Grand Circle 3-års Championat 2025 for hingste/vallakker blev vundet af en overlegen Lonesomerider (Power).

I hænderne på Jan Dahlgaard sejrede Lonesomerider helt efter behag.

En ny triumf for Stutteri Hole In One og det er vi stolte af!

[the_ad id=”740065″]

Læs mere

Hermed en lille sommerupdate fra staldens heste fra Peter Rudbeck.

Læs mere

På fredag køres der finaler i Grand Circle 3 års Championatet på Spar Nord Arena Aalborg.

Vi er repræsenteret denne dag i Aalborg.

Læs mere

I en oversigt lavet af Trav24, fremgår det at stalden topper på landsplan blandt de danske amatører.

Listen ser således ud:

1. Peter Rudbeck (Skive) 17 starter: 9-3-1 – 355.269 kr.
2.
Christina Beck (Skive) 5 starter: 2-1-1 – 251.000 kr.
3. Hans Henning Kristoffersen (Charlottenlund) 19 starter: 3-4-2 – 226.898 kr.
4. Mariann T. Nielsen (Skive) 42 starter: 5-6-7 – 189.039 kr.
5. Mikael Poulsen (Odense) 33 starter: 7-3-2 – 175.109 kr.
6. Mette Carlsen (Odense) 78 starter: 15-12-8 – 173.800 kr.
7. Morten Melin (Aarhus) 14 starter: 9-1-1 – 169.259 kr.
8. Niels D. Kristensen (Aalborg) 58 starter: 5-6-5 – 154.200 kr.
9. Bjarke Haagensen (Charlottenlund) 45 starter: 5-5-5 – 147.677 kr.
10. Kaj Jørgensen (Odense) 21 starter: 7-2-3 – 145.550 kr.

Vi håber selvfølgelig at kunne bevare positionen hele året ud!

Foruden staldens 3 løbsheste, så tæller stalden også de to ustartede 2-åringer Manifeellikeawoman og Meandbobbymcgee.

Foto af Flemming Andersen.

Den danske Kriteriumvinder 2022, Howlingatthemoon, leverede tirsdag en nervepirrende præstation på Pocono Downs, hvor sejren var inden for rækkevidde helt frem til de sidste meter.

Howlingatthemoon (Cantab Hall), med Jim Marohn Jr. i sulkyen, tog straks teten og førte løbet med imponerende kontrol fra start. Publikum holdt vejret, da den svenskfødte Bontoni Degato (The Bank) i en dramatisk afslutning satte en kraftfuld spurt ind og akkurat nåede forbi kort før målstregen. Med kun hoved og hals som forskel sikrede Bontoni Degato sig sejren, mens begge heste blev noteret for tiden 1.12,3.

“Howlingatthemoon gjorde alt rigtigt i dag og kæmpede som en sand mester,” udtalte træneren efter løbet. “Vi er stolte af hans indsats og ser frem til de kommende løb.”

Dette var Howlingatthemoons 15. start i år, og hans stabile præstationer har indtil videre resulteret i 1 sejr, 4 andenpladser og 2 tredjepladser, hvilket samlet har indbragt 17.560 dollars.

Howlingatthemoon er opdrættet her på stedet.

Staldens Sisi Barosso og Kungfufighting leverede begge flotte præstationer denne søndag i Aarhus.

De to heste sikrede tilsammen en samlet præmiesum på 183.500 kr.

Sisi Barosso, med Rolf Jørgensen i sulkyen, lå længe i front, men Rolf valgte klogt at prioritere sikkerheden i sidste sving. Sisi Barosso blev passeret af stærke konkurrenter, men kæmpede sig flot gennem opløbet og sikrede en velfortjent tredjeplads. Det var en imponerende indsats mod mere meriterede heste, og Sisi blev belønnet med 23.500 kr.

Se løbet her.

Kungfufighting

Vi er utrolig stolte af vores hest, som endnu en gang viser, at han hører til blandt de absolut bedste i sin årgang.

Det var med mindst mulig margin, at Kungfufighting ikke vandt dagens hovedløb i Aarhus. Som konkurrencemennesker gør ethvert nederlag naturligvis ondt, men indsatsen var intet mindre end imponerende.

Jan gav ham en rigtig god rejse undervejs, og ned gennem opløbet kæmpede Kungfufighting som en løve. 25 meter før mål lignede det en sejr, men ved målstregen var det umuligt at se med det blotte øje, hvem der kom først.

Resultatet blev en flot andenplads og en præmie på 160.000 kr.

Vi har en hest, der igen beviser, at han kan være med helt fremme i de kommende årgangsløb. Vi ser frem til resten af sæsonen med stor forventning.

Se løbet her.

Daniel Autriche havde en dårlig dag på kontoret med galop.

 

I dag tager vi turen til Jydsk Væddeløbsbane med tre heste fra stalden. Blandt dem er Kungfufighting, der stiller op i Jydsk 4-årings Grand Prix – et løb, som vi tidligere har vundet med Howlingatthemoon.

Kungfufighting bliver en af favoritterne i hovedløbet, men modstanden er hård.

Læs mere

Søndag venter en af årets største danske løbsdage, og vi er med.

Vi deltager med tre heste.

Læs mere

Staldens Lonesomerider sejrede sikkert i Aalborg og er klar til finalen.

Jan Dahlgaard leverede en sikker præstation bag favoritten Lonesomerider (Power), som tog føringen, da startbilen slap feltet. Lonesomerider satte tempoet i front og kontrollerede løbet, inden ekvipagen trak fra konkurrenterne.

Lonesomerider sejrede i tiden 1.15,0/2140 m auto.

På anden- og tredjepladsen fulgte henholdsvis Lucky And Lucky og Lucky Love.

Opdr: Niels Jørgen Jensen
Ejer: Stutteri Hole In One

Kusk: Jan Dahlgaard
Træner: Peter Rudbeck.
Se løbet her.

Startlisten 

Grand Circle 3 års Championatet

1. Lee Marwin – Jan Friis

2. Lonesomerider – Peter Rudbeck

3. Luigi – Jeppe Juel

4. Lucky And Lucky – Björn Goop

5. Lamborghini C N – Bent Svendsen

6. Lucky Love – Jeppe Juel.

7. Licorice Cash — Morten Friis

8. Lord Hans – Bent Svendsen

9. Lazer´s Zon – Steen Juul

10. Le Champ Laser – Bjarke Haagensen

11. Leonard Cohen – Ken Ecce

12. Lucky Time – Pauli Andersen

Hesselborg Foto.

Peter Rudbeck opdrættede Justlikejessejames sejrede i dag på Fyn.

Justlikejessejames er efter en af de dygtigste hopper i nyere tid i dansk træning.  Nobodybeatsthebeat, der i en flot karriere oplevede at blive året som årets hest i Danmark, som 2, 3 og 4 åring.

Nobodybeatsthebeat er efter Dream Vacation og hoppen Blue Wave. Moderen Blue Wave lavede ganske få afkom, men trods blot fire afkom, så var der tale om kvalitets opdræt.

Blue Wave lavede seks danskfødte afkom, og disse har formået at tjene 4.074.749 kr. Nobodybeatsthebeat er hoppens bedste danske afkom med 2.896.271 kr.

Nobodybeatsthebeat sejrede 34 gange i karrierens 76 starter, som bød på rekord 1.11,3.

Den daglige træning varetages nu af af Marc Bæk Nielsen, som har haft stor succes med hesten efter salget. Dagens triumf markerede den tredje sejr i fire starter. Kun på Gentlemandsdagen blev det for meget, men ellers har Justlikejessejames leveret stabile og stærke præstationer.

Se løbet her – Klik her.

Tillykke til hestens ejere.