Stand And Deliver vandt igen på Lunden

Derbyvinderen 2013, Stand And Deliver, var i dag tilbage på banen hvor han har taget sin hidtil største sejr, derbyet. Hingsten vandt igen!

Det var en lækker udgave af Stand And Deliver, publikum fik at se. Hingsten kom til front, og så var meget vundet.
Åbningen blev heftige 1.09,4/500- og 1.12,9/1000 meter.
På sidste langside forsøgte Neo Holmsminde at gå i infight, men Stand var for stærk på dagen, og vandt sikkert. Rygkørte Sunbeam blev 2’er, mens Spiked tog sig af tredjepladsen.

Vindertiden blev 1.13,0a/1600 meter. Der var 25.000 kroner i førstepræmie.

Stand And Deliver har nu en sejrsprocent på 27, og hele 70 % i Plads!