For sjette gang på bare 10 år, og for syvende gang i alt, kunne Stutteri Hole In One tage sig af Dansk Opdrætningsløb.
Vi har fredag med i Dansk Opdrætningsløb. Det er Howlingatthemoon der repræsenterer stalden i årets sidste klassiske løb.
Årets Opdrætningsløb afvikles med en førstepræmie på 214.000 kr. med mulighed for en forøgelse af præmien på 50 procent, såfremt vinderen er tilmeldt præmiechancen.
Feltet tæller 12 deltagere
Howlingatthemoon – Jan Dahlgaard
Hnokki Speed – Birger Jørgensen
Heavenly Stone – Knud Mønster
Henrik Will – Jörgen Sjunnesson
Heti – Ken Ecce
Hashtagantik – Michael Lønborg
Heumaey – Steen Juul
Holly Go Lightly – Kasper K. Andersen
Hyrdehøj Hurricane – Rene Kjær
Hugo Boss Shadow – Jeppe Juel
Having Fun – Frederik Kragh Olsen
Harley Mosebo – Christian Nissen
Se startlisterne til løbsdagen her.

Peter Rudbeck, giver her en status på stalden og et spændende nyindkøb
Ny følhoppe til stalden
Vi har et stykke tid været på udkig efter en ny ung følhoppe, gerne ifolet da ingen af vore egne hopper desværre er blevet drægtige. I går købte vi på Travera den 5 årige amerikaner hoppe Lady Rise, Lady Rise er ifolet International Moni og foler i maj 2022.
Lady Rise har en meget fin moderstamme hvor der findes afkom som Banker Hall, B Cor Pete, Yorktown Gunnar, Corky, Looking Hanover, Chip Dot Com, Broadway Hall og mange andre super fine afkom. Finder krydset særdeles interessant.
Opfølgning sidste weekend
Her leverede Fox On The Run en fin præstation i hendes sidste start og løb ny rekord. Løbet blev præcis som vi havde forventet, hun slider desværre lidt med svingene i Billund og hun manglede de sidste 5%, for at gøre det optimalt og tage den forventede 2. plads, vi ser i den grad frem til at få hende i fol næste år.
Dodo var på Solvalla og leverede også fornemt, blev fældet af startsporet og en lidt for hård åbning som gav forståelig mælkesyre de sidste 100 meter. Han gav aldrig helt op og har til trods for han møder de bedste heste i norden hver gang endnu ikke været uplaceret, uden han på noget tidspunkt har været forfulgt af lodtrækningsheld. Nu går han på fortjent vinterferie og vi tror der findes meget udvikling indenbords i denne fuld voksne hest som hele tiden bliver bedre og bedre.
Opdrættersejre på Bornholm
Så fik vi to herlige opdrættersejre på Bornholm, hvor Fromajacktoaking vandt årets 5 sejr i 13 starter, han har været i top 3 i 12 af 13 starter ! herlig hest. Og så til kongen over dem alle, Stand And Deliver som efter nogle mindre gode resultater, i årets sidste start fik en fortjent sejr og i endnu en banerekord. Hvilken hest, fortæller Peter Rudbeck.
Stutteri Hole In One fik højeste bud på Lady Rise på den svenske Travera-auktion i går.
Den 5-årige amerikanskfødte hoppe Lady Rise (Father Patrick) blev som åring solgt på auktion under navnet Holy Fire Soxx.
Hammerslaget i Lexington dengang lød på 23.000 $, hvorefter hoppen blev solgt til den store svenske hesteejer Stall Zet.
Hoppen gik i træning hos Daniel Redén, som også godkendte hesten i prøveløbet i midten af maj måned i 2019.
De to første starter, som treåring resulterede begge i sejre med henholdsvis Daniel Olsson og Carl Johan Jepson.
Efter en ottendeplads for Örjan Kihlström på Solvalla gik hesten på vinterferie for at overvintre til 2020-sæsonen.
Træneren Daniel Redén kørte selv Lady Rise i årsdebuten i fjor, hvor den for eneste gang endte uden for præmierækken.
Det blev til karrierens sidste start måneden efter, hvor Daniel Olsson var femte med hoppen på Færjestad.
Solgt til Stutteri Hole In One
På lørdagens Travera-netauktion blev Lady Rise solgt til Stutteri Hole In One, der fik hammerslag på hoppen på 40.000 SEK.
Foruden de 40.000 SEK kommer yderligere 5.000 $ i følpenge til International Moni, som hoppen er drægtig ved.

Staldens derbyvinder Stand And Deliver kunne i går tage karrierens 35 sejr. Det skete med en velkørende Mads Petersen i sulkyen, som foruden sejren kunne sætte en ny banerekord.
Travet.dk har forsøgt og fået tilsendt oversigten over banerekorder på Bornholms Brand Park. I går kunne Stand And Deliver sætte sin anden banerekord siden lejemålet til Bornholms Brand Park.
I går sejrede Stand And Deliver i tiden 1.16,9/2160 m. Auto.
Det er ny banerekord over normaldistancen.
En rekord Stand And Deliver dermed overtager fra Max Brogård, der i 2013 løb 1.17,4.
Fortsætter derbyvinderen karrieren?
Travet.dk har rettet henvendelse til Peter Rudbeck omkring fremtidsplanerne for Stand And Deliver. Fortsætter hesten karrieren og evt. hvor.
I et kort svar oplyser, at Stand And Deliver kun fortsætter karrieren, hvis karrieren fortsættes på Bornholm.
Se banerekorderne her – Gårsdagens banerekord er for 5-årige og ældre hingste/vallakker sat over normaldistancen. Rekorden fra i går er endnu ikke sat ind.

Det danske travmedie Travet.dk, har i dag skrevet følgende om staldens derbyvinder Stand And Deliver.
Den gamle derbyvinder Stand And Deliver starter på lørdag på årets sidste løbsdag på Bornholms Brand Park, og for første gang med Mads Petersen i sulkyen. Spørgsmålet er om det bliver hestens sidste start i dens lange og glorværdige karriere?
Dowhatyoudodowel hentede i går aftes en sjetteplads på Solvalla. En indsats, der indbragte 10.000 SEK.
Det så længe ud til at Dowhatyoudodowel skulle have topchance, da Jeppe Juel kunne overtage føringen på første langside. De første 500 meter blev afviklet i 1.09 tempo, og sidenhen kunne Jeppe Juel sænke tempoet til en 13 notering for 1000 meter.
Dowhatyoudodowel så velgående og fin ud på sidste langside, hvor staldens hest tog imod de første angreb. De første angreb blev påbegyndt med 900 meter ude, og Dowhatyoudodowel fik dermed ikke meget ro fremme i front.
Jeppe Juel gik ind i opløbet som førende, men måtte ned gennem opløbet slippe et par konkurrenter forbi.
Dowhatyoudodowell har med resultatet indløbet 769 097 SEK i denne sæson og ikke mindre imponerende har alle sæsonens starter resulteret i præmiegivende placeringer. Det vel og mærke i hårdeste selskab.
Se løbet her.
Det er imponerende og det kan stalden være stolte af!

Peter Rudbeck er klar med kommentarer til weekendens to starter.
Fox On The Run, Billund lørdag
Fox har været fin igennem længere tid og virker stærk i træningen. Vi faldt på eget greb senest, da vi troede vi havde den hurtigst hest i spurten. Jan mente bare han skulle have kørt 5 meter før, så havde hun vundet. Nu tabte hun med mindst muligt og på målfotoet er det umuligt at se hvem der var først, men vi formoder dommerne har set en forstørrelse.
Det bliver formentlig karrierens sidste start og vi håber at slutte af med maner. Fint spor 5 og vi kommer uden sko som de sidste mange starter. Vi møder Power Flower og er hun som bedst kører vi andre jo nok efter andenpladsen. Undgår vi uheld er hun en rigtig god top 2 chance.
Dowhatyoudodowell, Solvalla søndag
Var fantastisk sidst og virker til at blive bedre og bedre, uændret form. Vi havde håbet på endelig at få lidt sporheld i lodtrækningen, men det blev desværre lige modsat. Hesten virker dog så tilpas fin at vi håber på at komme videre til finalen. Dodo går med bagsko og tåsko frem, vatudtræk som endnu ikke er prøvet i løb. Har vi bare lidt tur på vejen går han i top 3 uden uheld.
Vi rejser lørdag morgen og er i Stockholm ca. 17.00 og skal prøve at følge Fox On The Runs løb i Billund på vejen som Rolf tager sig af, super spændende weekend venter, fortæller Peter Rudbeck.

Staldens Dowhatyoudodowell prøver lykken på Solvalla den kommende søndag.
Peter Rudbeck havde i sin tid den fine hoppe Sweet Home Alabama. Den vandt Dansk Opdrætningsløb, Jysk 3-årings Hoppe Grand Prix og var anden i Dansk Hoppe Derby bag Sunbeam.
Han har solgt Sweet Home Alabama, men ejer den nu 3-årige søn Dowhatyoudodowell, der har Maharajah som far, og som er opdrættet i Sverige.
Dowhatyoudodowell skal søndag starte på Solvalla, hvor det gælder Breeders’ Crown for 3-årige Hingste/Vallakker. Her skal Jeppe Juel varetage opgaven bag sidste års nr. 4 i Svensk Opdrætningsløb.
Den 3-årige hingst har gjort 17 starter i karrieren med to sejre til følge. Præmiekontoen siger aktuelt 1.079.663 SEK.
Startlisten til søndagens opgave – Findes på dette link.
Løbet afvikles kl. 15.22.

Fox On The Run går lørdag til start i Grand Circle 4-års Hoppechampionat med 195.000 kr. til vinderen.
Staldens tophoppe, har fået startspor fem og får Jan Dahlgaard i sulkyen.
Startlisten har følgende udseende.
- F The Big New – Steen Juul
- Fiore – Jeppe Juel
- Fly High Shadow – Rene Kjær
- Fewofakind – Knud Mønster
- Fox On The Run – Jan Dahlgaard
- Fighter K K – Gordon Dahl
- Freja Blåbjerg – Morten Friis
- Facebook – Hussein Kassir
- Flower Dust – Bent Svendsen
- Finest Aveve – Jörgen Sjunnesson
- Frontrunner Shadow – Birger Jørgensen
- Friday – Michael Lønborg
Startlisterne til løbsdagen findes på dette – Link.

