Dowhatyoudodowell sejrede i sæsondebuten
Den svenske Opdrætningsfirer indledte sæsonen stærkt.
Peter Rudbeck lod i dag sin svenske 3-åring Dowhatyoudodowell (Maharajah) sæsondebuterer på Fyens Væddeløbsbane. Det var en velforberedt traver, som Peter Rudbeck i dag fremviste.
Den 3-årige hingst, var sidste år nr. fire i Svensk Opdrætningsløb. En start, der indbragte Stutteri Hole In One hele 175.000 SEK. I dag indledte Dowhatyoudodowell sæsonen, og dette med karrierens første sejr til følge.
Peter Rudbeck havde hyret Jeppe Juel til dagens opgave, og den opgave løste Aalborg-træneren perfekt.
Løbet.
Birger Jørgensen og Bo Westergaard duellerede fra start bag Borups Viking og Get A Wish. Den duel endte med at Bo Westergaard sad i spids.
Jeppe Juel opfangede at tempoet blev taget ud af løbet efterfølgende, og forlod kort tid efter tredje par indvendigt for at forsøge sig mod fronten. Den mission lykkes for Jeppe Juel.
Der blev taget tempo ud af løbet sidenhen, hvilket indikerede en hastig afslutning. Borups Viking blev forsøgt gennem tredje spor i slutfasen, men hele tiden havde Jeppe Juel kontrol på begivenhederne i front.
Dowhatyoudodowell sejrede ganske enkelt i tiden 1.15.0/2140 m. Auto.
Se løbet på dette link.