Dagens hoppeløb på Aalborg Væddeløbsbane blev en taktisk affære, hvor Sweet Home Alabama hentede en godkendt fjerdeplads.
Fra start bakkede Birger Jørgensen. Ingen ønskede at sidde i dødens. Det gjorde at spidshesten, Hairspray, fik let spil.
Efter 400 meters kørsel måtte Remember C N tage til takke med dødens. I ryg på denne fandt Jørgensen plads til Sweet Home Alabama.
Ind mod sidste sving blev tempoet skruet i vejret – og ingen af de bagvedliggende kunne tage det fornødne ind i den hurtige afslutning.
Vinderhullets Outstanding Lady tog sig andenpladsen, mens Sweet Home Alabama på de sidste meter måtte se sig passeret af den tidligere DM for Hopper-vinder, Nanny Fine.
Fjerdepladsen indbragte 4.500 kroner, og Sweet rundede dermed 910.000 kroner indløbet i karrierens 27 starter. Et snit på over 33.700 kroner pr. start.
Se- eller gense løbet – TRYK HER!