Vores opdræt sejrede

Vores opdræt Fromajacktoaking blev i november solgt til bornholmske interesser og i dag sæsondebuterede den veludseende traver så i sit nye regi.

Det foregik på Bornholms Brand Park, hvor man i dag indledte sæsonen. Her styrede Stefan Lind-Holm den 4-årige vallak rundt til karrierens anden sejr.

Fromajacktoaking blev sendt til føring, da feltet for første gang gik forbi publikumssiden. Den veludseende traver kunne sidenhen forsvare sig mod alle angreb, og i løbets slutfase kunne Fromajacktoaking trække fra til sikker sejr i tiden 1.20,6/1860 m. Auto.

En lovende debut, og et spørgsmål fik man svar på i dag. Fromajacktoaking, har ingen problemstillinger med at finde rundt på den bornholmske oval.

Stefan Lind-Holm kunne senere på dagen køre endnu en Peter Rudbeck-opdrættede traver. I dagens 4 løb blev det til en andenplads bag 2013 derbyvinderen Stand And Deliver, som indledte sæsonen efter en løbspause siden juli måned 2020.

Se sejren til Fromajacktoaking her.