I dag blev der trukket lod om den rækkefølge, finaledeltagerne vælger startspor til 4-årings Grand Prix’erne.
Stand And Deliver havde held med lodtrækningen, og får lov at vælge først af andenhestene. Til gengæld gik det knap så godt for prøve-vinderen, Sweet Home Alabama, der først må vælge som nummer tre blandt hopperne.

Til Jydsk 4-årings Grand Prix søndag 7. juli vælger deltagerne startspor i denne rækkefølge:
 
1. Stelton
2. Sylvester
3. Scirocco Sisa
4. Stand And Deliver
5. Spikeld
6. Supreme Sugar
7. Star Life Waltz
8. Sejr Gammelsbæk
9. Saxo Holmsminde
10. Silas Ulkær
 
Til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix lørdag 6. juli vælger deltagerne startspor i denne rækkefølge:
 
1. Startlet Beat
2. Souris De Vie
3. Sweet Home Alabama
4. Soho
5. Serena
6. Spik Party
7. Sus Siem
8. Sunbeam
9. Salerno
10. Starting Today E P

Da Stand And Deliver i går startede i prøverne til Jydsk 4-årings Grand Prix, havde han problemer med biddet.

– Stand fik biddet igennem munden, og derfor tabte han lidt fart i sidste sving. Det undgår vi næste gang, og så tror jeg, alt kan ske, siger Peter Rudbeck.

Stand And Deliver leverede en stærk præstation, da han i dag kvalificerede sig direkte til Jydsk 4-årings Grand Prix.

Kadabra-sønnen havnede tidligt i dødens på Sejr Gammelsbæk – og endvidere fandt favoritten, Stelton, ryg på Stutteri Hole In Ones hest.

Rundt sidste sving rullede Stand And Deliver i stilen, men hesten fandt kadencen, og knækkede Sejr Gammelsbæk. Til slut kunne han dog ikke stille noget op imod Stelton, der vandt sikkert i tiden 1.16,4a/2360 meter. Stand And Deliver kom hjem i 1.16,6.

Se- eller gense løbet – TRYK HER!

Der var 6.250 kroner i andenpræmie, men vigtigst af alt; nu er Stand And Deliver sikret et nogenlunde startspor i Jydsk 4-årings Grand Prix.

Fire forsøg skulle der til, før Sweet Home Alabama i år kom tilbage på vinderpladsen.

Måden hun sejrede på var besnærende. Dream vacation-datteren gik til spids, afviklede de første 500 meter efter stærke 1.13,0 – fik siden dæmpet tempoet, og selvom Serena havde siddet perfekt med i ryg hele vejen, var Sweet Home Alabama overlegen ved målpassage i tiden 1.15,2a/1800 meter.

Sejren indbragte 12.500 kroner, og superhoppen har nu tjent over 655.000 kroner.
Det var karrierens 12. i 19. forsøg, imponerende!

Se- eller gense løbet – TRYK HER!

Med sejren fik Sweet Home Alabama samtidig mulighed for at trække godt spor, når Jydsk 4-års Hoppe Grand Prix afvikles om 14 dage.

Årets 2-åring 2012, Therumoursaidfire, var under vanlig standart, da han i går gæstede Fyens Væddeløbsbane.
Der var dog en forklaring på den svage indsats, hesten havde halsbetændelse.

– Vi har netop haft dyrlægen på besøg, som “heldigvis” bekræftede mistanken – Therumoursaidfire har en svær halsbetændelse. Dyrlægen var faktisk meget imponeret over, hesten kom til mål.
 
– Vi tjekkede samtidig Stand og Sweet Home, og det var heldigvis ok, oplyser Rudbeck.

Nobodybeatsthebeat blev ifolet Credit Winner (us) på Ansager Dyrehospital. Scanningen i dag viste desværre negativ en graviditetstest.

– Vi prøver selvfølgelig igen, oplyser Peter Rudbeck.

Therumoursaidfire var i dag 2’er på Fyens Væddeløbsbane, selvom hesten ikke var som bedst.

Birger serverede Muscles Yankee-sønnen et godt løb undervejs, men det var tydeligt, at hesten ikke var som bedst på dagen.
Efter løbet hostede Therumoursaidfire 8-10 gange, fortæller Rudbeck. Der var således en fornuftig forklaring på den forholdsvis svage præstation.

Løbet blev vundet af Odds On Windy City (us) i tiden 1.16,4a/2140 meter, mens Therumoursaidfire kom hjem i 1.16,7. Andenpladsen indbragte 12.500 kroner.

Se løbet – TRYK HER!

Hvis man skal finde noget positivt frem, må det være at løbet langt fra var det vigtigste i karrieren.

 

 

Der var både op- og nedtur for Stutteri Hole In One, da der i dag blev trukket lod om startpladserne til 4-årings Grand Prix-prøverne. Sweet Home Alabama trak et perfekt spor 2, mens Stand And Deliver desværre havnede i spor 7, yderst på startvognens vinge.

1800 meter autostart:
1 Simoni’s Sunshine/Juel Jeppe
2 Sweet Home Alabama/Jørgensen Birger
3 Sinette C N/Mønster Knud
4 Serena/Ecce Ken
5 Super Flex/Friborg Kent
6 Sus Siem/Kjær Rene
7 Starting Today E P/Juul Steen
8 Søs Siem/Lønborg Henrik
9 Sparkled Face/Svendsen Bent

I Fair Finans Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2013 er der 350.000 kr. i præmiesum.
Fordeling: 175.000-70.000-42.000-24.500-21.000-17.500.

2360 meter autostart:
1 Spirit H H/Andersen Kasper K.
2 Snappy Rose/Lønborg Henrik
3 Saxo Epice/Juul Steen
4 Storm Bee/Friis Morten
5 Super Toft/Lindhardt Christian
6 Sejr Gammelsbæk/Mikkelsen Geir
7 Stand And Deliver/Jørgensen Birger
8 Special Player/Svendsen Bent
9 Stelton/Juel Jeppe
10 Sucker Dust/Mønster Knud
11 Super Mario/Kjær Rene

I Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix 2013 er præmiesummen 650.000 kr.
Fordeling: 325.000-130.000-78.000-45.500-39.000-32.500.

Prøverne afvikles på Jydsk Væddeløbsbane på søndag den 23. juni, mens finalerne løber af stablen søndag den 7. juli – ligeledes på Jydsk Væddeløbsbane.

 

Det er en forventningsfuld Peter Rudbeck, der ser frem mod den kommende uge.

– Whiskey In The Jar var i rutineløb fredag i Århus, hvor han desværre galopperede fra start. Vi prøver igen næste søndag i ændret forspænding, og går han ikke fejlfri, udsætter vi debutten lidt.

Therumour starter onsdag i Odense i et rigtig godt 3-års løb, hvor de fleste af de heste der formentlig skal tegne årgangen, er til start. Rumour træner stærkt, og vi glæder os til løbet, og håber og tror på en god chance.

Stand og Sweet Home går imod 4-års prøverne næste søndag. Alt er vel og formen på vej imod zenith, så vi håber på lidt lodtræknings- og løbsheld, for at vi kan sikre os nogle gode startspor til finalerne om 3 uger.

En spændende uge venter…

Anacott Steel er heldigvis stadig drægtig på 27. dagen, og vi henter hende i dag på Ansager, hvor vi også ser frem til at hilse på Nobody – hvis scanning i den kommende uge imødeses med uhørt spænding, siger Rudbeck.