Peter Rudbeck deler sine trænerkommentarer til onsdagens løb på Charlottenlund Travbane.

Onsdag står den på Derbyprøver, og stalden stiller til start med Kungfufighting.

Peter Rudbeck udtaler:

“Så er det tid til Derbyprøverne. Der er stærke konkurrenter i feltet, og vi har desværre trukket et startspor i anden række, hvilket naturligvis kunne have været bedre.

Hesten har dog forberedt sig optimalt og virker i rigtig god form. Kungfufighting starter uden sko og med almindelig vogn.

Han har aldrig skuffet os, og jeg er overbevist om, at han kan sikre os en plads i finalen.”

Et baneprogram kan findes her.

Fotos af Burt Seeger.

Lykkens gudinde var desværre ikke med os, da startsporene til årets derbyprøver blev fordelt.

Stalden har i øjeblikket været uheldig med flere dårlige startspor, og vi har for tredje gang i træk fået startspor 11 i Sverige.

Til de kommende derbyprøver blev det til startspor 10 for Kungfufighting.

Se startlisterne her.

Se startlisten til Kungfufightings prøve

 

Sisi Barosso kommer søndag til start i en afdeling af Breeders Crown.

Det sker på Vaggeryd, hvor hoppen gør sin 10. start i 2025.

Se startlisten her.

Det er tredje gang vi tager turen til Sverige, og det er tredje gang vi får startnummer 11. Distancen er 2148 m. Autostart og der venter vinderen 125.000 skr.

Det bliver Björn Goop der skal varetage køreturen bag Sisi Barosso.

Vi følger op med en kommentar inden søndagens start.

Simb Leon på tredjepladsen

Simb Leon, som vi erhvervede tidligere i år på en svensk travauktion, debuterede for os på hjemmebanen mandag. Trods en galop i slutfasen sikrede han sig en fin tredjeplads.

Se løbet her:

Simb Leon blev kørt rundt i inderbanen undervejs, og fik et godt løb serveret af Rolf. Nu er vi i gang, og nu har vi en hest med løb i kroppen til næste gang.

Peter Rudbeck fortæller:

Han var fin, men blev for let uden sko og var ikke helt kørbar. Hans hals fungerede, og det var vigtigt.

Han bliver kun bedre til næste gang.

Simb Leon er en 4-årig vallak, der hidtil har gjort seks starter karrieren.

 

Vi er klar til hjemmebanen i morgen.

Her starter vi Simb Leon.

Det bliver første start med os som ejer.

Rolf sidder i sulkyen, og udgangspunktet er startspor 1 over 2060 m. Auto.

Vi håber på en god præstation.

Se baneprogrammet her.

Lonesomerider og Jan Dahlgaard løste opgaven på fineste vis, da vi i dag startede på Jydsk Væddeløbsbane.

Vi er dermed klar til finalen den 16 august på Jydsk Væddeløbsbane.

Løbet.

Jan Dahlgaard sikrede sejren med Lonesomerider, som trods en udvendig rejse undervejs formåede at triumfere. Labour Spring gav dog kamp til stregen og udfordrede undervejs, men de to heste viste sig at være et niveau over dagens øvrige konkurrenter.

Lonesomerider afgjorde løbet på opløbsstrækningen og vandt i tiden 1.16,8 over 2360 meter med autostart.

På andenpladsen kom Labour Spring, mens Last Blood sluttede som nummer tre.

Opdr: Niels Jørgen Jensen
Ejer: Stutteri Hole In One

Træner: Peter Rudbeck
Kusk: Jan Dahlgaard
Se løbet her.

Jydsk 3-årings Grand Prix 2025

Distance: 2360 m. Auto
Førstepræmie 262.000 kr.

Jydsk 3-årings Grand Prix

  1. Lee Marvin
  2. Lonesomerider
  3. Lovestick
  4. Labour Spring
  5. Luigi
  6. Lucky Love
  7. Le Champ Laser
  8. Last Blood
  9. Laser’s Son
  10. Lamborghini C N
  11. La Chris
  12. Licorice Cash

Fotos af Ole Hindby.

Vi skal fredag en tur til Aarhus.

Der afholdes to prøver for hopperne og to prøver for hingste/vallakker.

Siden pointberegningslisten blev udarbejdet i torsdags, og frem til dagens startmelding mandag, er tre heste blevet slettet fra hingste/vallakernes liste og hele fem heste fra hoppernes liste. Dette har reduceret antallet af prøver fra tre til to for begge køn.

Det betyder, at det nu kun kræver en placering i Top-6 for at kvalificere sig til finalen.

Startlisterne til løbene i Aarhus kan findes her: HER.

Vi medbringer Lonesomerider.

Fotos af Burt Seeger.

Pointberegning klar til de to 3-års Grand Prixer

Spændingen stiger, når årets pointberegning til de prestigefyldte 3-års Grand Prixer nu er klar!

På toppen af listen finder vi staldens Lonesomerider.

I alt er 22 hingste/vallakker og 22 hopper tilmeldt – hvem mon løber med sejren?

Se den fulde pointberegning her: [klik her].

Husk, at førstepræmien i årets Grand Prix er på hele 262.000 kroner. Og for heste tilmeldt Præmiechancen stiger beløbet til imponerende 393.000 kroner!

Fotograf

Flemming Andersen.

Det gik desværre ikke som ønsket på Fyens Væddeløbsbane.

Resultatmæssigt kan man godt acceptere en dårlig præstation, men det var på ingen måde tilfældet på Fyn.

Vi kommer hjem med en hest, der har et tydeligt mærke/sår efter at være ramt af en konkurrent.

Peter Rudbeck fortæller:

“Vi fornemmer, at Flemming Jensen kører efter et hul, der ikke er der eller kommer, hvilket fører til situationen.” Forstår ikke dommerne ikke viser sekvensen med frontkameraet. Vi kan jo se fejl. Blot for retsfølelsen og spilsikkerhedens skyld.

Jan sad og målte det ind udvendig og var ikke begyndt at køre på hesten endnu. Utroligt ærgerligt.

Kungfufighting har aldrig tidligere galoperet i løb, og galoppen på Fyn var ikke hestens skyld.

En trist dag på “kontoret”.

Se løbet her.

Startlisterne til fredagens løb i Odense er netop offentliggjort af DH Sport, og særligt 6. løb tiltrækker sig opmærksomhed. Der er tale om et stærkt 4-årsløb uden præmieloft, som lover spænding på højeste niveau.

På startlisten finder vi fem danske K-heste og en enkelt amerikansk deltager.

Startlisten til fredagens 6. løb ser således ud:

  1. Thinker Monkey – Flemming Jensen
  2. Kanon Laser – Steen Juul
  3. Kombardo Skov – Henrik Lønborg
  4. Kesse Tårs – Knud Mønster
  5. Kungfufighting – Jan Dahlgaard
  6. Kazio – Birger Jørgensen

Du kan finde startlisterne til alle fredagens løb i Odense HER.