Bedst som alting tegner lysest, opstår der problemer, Således også hos Stutteri Hole In One, hvor Freccia Rossa er kommet på skadeslisten. Love You-datteren går nu i avlsboksen, oplyser Peter Rudbeck. 

 
Løbsstalden
 
Stand And Deliver leverede et rigtig fint løb senest, og går imod Jubilæumspokalen på hjemmebanen i Skive den 23. april.
 
Bad Moon går Rutineløb mandag i Skive, og herefter – om alt går vel – imod Frosty Hanovers Mindeløb i Skive, ligeledes den 23. april.
 
Freccia Rossa var under isen senest, og underpræsterede. Det har vist sig, at hendes gamle seneskade er brudt op, hvilket selvfølgelig forklarer den mindre gode præstation. Hun går nu i avlen, og skal bedækkes ved Stand And Deliver. Vi går på jagt efter en ny kørehest til Rolf.
 
Chief One var fin igen i går som første gang. Han slog på bommen flere gange, og ramte sig på hasen flere steder. Så næste start ændrer vi lidt på skoningen, og vi skal selvfølgelig have ham spændt lidt længere væk fra kusken i vognen. Det var stærkt gjort af hesten. Starter næste lørdag i Ålborg i DTC 3 års serie under 20.000.
 
Dontpaytheferrymann skal med Chief til Aalborg næste lørdag, og i Fremvisningsløb efter 1.28. Han har som stærkest gået 1.23/1.500 meter.
 
Dressedforsucces kommer i Fremvisningsløb i løbet af 3 uger. Han har som bedst gået 1.27/1.500 meter.
 
Alt i alt fungerer tingene fint, men selvfølgelig surt med Freccia.
 
Avlsstalden
 
Anacott Steel er kommet fint over folingen, og går nu igen til Muscles Yankee.
Vintage Wine går til bedækning ved Stand And Deliver.
Opera Kronos virker som et dejligt bekendtskab, og hun har et virkelig fint føl efter Zola Boko. Hun går ligeledes til Stand And Deliver.
Nobodybeatsthebeat foler i maj ved Explosive Matter, og bedækkes derefter ved Donato Hanover. Jeg var meget i tvivl om, det skulle være Stand And Deliver her også. Det bliver en kanonhingst, bare vent at se, skriver Peter Rudbeck.
 
 

Chief One vandt let på Fyens Væddeløbsbane.

Fra spor 1 tog hesten hånd om føringen. Steen Juul trykkede på med Crazy Horse, men blev afvist, og måtte efter 350 meter tage til takke med vinderhullet. 

Den hårde åbning blev for meget for Crazy Horse, der ikke kunne holde på i opløbet. Alt imens stak Birger Jørgensen fra med Chief One, der til slut sejrede overlegent i tiden 1.17,6a/2140 meter. 

Sejren indbragte 7.500 kroner, og Chief One er således stadig ubesejret efter to starter. 

Måden hingsten var på i dag var besnærende. Det skal blive spændende at se, om Stutteri Hole In One har endnu en kanon.

 

Chief One skal for første gang ud at rejse. Det sker på fredag, hvor hesten gæster Fyens Væddeløbsbane. Og 3-åringen er klar til opgaven, oplyser Peter Rudbeck. 

– Chief har trænet med hos de gamle heste, som planlagt siden sidste start uden problemer. Har været meldt et par gange, uden der er blevet løb, men jeg har skærpet ham lidt i træningen, så han er godt forberedt. Hesten er ikke så rutineret, og der kan være gode fremtidsheste i feltet, men uanset hvad tror jeg på en god chance, oplyser Rudbeck.

Efter en perfekt vinterpause er Bad Moon Rising klar til 4-års sæsonen. Derbyfavoritten starter mandag i Rutineløb på Skive Trav.

For tre uger siden gik hingsten et hurtigarbejde, og det var – efter Peter Rudbecks udsagn – bedre end man turde håbe på.
Nu venter Rutineløbet, og derefter bliver det sæsonstart på Musketerdagen, den 23. april.

Rutineløb mandag:

2000
1 Bad Moon Rising/Jørgensen Birger
2 Alberte Mols/Kristensen Hans Ulrik
3 Chelsea/Kjær Rene
2020
4 No Soup For You (NO)/Mønster Knud
5 Bella/Gregersen Uffe
6 Cool Shadow/Friis Morten
2040
7 Chilli Torp/Jensen Kenneth
8 Chanell Salløv/Foget Kasper

 

 

På fredag gør Chief One sin anden karrierestart. Det sker i DTC’s 3 års Serie på Fyens Væddeløbsbane.

Distancen er 2140 meter med autostart. Stutteri Hole In Ones 3-åring trak et godt spor 1.

Startlisten:

1 Chief One

2 Crazy Horse

3 Countess P D

4 Count On Me K G

5 Champ Olympic 

Der er 7.500 kroner til vinderen. Chief One viste stor starthurtighed i debuten, og mon ikke Birger Jørgensen satser på et løb i spids hele vejen?

 

 

Freccia Rossa og Stand And Deliver var på svære opgaver i Aalborg, men hentede alligevel 11.200 kroner med hjem til skive.

Freccia fik for langt frem, men nåede sidste præmie i tiden 1.15,9/2180 meter. Unægtelig hårde betingelser.

Stand And Deliver var på umulig opgave i Liga 1-finalen. Hingsten havde spor 8, og selvom han afsluttede klart bedst af alle, var det umuligt at fange Slide so Easy og Tripolini VP.

Slide so Easy sejrede sikkert fra spids i 1.13.1a/2140 meter, mens Tripolini VP besatte andenpladsen i 1.13.3. Stand and Deliver tog tredjepladsen i 1.13.6 – og tjente 10.000 kroner.  

 

Danskhv har i dag opgjort sejrs- og indtjeningslisterne for årets første kvartal. Blandt amatørerne er Peter Rudbeck den mest vindende.

Selvom storløbssæsonen endnu ikke er påbegyndt, viser Peter Rudbeck flaget. Fem starter har bragt tre sejre og to andenpladser, og en indtjening på 56.000 kroner. Det er nok til at indtage førstepladsen blandt amatørerne.

Se listen via dette link: http://www.danskhv.dk/media/2610351/traeningsstald-mest-vindende.pdf

Blandt opdrætterne ligger Rudbeck nr. 3, kun overgået af storopdrætterne Peter Simoni og Jürgen Hanke. Disse to har dog haft en del flere startere.

Se listen her: http://www.danskhv.dk/media/2610354/Mest-vindende-opdraettere.pdf

Når storløbssæsonen påbegyndes i slutningen af denne måned, har Rudbeck – med derbyfavoritten Bad Moon Rising i spidsen – mulighed for yderligere forbedring.

 

Det bliver ikke let for Freccia Rossa og Stand And Deliver, når hestene søndag gæster Aalborg Væddeløbsbane, men hvis det flasker sig, kan de være med i afgørelsen, mener Peter Rudbeck.

 

– Freccia Rossa fik en meget uheldig løbsafvikling senest. Fik en konkurrent ud foran sig med 600 meter til mål, som brød længere og længere ud, således konkurrenterne kunne passere indenom. Samtidig gik den slet ikke fremad, så den start kan bare glemmes. Synes hun har trænet til topform. Tror Rolf vælger et rygløb bagerst i feltet imod gode kuske og gode heste. Sidder de med det rigtig sted undervejs, kan hun godt tage en placering imellem de 4 første.

 

– Stand And Deliver har fået uheldig lodtrækning, og da feltet er på 12 heste, er risikoen for positionsproblemer undervejs stor. Han træner rigtig fint, men denne gang bliver det et løb på de andres præmisser og skulle det give en trioplacering, vil det være meget tilfredsstillende. Lidt øv med lodtrækningen, da vi havde sigtet lidt imod dette løb, fortæller Rudbeck.

 

Som tidligere skrevet, nedkom Anacott Steel i nat med et velskabt hingsteføl. Nu har Peter Rudbeck fremsendt billeder af den lille ny. 

Anacott Steel blev for en måned siden kåret som Elitehoppe. Det var på baggrund af hendes resultater, og ikke mindst hendes afkom.
Meadow Road-datteren har således til dato leveret Therumoursaidfire (23 starter, 11 sejre og over 1 million kroner), Alongcameaspider (32 starter, 6 sejre og 368.367 kroner), Bad Moon Rising (18 starter, 11 sejre og 1.255.289 kroner) og sidste skud på stammen over de aktive væddeløbere Chief One (1 start, 1 sejr og 6.000 kroner).
Den næste vi venter på er Dressedforsucces, der blev født i 2015.

Den lille ny er efter Muscles Yankee (US), og er således helbror til Therumoursaidfire og årets derbyfavorit, Bad Moon Rising. Stutteri Hole In One kan med rette have store forventninger til den lille, smukke følbasse.

    
 


Søndag går det løs i Aalborg med Liga-finalerne. Her stiller både Freccia Rossa og Stand And Deliver til start.

Freccia Rossa bringes til start i et hoppeløb, hvor der er 20.000 kroner til vinderen, mens Stand And Deliver går til start i Liga 1-finalen. Her venter der vinderen 40.000 kroner.  

Løb 5 – Hoppeløb
3-14-årige hopper højst 325.000 kr. 2140
m. Tillæg 20 m ved 25.001 kr., 40 m ved 75.001 kr.
Præmier: 20.000-10.000-5.000-3.000-2.000-1.200 (6 præmier)
Indskud: 300 kr.

Løb 10 – Aalborg Kommune præsenterer
Travligaen, liga 1 – Finale
3-14-årige. 2140 m. Autostart.
Præmier: 40.000-20.000-10.000-6.000-4.000-3.000-3.000-3.000 (8 præmier)
Indskud: 300 kr.
Ærespræmie til vinderens ejer.