Året der kommer

Kære Travsportsfan, hermed en lille oversigt over stalden og de forhåbninger vi knytter til travåret 2014.

Løbstalden

Stand And Deliver

Stand holder pt. helt træningsfri. Vi genoptager træningen 2. januar 2014, hvor vi vil forsøge at øge hestens muskelmasse.

Sæsonen indledes i april måned enten i Ålborg eller Skive. Vi tror og håber på Stand tager det lille spring der mangler for at nå den danske elite for ældre heste.

Hesten vil i 2014 blive forsøgt også på længere distancer, da han hidtil har bevist at have en meget potent afslutning uanset distance og tempo.

Målet for 2014 er etablering i den danske elite, med afstikkere til det svenske. Økonomisk mål indtjening over 300.000

Therumoursaidfire

Rumour følger samme træningsprogram som Stand And Deliver og med samme intentioner.

Sæsonen indledes såfremt hesten er frisk i Skive i musketerløbet for 4 årige heste.

Hesten vil i sagens natur blive forsøgt i de danske årgangsløb, hvor T-årgangen som S-årgangen tegner stærk og bred i toppen, hvilket vil give nogle åbne løb med 3 – 4 vinderchancer og derfor gode publikumsløb.

Målet for 2014 er at vinde et af de klassiske løb og selvfølgelig ultimativt kvalifikation til Dansk Travderby. Økonomisk mål indtjening over 300.000

The Negotiator

Trænes af Flemming Jensen og følger således hans koncept og pt. træner hun skånsomt grundet fortsat vækst, sæsondebut er selvfølgelig trænerens valg.

Flemming har stor tro på hoppen, trods hendes endnu manglende rutine og hun skal selvfølgelig helst søge de danske årgangsløb.

Målet for 2014 er at nå op i den danske 4 års hoppe elite. Økonomisk mål indtjening over 300.000

Whiskey In The Jar

Whiskey holder pt. også træningsfri efter en mindre skade, hvor han har skåret sig i en bagkode. Ikke noget videre, men nok til at det kræver 2 – 3 ugers ro.

Whiskey kommer til at følge Stand og Rumour i en light udgave træningsmæssig. Hesten er vokset meget og efter en træg start virker han rigtig godt på vej.

Hesten påtænkes også startet i årgangsløbene og målet er sæsondebut i Skive i musketer weekenden.

Målet for 2014 er at få ham etableret blandt de 5 bedste i årgangen. Økonomisk mål er indtjening på over 200.000

Alongcameaspider

Along er pt. hos Jan Dahlgaard og kommer hjem i løbet af januar måned. Hesten følger vort sædvanlige koncept og virker som resten af familien meget travsikker.

Hun har arvet nogle af hendes moders (Anacott Steel) særheder, men kapaciteten virker god og hun starter såfremt muligt som 2 års.

Hesten starter i 4 års GP Weekenden, hvis hun er klar og derefter succesesive starter.

Målet for 2014 er start og håb om gevinst i de 2 store årgangsløb. Økonomisk mål er indtjening på over 100.000

Air Force One

Sent født åring (10/7) og vokser pt. utrolig meget og holder pt. helt træningsfri grundet åbne vækstlinier og skal gøre det et par måneder endnu. En ellers dejlig åring, med stor travsikkerhed og utrolig godt temperament.

Hesten er selvfølgelig bagud træningsmæssig grundet vækst og kommer formentlig ikke til start før sidst på året 2014.

Målet for 2014 er start og sejr og på sigt deltagelse i årgangsløb. Økonomisk mål er indtjening på over 25.000

Aylar

Aylar er vores anpartshest. Vi har 3 andele ud af de 20. Hesten ser lækker ud og virker som en god hest.

Aylar trænes at Team Dahlgaard og det er selvfølgelig dem der bestemmer slagets gang og hvornår der skal startes.

Målet for 2014 er at den kommer til start og at vi får noget dejligt social travsnak med de øvrige anpartshavere.

Bad Moon Rising, Betherenowhere og Vintage Wine

Alle 3 åringer påtænkes tilkørt hos Jan Dahlgaard opstart omkring 1. juli med henblik på start som 2 års i 2015.

Vintage Wine er som de danske heste tilmeldt samtlige årgangsløb i det svenske.

Avlstalden

Anacott Steel

Foler efter planen medio april med føl efter Cantab Hall og påtænkes bedækket ved Muscle Hill.

Ghana Roland

Foler efter planen medio marts med føl efter Dream Vacation og påtænkes bedækket ved Muscles Yankee.

Nobodybeatsthebeat

Foler efter planen medio maj med føl efter Credit Winner og påtænkes bedækket ved Cantab Hall.