Stutteri Hole In One havde en rigtig flot dag på Musketerdagen. Therumoursaidfire vandt Frosty Hanovers Mindeløb, mens Stand And Deliver & Whiskey In The Jar tog flotte tredjepladser i hhv. Lord Valentines Mindeløb og Pay Dirts Mindeløb.

Therumoursaidfire vandt på imponerende 1.14,8a/2100 meter og fik 60.000 kroner for sejren.
Se løbet TRYK HER

Stand And Deliver løb stærke 1.14,0 – men måtte se sig besejret af Stelton og Banks.
Tredjepladsen indbragte 13.000 kroner.
Stelton var i spids undervejs, mens Stand And Deliver måtte trave udvendigt den sidste omgang. Vinderen afsluttede 1.10,8 de sidste 1000 meter. Så er det svært at tage det fornødne ind.

Se løbet TRYK HER

Whiskey In The Jar blev ligeledes tredje. Det var bag Win Esterel og Vi Vil Se Bork.
Her var præmien også 13.000 kroner.

Se løbet TRYK HER

De tre heste tjente således 86.000 kroner. Sæsonen er i gang!

For tre dage siden nedkom Anacott Steel med et hingsteføl efter Cantab Hall (us). Her er billeder af fødslen.

Her får du søndagens chancevurderinger fra Peter Rudbeck Jørgensen.

6. løb, Frosty Hanovers Mindeløb 2014
– Rumour har fået nogenlunde startspor, og jeg tror og håber han får spids eller vinderhullet. Han er en god vinderchance, og en stor triochance. Han går uden alle fire sko og i halvlukket hovedlag.

8. løb, Lord Valentines Mindeløb 2014
– Stand fra spor 8 er ok, da feltet ikke er blevet større. Han sidder direkte i 2. spor, og Birger kan køre frem, når det passer ham. Vi har naturligvis stor respekt for Stelton, men vi har en rigtig rigtig dygtig hest. Stand går også uden sko og med norsk hovedlag. God vinderchance, og stor triochance.

10. løb, Pay Dirts Mindeløb 2014
– Whiskey har også trukket sidste startspor. Tror ikke det betyder alt verden i et lille felt. Forventer han kommer til at sidde ned i feltet, og laver en rigtig god afslutning. Hesten er under udvikling, og har fundet den rette indstilling frem. Whiskey går i 3/4 lukket hovedlag og fast vat, men uden forsko. Hesten har en rigtig god triochance.

 

 

Stutteri Hole In One fik sent i aftes nyt føl.

Anacott Steel nedkom i aftes med et hingsteføl efter Cantab Hall (us).
Dansk Opdrætningsløb og Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen, Therumoursaidfire, er dermed blevet storebror.

Føllet har den såkaldte “X-factor” på Speedy Crown (US) og Noble Victory (US).
Se blodlinierne – TRYK HER

– Mor og søn har det godt, og får lov at komme ud en tur i eftermiddag, fortæller Peter Rudbeck.

– Sidst på dagen går turen til Ansager med Ghana Roland og føllet. Ghana bedækkes med Muscle Hill (us).
Så tager vi “Svenskeren” (Vintage Wine red.) og Air Force One med hjem. Førstnævnte skal have fjernet mus, og den anden testikler.

– Tankerne går nu meget omkring, hvilken hingst vi skal vælge til Anacott Steel. Har meget lyst til Kadabra (us), selvom der bliver meget indavl på det kryds, oplyser Rudbeck.

 

 

 

 

– Vi går og venter på, Anacott skal fole ved Cantab Hall. Hun er nu gået 4 dage over og det er åbentbart tendensen i år.

Ellers skal vi have Vintage Wine til røntgen i dag da jeg mistænker, den har en mus i en has, som skal fjernes inden tilkøring til sommer.

Air Force One bliver i samme ombæring vallak, ikke fordi han er særlig slem, men han døjer lidt med vækstlinjerne og jeg vil gerne han kan gå med hopperne og Whiskey, når vi kommer lidt længere hen.

Starthestene går interval sidste gang i dag, og dyrlægen tjekker hals torsdag eftermiddag, men jeg forventer alle er klar – søndagstræningen var helt ok ihvertilfælde.

Skal nok vende tilbage senere på ugen, når der er mere nyt, skriver Peter.

Med Musketerdagen starter storløbssæsonen. Her gør tre af Stutteri Hole In Ones heste sæsondebut. En i hver af de tre storløb.

Therumoursaidfire trak et nogenlunde spor 5 i Frosty Hanovers Mindeløb, mens Stand And Deliver og Whiskey In The Jar trak de yderste spor hhv. i Lord Valentines Mindeløb og Pay Dirts Mindeløb.

6. løb, Frosty Hanovers Mindeløb 2014
2100 meter autostart
1 To Late/Svendsen Bent
2 Tequila D/Kjær Rene
3 Ticket To Heaven/Friis Morten
4 Marquis Ås* (S)/Andersen Kasper K.
5 Therumoursaidfire/Jørgensen Birger
6 Tip Chip/Friis John
7 Ray of Hope (S)/Juel Jeppe
8 Tycoon Conway Hall/Juul Steen

Præmier: 60.000-27.000-13.000-8.000-6.000-
4.000-2.000.
Ærespræmie til vinderens ejer, træner, kusk, staldmand
og opdrætter. Vandrepokal til vinderens ejer. Dækken
og laurbærkrans.

8. løb, Lord Valentines Mindeløb 2014
2100 meter autostart
1 Stelton/Juel Jeppe
2 Sucker Dust/Mønster Knud
3 Snappy Rose/Bender Ole
4 Come Back* (S)/Jensen Flemming
5 Banks* (DE)/Larsen Michael
6 Snoopy/Lindhardt Christian
7 Sergio H/Kristiansen Dennis
8 Stand And Deliver/Jørgensen Birger

Præmier: 60.000-27.000-13.000-8.000-6.000-
4.000-2.000.
Ærespræmie til vinderens ejer, træner, kusk, staldmand
og opdrætter. Vandrepokal til vinderens ejer. Dækken
og laurbærkrans.

10. løb, Pay Dirts Mindeløb 2014
2100 meter autostart
1 Unik Tamsen/Juul Steen
2 Vivo Torkdahl/Jensen Flemming
3 Vibs Øland/Juel Jeppe
4 Vi Vil Se Bork/Lindhardt Christian
5 Win Esterel/Dahlgaard Jan
6 Untouchable O L/Friis Morten
7 Whiskey In The Jar/Jørgensen Birger

Præmier: 60.000-27.000-13.000-8.000-6.000-
4.000-2.000.
Ærespræmie til vinderens ejer, træner, kusk, staldmand
og opdrætter. Vandrepokal til vinderens ejer. Dækken
og laurbærkrans.

Stutteri Hole In Ones nye spændende 2-åring, Alongcameaspider, leverede et flot indtryk, da hun i går deltog i Fremvisningsløbet på Billund Trav.

Her kan du se løbet – TRYK HER!

Whisky In The Jar var i prøveløb i Billund. Hesten kom hjem i stærke 1.16,6/2020 meter.

Se løbet – TRYK HER!

Whisky In The Jar afviklede de sidste 1000 meter efter 1.13!

 

Der er spændende nyt for fremtiden hos Stutteri HoleHole In One. I dag vandt Alongcameaspider Fremvisningsløbet i Billund.

Den 2-årige datter af Lindy Lane og Anacott Steel var fint med fra start, og efter godt 500 meters kørsel overtog hun fronten. Kent Friborg havnede udvendigt med Alberte Mols, og trykkede tempoet op – og overtog føringen.
Ind på lige bane var denne stadig i front, men da Birger Jørgensen løftede Alongcameaspider ud til angreb, blev der kamp om sejren.
Uden drivning gik hoppen frem og sejrede i tiden 1.22,7a/1900 meter.
En ny stjerne er født? 

 

 

I aftes kom der et lille hingsteføl til verden på Svansøvej 3 i Skive. Ghana Roland nedkom med et velskabt føl efter Dream Vacation, som har to hvide bagsokker og en lille stjerne.

Det er planen, at til Ghana Roland nu går til Muscle Hill.