Update på stalden fra Rudbeck

Efter lidt stilstand her på siden er vi klar med en update på stalden.

Løbsstalden

Foråret nærmer sig og det kan mærkes på hestene, især drengene bliver lidt fordrejede. (PS: Så hører vi fra Bornholm, at Stand har smug startet og bedækket årets første hoppe, sådan gamle dreng :):) )

Dowhatyoudodowell har afsluttet ridetræningen og går nu for vogn. Han er dejlig smidig så vi bilder os ind, at træningen er taget godt imod.
Vi planlægger start medio april om alt går vel, rutineløb er en mulighed.

Howlingatthemoon går intervaller og et banejob nærmere sig for hans vedkommende, han tager lidt gas på os i træningen og holder den fart der passer ham.
Ham skal vi også have fundet en god sæsonstart til ultimo april, først i maj og det er ikke umuligt han kan følges med Dodo i et rutineløb, om vi vælger den løsning.

Hangonsloopy går hurtigarbejde i næste uge, herefter tager vi stilling til den videre træning og planlægning.

Hotspot gik et fint rutineløb fornuftigt kørt rundt af kusken – hun starter indenfor de næste fjorten dage og er klar første gang.

Ibegyourpardon er til trods for hendes åbenlyse 2 års statur ikke klar til mere end grundtræning endnu, hun slider lidt med knæene og vækstlinjer og vi venter med hende til sidste på året . Hun er slettet i 2 års løbene.

Justlikejessejames følger planen og her er en meget lovende hest. Nobody har igen leveret varen. 🙂

Avlsstalden

Først og fremmest er vi rigtig glade over det er, lykkedes os at få endnu en Elitehoppe. 3 elitehopper ud af en forholdsvis lille skare på 11, i alt tror jeg – har vi haft held at levere nemlig Blue Wave, Anacott Steel og nu Nobodybeatsthebeat.
Det er vi faktisk meget stolte over, vores beskedne bestand taget i betragtning. Juhu, for det.

Hopperne er ved at bliver gjort klar til bedækningssæsonen. De er dejlig tykke og de første 2 går til hingst omkring 1. april. Fox On The Run og Nobodybeatsthebeat. Fædrene skulle gerne blive Calgary Games og Readly Express. Senere kommer
Opera Kronos og Lady Rise (folder medio maj ved International Moni), her bliver det nok Maharajah til Lady Rise, og Opera er ikke helt bestemt endnu.

Ellers er vi på udkik efter et godt føl som fødes i 2022, vi får kun et enkelt føl selv og vil gerne have et mere.