Chancevurderinger til Sprintermester-dagen

Der er nu chancevurderinger fra Peter Rudbeck til søndagens starter i Billund.

Whiskey In The Jar har fået et godt startspor og har trænet ok, han har triochance og en lille vinderchance.

Mener ikke man skal lade sig narre af forskellene i præmiesum, der er tale om urutinerede heste med få starter – så en hest med 5.000 kan lige så godt vinde som Whiskey med 40.000. Whiskey går i 3/4 lukket hovedlag og uden forsko, det er muligt vi prøver vatudtræk for første gang og han kommer i “yankee vogn”.

Hesten er endnu ikke færdigvokset eller færdigudviklet og jeg har lidt forventninger til ham senere,  pt. syrer han til for tidligt som følge af hans vækst.

Therumour har også trænet normalt, når vi nu ikke kunne få spor 1 eller 2 er spor 8 fint. Birger finder givet plads i 2 spor midt i feltet og så må vi se hvad  der er at køre med til slut. Vi møder topkuske og toptrænere med heste med  løb i kroppen og det skal man have respekt for. Rumour er ingen sprinter, men jeg forventer han tager en placering fra 1 – 3.

Vi har haft lidt dårligere træningsbetingelser grundet omlægning af Skive Trav, og der er også blevet en tand for langt imellem starterne. Rumour går uden sko og i halvlukket hovedlag som senest, men for første gang i “Yankee vogn”.

The Negotiator betragter Team Jensen som bedste chance på dagen, så det glæder vi os meget til, siger Peter Rudbeck.