 sejre tilsammen i 71 starter.
Fra start fyrede Bo Westergård hoppen Jane Hall til spids, Fox On The Run fandt vinderhullet.
Tempoet var fornuftigt. Kilometeren blev således rundet på 1.16,7.
Ind mod sidste sving blev tempoet sat voldsomt i vejret. Eye On The Hill forsøgte at gå helt frem til Jane Hall, men denne havde situationen under kontrol, og sejrede sikkert.
Birger Jørgensen forsøgte at angribe i 3. spor, men den høje fart gjorde det umuligt at tage noget ind.
Jane Hall sejrede i tiden 1.14,5a/2000 meter, mens Fox On The Run kom hjem i 1.14,9 – hvilket var ny rekord på Normaldistancen.
Tredjepladsen indbragte 12.500 kroner.
En stor weekend venter, og Peter Rudbeck ser to af staldens fire heste med vinderchance. Men inden han når så langt, får I Love Champagne et par rosende ord med på vejen efter sejren i Skive.
I Love Champagne, Skive. Fik en fin start, og lærer sig mere og mere voltestart. Rolf blev fornuftigt i ryg og kørte uden problemer forbi i opløbet. Klogt løb af både hest og kusk. Champagnen får et 9-tal for sejren og viser stadig fremgang.
Kommende starter
Lunden Lørdag
Greatballsoffire. Har trænet på siden debuten i Aarhus, og udvikler sige hele tiden. Han er grov i aktionen og mangler stadig fart i benene, men er opad. Spor 1 er fint, da han er rimelig hurtig fra start. Vi har ændret lidt på skoningen og det har gjort ham knap så ”rullig”. Han gik arbejde sidste lørdag på Skive Trav efter bilen i 1.21,0/2000 meter og det var ok. Gik sidste intervaljob mandag til plussiden. Han går med 4 sko og vi prøver en hovedstang på indvendig side i opvarmningen. Det har fungeret fint i sidste job. Han er en lille triochance.
Fox On The Run. Har passet sin træning og gik sidste arbejde i går tirsdag med mersmag. Hun har fået perfekt startspor og kusken bestemmer selv om det skal være spids eller ryg på førende. Vi kører uden forsko – som hun gik i Jysk 3 års Grand Prix. Hun er en triochance, med en vinderchance med lidt løbsheld.
Lunden Søndag
Dowhatyoudodowell. Træner og har trænet hele tiden som planlagt. Han udvikler sig hele tiden og vi glæder os til starten. Hesten har fået et godt spor 5, er en rigtig hurtig starter og en stærk hest. Hesten går i uændret forspænding og jeg vover pelsen og kalder ham en rigtig god chance.
Fromajacktoaking. Gik sidste arbejde med Fox On The Run i går og det var hans bedste arbejde til dato. Han agerer som nævnt lidt urutineret i løbene og mangler lidt løbsforståelse. Vi har kørt i lukket hovedlag hidtil, men forsøger at lukke ham lidt op i opvarmningen og ser hvad der sker. Han er fremadrettet i træningen i åbent hovedlag og han sidder der snart. Har et fint spor 5 og er en triochance med potentiale, vurderer Rudbeck
Stutteri Hole In One er klar i Derbyweekenden, hvor fire heste bringes til start.
Greatballsoffire ligger for om lørdagen. Hesten trak et svært spor 1 på sprinterdistancen, men med sin fine kapacitet skal hesten kunne kæmpe med om de bedste præmier.
Derefter gælder det Fox On The Run, som ligeledes trak spor 1. Her gælder det Normaldistancen (2000 meter), og selvom der er et par særdeles skrappe modstandere med i feltet, skal hesten kunne være med på stregen.
Søndag er Dowhatyoudodowell og Fromajacktoakings tur. Begge trak spor 5.
Førstnævnte spås en stor fremtid, og skal være et godt vinderemne, mens sidstnævnte har løbet en smule med håndbremsen trukket. Måske har Stutteri Hole In One nu fundet nøglen?
Spænd sikkerhedsselen. Det bliver en fantastisk weekend!
Rolf Jørgensen og I Love Champagne har virkelig fundet melodien. I dag tog parret en ny sejr.
Fra spor 1 var I Love Champagne udstyret med en god udgangsposition. Rolf fandt ryg på den førende Danilo Fønex, og det skulle sidenhen vise sig at være den helt rigtige beslutning.
Farten undervejs var jævn. 1.18,2/500- og 1.18,3/1000 meter. Det betød at baghestene ikke rigtigt kunne komme ind i legen, og da Danilo Fønex kunne holde farten til opløbet, kunne I Love Champagne – via Open Stretch – smutte indvendigt om til sikker sejr. Rolf havde endda tid til en lille sejrsgestus.
Sejren indbragte 5.000 kroner, og Rolf fik dermed råd til en velfortjent flaske champagne.
Det var parrets anden sejr indenfor blot tre starter.
I senest Update fra Peter Rudbeck kan man læse, at Stand And Deliver har været ude for et uheld på Bornholm.
Bornholm Stand And Deliver
Måtte desværre udgå, da han under træningen i skoven – for at undgå tværridende hestetrafik – måtte standses voldsom og brat. Har fået en reaktion på et bagben, men virker i bedring. Håber på et snarligt comeback – men vi ved ikke så meget endnu. Krydser fingre for ham.
Billund Fromajacktoaking
Blev som næstfavorit parkeret i 2 indvendig og derefter 3 indvendig i et løb med 7.500 til vinderen. Taktikken blev således, da Birger troede at Jeppe Juel kørte favoritten. Favoritten var dog istedet den anden Jeppe i løbet som havde anden række og som vandt en forøvrigt flot sejr. (vi investerer i nye briller til kusken 🙂 )
Jack agerer stadig urutineret i ryg og er af og til lidt træg og af og til det modsatte, men er bedst med frit frem. Nu fik han ikke brugt alle kræfter, da det blev lidt ind- og udkørsel op imod mål. Fik en 4. plads i 15,7 og lærte lidt. Det er vist det bedste der kan siges om det løb. 7 tal herfra, skriver Rudbeck.
På Billund Trav hentede Fromajacktoaking en fjerdeplads og 1.100 kroner.
Hesten var godt med fra start, men blev svaret ud, og måtte krybe til inderbanen i 3. par indvendigt.
Tiderne undervejs var 1.13,4/500- og 1.15,6/1000 meter.
Ned over opløbet var der ikke rigtig angrebsplads, men da en konkurrent galoperede, kom pladsen. Lidt sent, men “Jack’en” fik farten op, og mellem heste nåede han fjerdepladsen i tiden 1.15,7a/1900 meter – hvilket var ny rekord.