Stutteri Hole In One har valgt at sælge vinderen af Dansk Opdrætningsløb 2018, Eightdaysaweek. Det oplyser Peter Rudbeck i seneste Update.

 

 

Aarhus i fredags

 

– Eightdaysaweek fandt meget bedre rundt i Århus, end han tidligere har gjort. Han hægtede hjul med galoperende konkurrent i sidste sving, og der var de andre kørt. Havde været med på en 4.-5.-plads med racingluck. Fremgang, og et 7-tal herfra.


Hesten er for øvrigt solgt, og forlader stutteriet så snart pengene er på kontoen.

 

Eastboundanddown var ukurant på dagen, desværre. Vi har undersøgt hesten her til morgen, og der var desværre nogle meget medtagne bronkier. Hesten segnede næsten efter løbet, og det var der en god forklaring på. Nu behandler vi, og vi står GP-Weekenden over – så vi kan få ham på top igen. Brandærgerligt, øv. Hesten får et-10 tal for at slæbe sig i mål i den tilstand.

 

Fromajacktoaking galoperede på vej mod føring. Lavede stor ophentning, og var vel vinderen i fejlfrit løb. Utur, men han er lidt i lømmelalderen: Kapaciteten er helt ok, og han kommer næste gang i 3 års-prøverne. Præstationen er til et 9-tal.

 

Aalborg søndag

 

Dontpaytheferryman måtte desværre udgå med en mindre forstrækning af en sene på venstre forben. Nu venter 6 – 8 ugers pause. Surt, surt.

 

Billund torsdag

 

Fox On The Run har fået et godt startspor i et fint felt. Hun har skuffet hidtil i år, og vi vil gerne se hende levere et forbedret indtryk inden 3 års-prøverne. Træningen er fin – men vi vil se hende vise det også. Vi tror, og håber på en top 3-placering, skriver Rudbeck.

 

 

Stutteri Hole In One havde i dag tre heste til start på Jydsk Væddeløbsbane i Århus. Ingen af de tre heste havde heldet med sig.

Eightdaysaweek og Eastboundanddown var til start i Grand Prix-prøverne. Hestene nåede ikke frem i topstriden. 
Eastboundanddown kan dog alligevel nå til start i finalen via Pointberegningen.

Fromajacktoaking var måske dagens mest uheldige. Hesten var på vej mod spids i første sving, hvor den pludselig røg i galop, og tabte omkring 40 meter. Efter en flot ophentning blev det til tredje spor rundt sidste sving. En umulig opgave.

En dag der hurtigt skal glemmes. 

 

Peter Rudbeck er en driftig mand, der også har tid til info om stalden. Her er seneste nyt.

 

Første opfølgning på Billund

 

Greatballsoffire blev kørt rundt på sikkerhed, han løb 18,5 de sidste 1.000 meter og det var kuskens opfattelse at han kunne have løbet en omgang mere i samme fart. Han kom hjem på 22,6 og blev godkendt – Hesten har flyttet sig utroligt den seneste måned – han får et 8 tal for prøveløbet og vi har god tro på denne hest.

 

Fourfiveseconds var 3 på 17,2 efter lidt bedre en 15,0 de sidste 1.000 meter – god fart over mål og en ok præstation – herfra et 8 tal.

 

Eightdaysaweek startede for første gang i 9,5 måned og fik sit andet banejob i samme periode – fint kørt rundt og han mistede pusten de sidste 50 meter og kom hjem på 14,3 – ikke så dårligt som det kunne se ud – vi giver et 7 tal.

 

Århus fredag.

 

Eightdaysaweek har fået et fint spor 3 i en god prøve, vi prøver denne gang med vatudtræk og norsk hovedlag i opvarmningen – hesten bør været gået frem med starten senest. Århus er ikke favoritbanen for ham – håber han kommer til inderbanen og laver en afslutning – som bedst en placering fra 3-5.

 

Eastboundanddown har også trukket spor 3 i en fin prøve.  Håber og tror han tager sig til finalen på en god placering – han er en god triochance.

 

Fromajacktoaking fra spor 5, skal ud og se startbilen for første gang i morgen. Han vandt meget let senest og har trænet fint siden. Møder bedre heste denne gang, men uden uheld er kapaciteten ret så god – han er også en god triochance.

 

Ålborg søndag.

 

Dontpaytheferryman fra spor 5 i et lille felt, møder  gode heste. Han er gået frem fra start til start og det fortsætter forhåbentlig søndag. Vi prøver at give ham et godt løb hvis muligt – han vil gå sit bedste løb i år.

 

Baneprogrammet til Jydsk 4-årings Grand Prøverne er på gaden. Eastboundanddown er tippet vinder, mens Eightdaysaweek er lige udenfor tipsrammen.

E-årgangen er stenhård, og at få vindertippet i denne sammenhæng fortæller om heste med høj klasse. Eastboundanddown har i 14 starter indtjent over 311.000, og dette kombineret med et godt spor 3 har givet hesten førstevalget. 
Der skorter dog ikke på konkurrence. Blandt deltagerne ses bl.a. Enjoy The Game og Eastandwest.

Eightdaysaweek har havnet i stenhårdt selvskab. Her ses bl.a. verdensrekordholderen Erling og Emoji. Sidstnævnte imponerede stort i seneste start, hvor hesten løb Dødt løb på førstepladsen i den fremragende tid 1.12,7a/2060 på Skive Trav.      

Udenfor V4- og V5-spillet starter Fromajacktoaking. Vallakken indledte karrieren med sejr, og da hesten har trukket et fornuftigt spor 5, er hesten af programtipperen spået en topchance.

Se baneprogrammet – KLIK HER

 

 

 

 

Sport & Udvikling fremlagde i går Pointberegningen til Jydsk 4-årings Grand Prix, og her ser der lovende ud for Stutteri Hole In One.

Både Eastboundanddown og Eightdaysaweek er med i den bedre halvdel. Mens førstnævnte normalt er sikret startret med 2047 point, skal Dansk Opdrætningsløb-vinderen, Eightdaysaweek, – med 530 point – nok kvalificere sig direkte for at komme med i 4-åringernes næststørste løb.

Se liste, klik HER

Stutteri Hole In One havde i dag to heste til start på Billund Trav. Bedst gik det for Fourfiveseconds, der hentede 1.900 kroner via en tredjeplads. 

Fourfiveseconds fik en fin start, og fik ryg på førende Fay S M.
De første 500 meter gik efter 1.17,0 og siden 1.19,3 på kilometeren.
Med 600 meter igen skiftede Jan Dahlgård til 2. udvendigt.
Angrebet blev sat ind med godt 300 meter til mål. Fourfiveseconds afsluttede stærkt, og var tæt på andenpladsen.

Se løbet – KLIK HER

 
Eightdaysaweek var til start i hårdt selvskab. Hesten fik et løb i 3. indvendigt og siden til 4. indvendigt.
Midt på opløbet fejlede en foranliggende konkurrent, hvilket gav en lidt farlig situation.
Det betød at Eightdaysaweek aldrig fik farten op igen, og hesten endte uplaceret.

Se løbet – KLIK HER

Udenfor væddeløbsprogrammet blev 2-årige Greatballsoffire (Muscles Yankee (US) –  Anacott Steel (SE)) Prøveløbsgodkendt på 1.22,6/2040, og er nu klar til væddeløb.
Fremtiden er sikret!

 

 

 

Peter Rudbeck har igen været ved tasterne, og her får du seneste update omkring Stutteri Hole In One.
Først opfølgning på de seneste starter:
 
– Dowhatyoudodowell leverede et fint og stabilt indtryk, på en bane som først på dagen var løs og tung. Han er et stort talent og klar til start i Aarhus på GP-dagen. Han får et 10 tal.
 
Fromajacktoaking viste sig fra sin bedste side. Mødte måske ikke de bedste konkurrenter, men afviklede den sidste kilometer efter 1.18, og kom ubrugt i mål. Han får også et 10 tal.
 
Stand And Deliver udgik desværre på Bornholm efter et mildt flåtbid. Håber han snart er klar igen. 🙂 
 
Kommende starter
 
Billund
 
Prøveløb – Greatballsoffire, køres af Jan Dahlgaard, da Birger var optaget til anden side. Gik et arbejde højre rundt efter 1.22/1600 meter senest og skal ud og godkendes. Er stadig væk bedst på højrevejen, men klarer venstrevejen.
 
1. Løb – Fourfiveseconds har fået et godt spor 1. Jan D. vil have et løb i kroppen på hoppen inden GP-prøverne og med det in mente må hun have en ret god chance. Hun var ramt af sygdom senest.
 
4. Løb – Eightdaysaweek kommer efter meget lang pause, og skal have et løb i kroppen inden prøverne i Aarhus næste fredag. Har fået et yderligt spor og er kun ude for at få løbet. Håber hesten går med fuld fart over mål. Gør han det er placeringen underordnet, oplyser Rudbeck.
 

Med Therumoursaidfire og Bad Moon Rising som helsøskende (Muscles Yankee (US) og Anacott Steel (SE)) er der selvsagt store forventninger til Fromajacktoaking, og med debutsejr indfriede vallakken i dag nogle af forventningerne.

Den 3-årige sort/brune hest sejrede på Jydsk Væddeløbsbane i tiden 1.20,8/1800 meter. I sulkyen sad Stutteri Hole In Ones faste makker, Birger Jørgensen.
Der var 7.500 kroner i førstepræmie.

Se løbet – KLIK HER

Dagen blev i det hele taget perfekt for Peter Rudbeck og co. I Prøveløbet havde Stutteri Hole In One 2-årige Dowhatyoudodowell (SE) til start. Hingsten blev godkendt på fine 1.20,1/1800 meter. Med i Prøveløbet var Derbyvinderen, der kom hjem i tiden 1.19,2.

Spændende fremtid venter for både Fromajacktoaking og Dowhatyoudodowell.

 

Jydsk Væddeløbsbane får i morgen besøg af Dowhatyoudodowell og Fromajacktoaking. Førstnævnte skal i Prøveløb, mens Fromajacktoaking – der den 29/4 blev godkendt på 1.23,3 med galop – gør sin første start. Meget passende med nr. 1 i 1. løb. 

Se programmet – KLIK HER! 
Prøveløbet ses på side 8, mens 1. løb er at finde på side 10.

Danskhv.dk har lavet interview med Rudbeck frem mod dagens start. LÆS HER

 

 

Dagen derpå giver Peter Rudbeck herunder karakterer for gårsdagens tre startheste.

Fox On The Run fik et fint løb bagved favoritterne. Galoperede højest mærkværdigt ved indgangen til opløbet i temposkærpningen uden at være helt slutkørt. Hun var brunstig denne gang, og tror det var ok. Hun får et 7 tal herfra.
 
Eastboundanddown gik 13,4/2060 meter i anden start på 10,5 måned. Det var tidsmæssig hvad jeg forventede. Konkurrenterne var bare klar til mere. Synes han fuldførte fint, og håber han går fremad med denne gennemkøring – og forhåbentlig rammer topform om nogle starter. Han får 8 i karakter for præstationen.
 
Dontpaytheferryman bommede desværre starten og mistede 20-30 meter, som han løb op i en 9 åbning. Birger’s en håndstrop gled desværre bagud, og han turde ikke køre op indvending med ham, hvis han skulle begynde at pulle. Han var klart mere fremadgående denne gang, og vi kæmper videre. Der er et syv tal herfra, beretter Rudbeck.