Spændende starter i vente

Søndag er Fox On The Run med i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix og Peter Rudbeck tror, hesten kan overraske.
Inden da gælder det I Love Champagne i Skive, samtidig er der store forventninger til Stutteri Hole In Ones Derbyvinder, Stand And Deliver, der henrykker på Bornholm.
 
– I morgen onsdag i Skive – I Love Champagne – Rolf Jørgensen
Har fået spor 2 fra tyve meters tillæg i et rimeligt felt. Hesten har haft lidt svært ved snorestart, men Rolf har øvet, så vi håber det går. Han er klart fremad i form og går han fejlfri er han en god triochance.
 
Lørdag Bornholm – Stand And Deliver. Har fået noget af et tilbud i et special løb, og mon ikke “gammelfar” tager sejr nummer 31 og sin trioplacerning nummer 81 !! 🙂
 
Søndag Aarhus
 
Jydsk 3 års Hoppe Grandprix:
Fox On The Run og Jan Dahlgaard fra spor 11. Vi kom sidst i rækken og fik spor efter det. Vi ærger os stadig over galoppen i indledende og er ude på revanche. Det skal flaske sig fra bagspor, men hesten er altså ikke meget dårligere end konkurrenterne. Bliver der lidt køring, kan hun dukke op til sidst. Vi kører uden forsko og med vatudtræk denne gang. Har trænet i dag helt efter planen og jeg tror på hesten.
 
Jydsk 3 års Grandprix Consultation. Fourfiveseconds fra spor 3 og Fromajacktoaking fra spor 9. Fourfive har ifølge Jan trænet ok. Hun har godt spor og er hurtig fra start. Hun er vel en triochance set herfra. Fromajack fik spor 9 og skal have lidt tur på vejen, tror han rækker i dette selskab og han er på vej frem. Har trænet med Fox i dag og var god. Ok triochance, vurderer Rudbeck.