Stalden var i dag flot repræsenteret på årets største løbsdag i Danmark med hestene Lonesomerider og Kungfufighting.

Resultatet blev to tredjepladser, som tilsammen indbragte 226.000 kr. til stalden.

Dansk Trav Derby 2025

I Dansk Trav Derby 2025 leverede Kungfufighting en stærk indsats og sikrede sig en flot tredjeplads. Hesten lå godt til undervejs, og på sidste langside valgte Jan Dahlgaard at sætte angrebet ind. Kungfufighting kom frem til den senere vinder og kæmpede som en løve hele vejen til målstregen, hvor den sluttede som nummer tre.

Se løbet her.

Lonesomerider

Lonesomerider viste også stærk form og førte løbet længe. Hesten så velgående ud i front, men kort før mål blev den passeret af Lust For Life og en velafsluttende Iamthesun, hvilket resulterede i en tredjeplads.

Se løbet her.

En stærk Derbyweekend

Vi kan med rette være stolte af vores præstationer i Derbyweekenden. Ud over søndagens flotte resultater blev det lørdag til en andenplads med Sisi Barosse. Dermed sluttede weekenden med en samlet høst på én andenplads og to tredjepladser – en stærk indsats af hele stalden.

I alt hentede stalden 251.000 kr. i denne weekend.

Derbyweekenden byder på tre starter, og i dag sikrede Sisi Barosso sig en flot andenplads.

Sammen med Jan Dahlgaard satte Sisi Barosso sit præg på løbet fra start til slut i et spændende og velkørt væddeløb. To heste skilte sig markant ud og lå et niveau over resten af feltet.

I dagens løb måtte Sisi Barosso tage den krævende position som første hest i andet spor, og det i et løb, der blev afviklet i højt tempo. Resultatet blev en velfortjent andenplads, men det krævede et målfoto at afgøre placeringen mellem Cara Caramel og Sisi Barosso.

Se andenpladsen her.

Andenpladsen indbragte 25.000 kr.

Flot indsats!

Så nærmer dagen sig, og alle i stalden er gået i derby-mode. Vi er spændte og ser frem imod en god weekend.

Vi er samtidig klar med trænerkommentarer

Lørdag

Sisi Barosso udgik senest med en smule feber; det var kun en enkelt dag, og alt er som det skal være. Hun har trænet med drengene, og dem matcher hun let.

Planen er de svenske kriterieprøver som næste start, så vi er ude for at få en udblæsning. Vi har meget stor tro på hesten og ser frem imod starter; hun gør det med sko og almindelig vogn, som hun plejer, men vi ændrer måske på hovedlaget.

Det tager vi stilling til på dagen. God chance uanset hovedlag.

Søndag

Lonesomerider blev træt senest efter speedkørsel undervejs. Alt har været som det plejer efter starten, og derfor går vi ud igen. Møder nye konkurrenter, som vi ikke kender, og det bliver spændende.

Går han op til sine tidligere præstationer, tror vi, han er med fremme. Det er måske ikke årets vigtigste løb, men det er derbyweekend, og kan vi få en derbyvase med hjem, tager vi den. 🙂

Kungfufighting viste endnu engang, hvilket fighterhjerte han besidder. Alt så klart ud ind imod sidste sving, men Kaboom udfordrede reelt, og så måtte vi ud i fuld længde til slut.

Han bliver ved, til han mærker blodsmagen i munden, og den egenskab har bragt ham langt. Vi valgte spor 2 for ikke at skulle køre for position i andet spor.

Drømmer om, vi får lidt kørning undervejs og lidt hjælp på vejen denne gang. Han går som i prøven uden sko, almindelig vogn og vatudtræk.

Hesten har trænet som planlagt og virker så god, som han kan blive lige nu. Har aldrig gjort sig bort, og det gør han heller ikke her.

Det er et sjældent spændende derby med flere heste med chance, og han er absolut en af dem.

Pøj pøj til alle.

 

Vi står foran årets største weekend, og Stutteri Hole In One deltager med tre heste.

Startlisterne til Derbyweekenden er netop offentliggjort, og vi kan med glæde meddele, at følgende heste fra Stutteri Hole In One er til start:

30/8 Sisi Barosso – Jan Dahlgaard
31/8 Lonesomerider – Jan Dahlgaard
31/8 Kungfufighting – Jan Dahlgaard

Vi ser frem til en spændende weekend

Se startlisterne her.

Startlisterne til fredag d. 29. august – Se dem her
Startlisterne til lørdag d. 30. august – Se dem her
Startlisterne til søndag d. 31. august – Se dem her

Foto af Burt Seeger.

Peter Rudbeck opdrættede Howlingatthemoon sejrede torsdag aften i USA.

På Harrah’s-banen i Philadelphia sejrede Howlingatthemoon 1.12,3a/1609m

Præmien lød på 3.750 dollars.

Læs mere

Det er med stor glæde at vi kan meddele at vi efter lange og gode forhandlinger med Hans Jacobsen har lykkedes os at erhverve Flower Dust som følhoppe.

Hun er i vores øjne en af Danmarks absolut mest interessante hopper og vi glæder os i den grad til få hende til stutteriet når hendes føl fra i år er fravænnet.

Hun er ifolet Readly Express.

Om

Flower Dust,, der vandt Dansk Hoppe Derby, Grand Circle 4 års Hoppe Championat, Aalborg 4 års Hoppe Championat samt DM for Hopper indstillede karrieren i 2023.

Flower Dust er opdrættet af Thomas Lind-Holm, startede 22 gange, vandt 10 sejre og tjente 1.123.678 kroner.

Hun satte rekord 1.11.8a på sprint.

Flower Dust,  er efter Love You – Burning Rain, som endnu mere interessant er efter Muscle Hill og Mystical Sunshine, som er vinder af næsten 9 Mio og verdensrekordholder.  1.o8,7.

 

Mandagens udbytte

Vi havde i dag to heste ude i Skive.

Rolf Jørgensen var ude med Simb Leon som var femte.
Se løbet her.

I dagens prøveløb, havde vi vores 2-årige Meandbobbymcgee ude med Jan Dahlgaard. Her kom man hjem i tiden 1.21,5/2020 m. Volte.

Dagens prøveløb er ikke tilgængeligt.

Gorm Foto.

Det blev en sjetteplads på Jydsk Væddeløbsbane.

Det indbragte 23.250 kr. og dermed er hesten blot få tusinde kroner fra at nå 500.000 kr.

Peter Rudbeck fortæller efter løbet:

Jeg ved ikke helt om vi fik kørt mælkesyre på Lonesomerider, og vi tror ikke umiddelbart at der er nogen fejl på hesten.

Det kan også være der blot er tale om en dårlig dag, og man skal huske på vi har med dyr at gøre.

Vi ser frem mod fremtidige opgaver, og vi er allerede klar til i morgen på hjemmebanen.

Se løbet her.

Kungfufighting og Jan Dahlgaard løste dagens opgave på Charlottenlund Travbane.

Der blev leveret en flot indsats, og vi er videre til Dansk Trav Derby 2025.

Vi glæder os til opgaven og er meget stolte over indsatsen i dag.

Kungfufighting

Kungfufighting kunne tage sig af det andet kvalifikationsløb til Dansk Trav Derby for Jan Dahlgaard. Det var Kaboom, der var førende undervejs, mens Kungfufighting kom til at sidde som første hest i andet spor. Kungfufighting afgjorde på de sidste meter til sejr i tiden 1.14,2/2500 m. Auto. Andenpladsen gik til Kaboom, mens tredjepladsen gik til Koogoo Gaagaa.

Ejer: Stutteri Hole In One
Opdrætter: Peter Rudbeck

Træner: Peter Rudbeck
Kusk: Jan Dahlgaard

Se løbet her.

Sådan valgte vi startspor til Dansk Trav Derby

1 Kesse Tårs (træner Knud Mønster) (7)
2 Kungfufighting (træner Peter Rudbeck) (3)
3 Kreadlys Lew (træner Joakim Lövgren) (4)
4 Kalles Krisbe Notz (træner Jörgen Sjunnesson) (1)
5 Kingston (træner Michael Lønborg) (2)
6 Klinton (træner Jeppe Juel) (5)
7 Kaboom (træner Axel Jacobsen) (6)
8 Kalle May (træner Kim Pedersen) (12)
9 Kermit (træner Jeppe Juel) (9)
10 King Legend (træner Magnus Ladegaard) (8)
11 Karlo Molar (træner Flemming Jensen) (10)
12 Koogoo Gaagaa (træner Kaj Jensen) (11)

I parentes den rækkefølge som trænerne valgte i.

Fotos af Burt Seeger.

Nye opgaver i Aarhus og Skive

Der er travlt i stalden, og nye opgaver melder sig løbende.

Onsdag står den på derbyprøver på Charlottenlund Travbane, hvor Kungfufighting stiller til start. Allerede den 16. august er Lonesomerider klar til at konkurrere på den store scene i Aarhus.

På lørdag skal 3-åringernes topheste konkurrere i et af de absolut største løb for årgangen. Jydsk 3-årings Grand Prix afvikles den 16. august, med første løb kl. 13.45

Find startlisten her.

I Skive den 18. august er det Manifeellikeawoman og Meandbobbymcgee, der skal i aktion.