I seneste Update fra Peter Rudbeck oplyses det, at sønnen, Rolf, skal til at køre travløb.

– Whiskey er nu solgt til Norge, og går til sine nye ejere onsdag, vi ønsker køberen stort held og lykke med hesten.

– Alongcameaspider går på en velfortjent vinterferie efter en fin præstation i går, hvor jeg samtidig gerne vil kippe med flaget for vores gode trav venner Frida, Villy og Christen og ønske dem og Morten Friis stort tillykke med en velfortjent sejr i Dansk Opdrætningsløb – Flot – flot.

– Sidst men ikke mindst har Rolf – der i øvrigt fylder 20 i dag – investeret i en hest fra Kenneth Andersen, nemlig O K Pellegrino, som gerne skal lære den unge mand at køre travløb – vi glæder os, skriver Rudbeck.

 

 

Alongcameaspider tog i dag en flot fjerdeplads i Dansk Opdrætningsløb.

Hoppen fik en vanskelig start, og siden et halvhårdt løb – hvor hun en del af rejsen måtte travet uden ryg.

Amilie Bork vandt efter tidlig front i 1.16,0a/2000 meter – mens Stutteri Hole In Ones herlige 2-åring kom hjem på 1.16,7.

Fjerdepladsen indbragte 21.000 kroner, og der var fremgang at spore. Hun virkede stækere end hidtil.
Fortsætter udviklingen, bliver hun en af de  bedste i årgangen.
Rudbeck oplyser, at Alongcameaspider har et godt væddeløbshovede, og at hun i vinterpausen vil få bygget flere muskler på.

 

Her kan du læse update på staldens heste.

Stand And Deliver, starter i Skive 5. november i udtagelsesløb til Taroks mindeløb, han er behandlet for bronkitis og jeg tror han får en super afslutning på året, der findes flere fine løb til ham.

Therumoursaidfire har taget Grand Circle starten helt godt og virker frisk og uden reaktion på benet. Han starter formentlig næste gang i Billund den 9. november i udtagelsesløb til Taroks mindeløb og derefter i enten Axel Jensen’s mindeløb på Bjerke eller finalen i Taroks Mindeløb. Han har udviklet sig meget fint og han bliver spændende fremover.

Whiskey In The Jar er på salgslisten og måske solgt til Norge, vi træner dog videre indtil pengene går på konto og han starter, hvis han bliver i stalden i Grand Circle Consulation på Fyn, 2. november. Vi har ændret træningsoplæg på ham og har fået 16 dage på svømmetræning på Hammerthor frem imod næste start. Et spændende eksperiment som vi har lidt forhåbninger på.

Alongcameaspider starter som nævnt søndag og gør herefter maks en start mere i år og hun går herefter på en 5 måneders motionstræning for trimning af temperamentet som virker en anelse hvas.

Air Force One kommer mere og mere og er efterhånden nede i noget der ligner 30 fart. Han vokser stadig men i mere moderat tempo og han kommer engang i foråret 2015. Stor og flot hest.

Bad Moon Rising, Betherenowhere og Vintage Wine er alle hos Team Dahlgaard og jeg er ude og køre med dem hver lørdag i øjeblikket og de virker alle som tiltalende individer og som tidligere nævnt ligner denne årgang noget vi kan se frem til.

Caughtinatrap og Chief One er netop blevet chipmærket og vænnes fra deres respektive mødre i denne weekend, så der bliver hylekoncert. Godt vi er på lunden søndag 🙂 2 fine hingste som virker fornuftige og velstillede.

Nobody og Anacott som begge er ved at være godt runde og trives skal bære arven i 2015 og vi glæder os ubeskriveligt til deres 2 afkom ved henholdsvis Cantab Hall og Credit Winner. Ghana som går tom prøver vi med Kadabra i 2015. Hingst på de andre 2 er ikke helt bestemt endnu.

 

– Along har uheldigvis trukket yderste spor igen og kan vel ikke være mere uheldig. Hun træner rigtig fint, omend hun er tændt lidt rigelig til på sidstningen. Sporet giver anledning til at chance, så vi prøver hende for første gang uden alle fire sko på søndag og jeg håber det kan give lidt ekstra. Spor 8 er noget hø, men det er trods alt bedre i et 2 års løb, hvor der kan være store forskelle på hestene og formentlig nogle galopper i et 12 hestes felt. Uanset hvad ligger vi lidt lavt og håber på at kunne være blandt de 3 – 5  bedste, skriver Rudbeck.

 

 

 

 

Det dårligste spor i travløb anses for at være nr. 8. Dette spor trak Alongcameaspider i Dansk Opdrætningsløb, som søndag løber af staben på Charlottenlund Travbane.

To øvrige favoritter, Alex Trøjborg og Angelina, havde heller ikke held med lodtrækningen. De trak begge spor i anden række.  Amalie Bork havde mere held i sprøjten. Hoppen trak et perfekt spor 3.

2000 meter autostart:
1 Amaretto/Juul Steen
2 Anton Tinghøj/Takter Johnny
3 Amalie Bork/Friis Morten
4 Ariana Trøjborg/Lønborg Michael
5 A’Ka Sjæl Skov/Friborg Kent
6 Allie Be/Kjær Rene
7 Akeleje D/Svendsen Bent
8 Alongcameaspider/Jørgensen Birger
9 Another C N/Jensen Flemming
10 Alex Trøjborg/Andersen Kasper K.
11 Alberte Mols/Rask Jeppe
12 Angelina/Juel Jeppe

Præmier: 150.000-60.000-36.000-21.000-18.000-15.000 (6 præmier) Indskud:
2.500 kr.
Ærespræmie til vinderens ejer, træner, kusk, staldmand og opdrætter.
Dækken og laurbærkrans.

 

 

Stutteri Hole In Ones 4-årige Therumoursaidfire er for alvor tilbage. I dag blev Muscles Yankee-sønnen en flot nr. 2 i Grand Circle 4-års Championat for hingste og vallakker.

Therumoursaidfire strøg til spids i et højt opskruet tempo. De første 500 meter gik således efter hastige 1.10,7!
Jeppe Juel fandt vinderhullet med Tripolini V P, mens Steen Juul (lidt overraskende) gik til 3. par indvendigt med Tycoon Conway Hall.
På første langside kom Thunder Peak frem udvendigt. Rene Kjær pressede ikke tempoet op, og kilometeren kunne dæmpes til 1.14,1.

Ind mod sidste sving kom der fine angreb fra Tango Vang og Tano Bork, men foran havde Birger Jørgensen tilsyneladende styr på sagerne. Desværre kunne Tango Vang ikke holde tempoet oppe, hvilket gav angrebsplads til Tripolini V P. Jeppe Juel var ikke sen til at gribe chancen, og da hestene skar målstregen, fik Tripolini V P snuden først på stregen.

Therumoursaidfire fik 63.000 kroner i andenpræmie, og rundede samtidig 1.010.000 kroner i indkørte præmier. Dette i blot 22 starter, fantastisk!

 

Stand And Deliver hentede i dag en flot andenplads i Hans A/S, Ekstra Bladet liga 1 på Skive Trav.

Løbet blev bestemt ikke til derbyvinderens fordel.  Politiken strøg til spids, og slap umiddelbart efter til formtoppede Nouvelle Pelle. Herefter blev tempoet sat ned, og løbet blev et linieløb – hvor Stand And Deliver sad som femtehest i inderbanen.
Ud på sidste omgang gik favoritten, Magiccarpetride US, frem i en blød dødens – og ned af sidste langside var der fuld fart på løbet.
Foran stak Nouvelle Pelle af til sikker sejr. Denne afviklede de sidste 500 meter efter hastige 1.09,6. Stand And Deliver viste sig fra sin bedste side, og runde de øvrige konkurrenter.
Andenpladsen indbragte 10.000 kroner, og Stutteri Hole In Ones herlige væddeløber har nu tjent 1.781.289 i 41 starter.

 

Søndag starter Stand And Deliver på Skive Trav. Mandag går det løs med Grand Circle 4 års Championatet for Hingste/Vallakker på Aalborg Væddeløbsbane. Her bringer Stutteri Hole In One genopstandne Therumoursaidfire til start.

– Stand blev tjekket i halsen mandag, og havde slim i bronkierne – og det forklarer den lidt matte indsats på Lunden. Vi tjekker op igen søndag, og er han ikke fin i bronkierne, starter han selvfølgelig ikke. Er han klar, kan han bedre end senest, og har en rigtig god triochance. Stand går imodsætning til senest i lukket hovedlag og uden forsko.

– Rumour har trænet planmæssig med intervaller dels for vogn og dels i svømmebasinet på Hammerthor, og virker så god som han kan være for nærværende. Han har fået et perfekt spor, og jeg tror og håber, han løber helt frem. Han går som senest, dvs. i trekvartlukket hovedlag og uden forsko og jeg tror på hesten, oplyser Peter Rudbeck.

 

 

Der var held i sprøjten for Stutteri Hole In One, da der i dag blev trukket lod om startpladserne i Grand Circle 4 års Championatet for Hingste/Vallakker 2014. Therumoursaidfire trak spor 2.

Startlisten:
1. Thunder Peak
2. Therumoursaidfire
3. Tano Bork
4. Tripolini V P
5. Ticket To Heaven
6. Tycoon Conway Hall
7. Twilight D
8. Tack Wee
9. Tango Vang
10. Toto

Løbet går over distancen 2100 meter med autostart, og har følgende fine præmier:
Præmier: 157.500-63.000-38.000-22.000-19.000-15.500

 

 

Jydsk 3-årings Grand Prix Consolations-vinderen, Whiskey In The Jar, er til salg. Det oplyser Peter Rudbeck i seneste update.

– Angående Whiskey In The Jars start i Lunden søndag havde vi håbet, han kunne holde spidsen og haft vinderchance derfra. Det kunne han ikke, men burde minimum havde væren anden for at få godkendt. Whiskey og træneren går ikke så godt i spænd, så er der nogen der ønsker at købe en talentfuld unghest med årgangspotentiale, er jeg modtagelig for bud.

– Stand And Deliver burde vel havde været 3er, men med tanke på han afviklede sidste kilometer efter 1.11,0 og de sidste 500 i 3. spor efter 1.10,4 er der vel bare at konstatere, han løb alt hvad han kunne – og bare lige mangler den her  1.08 – 1.09-speed i benene for at tage skridtet op blandt de allerbedste.
Der var ingen fejl på hesten, og han starter allerede næste søndag i Skive, hvor vi gerne vil være med på hjemmebanen.

– Ellers har vi meldt Therumoursaidfire til GC i Ålborg, og håber selvfølgelig på lidt lodtrækningsheld. Det synes vi han har fortjent. Han har taget starter i Århus fint, og træner helt efter planen.

– Alongcameaspider er meldt til pointberegning til Dansk Opdrætningsløb, og trænes frem imod dette næste søndag.

– Så vil vi også gerne kippe med flaget for en særdeles velfortjent kriteriesejr til vore nære samarbejdspartner Team Dahlgaard. En flot og helt igennem velfortjent triumf… klasse, skriver Rudbeck.