226.000 kr. blev hentet i dag
Stalden var i dag flot repræsenteret på årets største løbsdag i Danmark med hestene Lonesomerider og Kungfufighting.
Resultatet blev to tredjepladser, som tilsammen indbragte 226.000 kr. til stalden.
Dansk Trav Derby 2025
I Dansk Trav Derby 2025 leverede Kungfufighting en stærk indsats og sikrede sig en flot tredjeplads. Hesten lå godt til undervejs, og på sidste langside valgte Jan Dahlgaard at sætte angrebet ind. Kungfufighting kom frem til den senere vinder og kæmpede som en løve hele vejen til målstregen, hvor den sluttede som nummer tre.
Se løbet her.
Lonesomerider
Lonesomerider viste også stærk form og førte løbet længe. Hesten så velgående ud i front, men kort før mål blev den passeret af Lust For Life og en velafsluttende Iamthesun, hvilket resulterede i en tredjeplads.
Se løbet her.
En stærk Derbyweekend
Vi kan med rette være stolte af vores præstationer i Derbyweekenden. Ud over søndagens flotte resultater blev det lørdag til en andenplads med Sisi Barosse. Dermed sluttede weekenden med en samlet høst på én andenplads og to tredjepladser – en stærk indsats af hele stalden.
I alt hentede stalden 251.000 kr. i denne weekend.



