Therumoursaidfire 2’er i Sprintermesteren

Stutteri Hole In Ones derbyhåb, Therumoursaidfire, gjorde det flot i dag, da han blev 2’er i Sprintermesteren.

Favoritten Bearhawaii fik lov at bestemme i spids undervejs, og denne blev umulig at pille ned i den hurtige afslutning.
Therumoursaidfire (Muscles Yankee – Anacott Steel) fik et godt løb i andet par udvendigt – kunne gemme sin fine speed til opløbet – og afsluttede rigtig stærkt.

Vindertiden for Bearhawaii blev 1.12,7a/1900 meter.

Se løbet – TRYK HER

Andenpladsen indbragte 75.000 kroner, og Therumoursaidfire har nu indtjent 938.657 kroner i 20 starter. Et snit på 46.932 kroner pr. start.
  

Whiskey In The Jar kun godkendt

Whiskey In The Jar (Turbo Sund – Ghana Roland) var til start i Casa 3-års Eliten.
Vallakken tog enkelt hånd om føringen, og fik siden lov at bestemme tempoet til 1.15,2/500 – og 1.17,6/1000 meter.
Ind mod sidste sving kom Vitality frem udvendigt. På dette tidspunkt lignede det en kamp mellem disse. Men da hestene kom ind på lige bane, meldte Winwin Boy sig ind i kampen. Denne bare blæste forbi på de sidste meter.
Vitality kæmpende flot, og tog andenpladsen, mens Whiskey In The Jar kun var godkendt på tredjepladsen.
Vindertiden for Winwin Boy blev 1.16,3a/1900 meter, mens Vitality og Whiskey In The Jar begge fik noteret tiden 1.16,4.

Se løbet – TRYK HER

Tredjepladsen indbragte 5.000 kroner.

The Negotiator tredje

Stutteri Hole In Ones sidste starter denne flotte løbsdag var The Negotiator (Varenne – Blue Wave). Denne havde det svært fra spor 12.
Værste modbud, Solo Laser, strøg til spids – og så var løbet reelt afgjort.
The Negotiator sad langt tilbage i inderbanen. Det blev siden til fjerde par udvendigt med omgang til mål.
Ned af sidste langside måtte hoppen af sted alene i 3. spor. Det blev for hårdt i slutfasen. Hun holdt dog farten pænt, og blev 3. – hvilket indbragte 3.150 kroner.

Se løbet- TRYK HER