Dowhatyoudodowell sejrede og klar til Svensk Trav-Kriterium
Dowhatyoudodowell (Maharajah), har netop vundet sin prøve til Svensk Trav-Kriterium. I sulkyen sad Peter Ingves, og han leverede en fremragende styring bag den Skive-trænede hest.
Peter Ingves forsøgte at køre med fra start, men kunne allerede ind i første sving se, at dette var en umulig opgave at tage en længde på to indvendige konkurrenter. Peter Ingves tog op i Dowhatyoudodowell, og i stedet fangede Peter Ingves positionen i andet par udvendigt.
Dowhatyoudodowell blev kort efter kørt til inderbanen, hvor det blev til tredje par indvendigt. I front afviklede man først 500 meter efter 1.11,4 og sidenhen 1000 meter efter 1.14.4.
Det fik Richard N. Skoglund til at forlade andet par udvendigt og køre frem udvendigt på den førende Mellby Joker. Der var en galoperende ekvipage ud af næstsidste sving som skabte lidt postyr i feltet, hvor flere heste tabte værdifulde længder.
I samme moment skiftede Peter Ingves Dowhatyoudodowell ud i andet spor, og pludselig opstod der frit frem. Dowhatyoudodowell optog forfølgelsen af de foranliggende med ca. 500 meter til mål, og i sidste sving lignede det en topchance for Dowhatyoudodowell.
I en hastig afslutning kunne Dowhatyoudodowell gå forbi den længe førende, og samtidig afvise Indy Rock slutfasen. En fremragende præstation af hest og kusk.
Præmie 150.000 skr. samt en finaleplads.
Efter løbet kunne Rolf Jørgensen fortælle til ATG:
– Han gør det fantastisk hver gang. Han betyder meget for vores familie, og han er en af de bedste 3-åringer vi har haft i stalden. Nu må vi se, hvordan vi klarer det i finalen, men indtil da nyder vi sejren.
Se sejren her.