Dagen derpå

Peter Rudbeck ser tilbage på en Musketerdag, der både gav stor glæde men også lidt ærgerlse. 

– Det er altid vigtig at sove på tingene, og så lige lave en kort analyse af løbene.
Stand er bare herlig, og leverer varen hver gang. Går han mindre godt, er der altid en forklaring. Tiden er vel ikke helt overraskende jf. nogle af hans tidligere præstationer, og havde vi haft lidt bedre vejrforhold, er 1.10.0 vel inden for rækkevidde, hvis alt går op i en højere enhed. Skives bane er fantastisk.

Bad Moon fik værst tænkelig løbsoplæg, men vurderer man de andre der gik udvendigt i løbet af dagen, stod de fleste vel helt af. Bad holdt faktisk farten godt (de kører vel omkring 1.11,5 de sidste 1.000 meter), og Birger tog dygtigt ikke alt ud af ham. Han kunne vel have været 3ér, hvis der havde været mange penge på spil. Hesten var ikke træt efter løbet, og har taget starten fint. Mon ikke der også sidder lidt ringrust efter seks mdr. løbspause. Han var lidt bange for startvognen, og kom ikke for godt af sted, og så blev det hårdt med to langsider i modvinden som første hest. Er lidt træt af placeringen, men meget tilfreds med hesten og kuskens præstation. Tror han er skarpere næste gang, siger Rudbeck.