The Negotiator imponerede trods fjerdeplads

Selvom The Negotiator “kun” blev fjerde på Åby Travet, imponerede hoppen.

Varenne-datteren var udstyret med spor 11, og lå næstsidst det første stykke vej.
Foran åbnede favoritten, Gitti (us), til spids efter 1.12,8 de første 500 meter.
The Negotiator angreb med 800 igen, og var flyvende! Hoppen kom til spids inden sidste sving.
Desværre gik hun lidt i stå de sidste 50 meter, hvor tre heste strøg forbi.

Fjerdepladsen indbragte 5.700 SEK., men vigtigst af alt;- hoppen så lysende ud, og vil helt sikkert gå frem med løbet i kroppen. Endvidere blev hun i dag kørt MED sko. Så her kan der være lidt ekstra sparet til de kommende starter.

Gitti (us) vandt på 1.15,9/2140 meter, mens The Negotiator kom hjem i tiden 1.16,1a/2140 meter – hvilket må siges at være godkendt for en urutineret 4-års hoppe i sæsondebut.