To starter for Chief One og update på Bad Moon

Stutteri Hole In One driver normalt ikke “rovdrift” på deres heste, men indenfor den kommende uge skal Chief One i vælten to gange.  

– Chefen har trænet fint. Gik et arbejde på banen mandag, og virkede klar. God chance, mener Rudbeck – der har mere at berette.

 – Chefen  starter igen næste onsdag på lunden, desværre fra spor 8 – mod gode heste – men han er også god selv J

Bad Moon Rising har vi fået blodprøvesvar på og de viste som “ventet”  desværre for mange hvide blodlegemer (infektion) ca. 12.000 imod normalt maksimum på  ca. 9.000.

Er nu på 8 dages penicillinkur, selvfølgelig træls, men det var enkelt at læse ud fra den måde han tabte mosten på efter at have lignet en vinder med 500 meter til mål.

Det tegner lyst når vi får det på plads igen.

Nobody er begyndt at gøre klar til foling – så håber på godt nyt inden weekenden, oplyser Rudbeck.