Rudbeck – Han må undersøges grundigt
Peter Rudbeck sendte søndag eftermiddag staldens Eastboundanddown (Explosive Matter) i aktion efter ni måneders pause. Det skete da der søndag blev afviklet sportsdag i Skive.
Peter Rudbeck havde på forhånd meldt ud, at løbet skulle ses som et rutineløb.
“Vi tager søndagens opgave som et rutineløb, da vi ikke har kunne finde løb til ham. Han skal ud og ”luftes”, og vi ser frem til at se ham på væddeløbsbanen igen, fortalte Peter Rudbeck.
Det var ikke en tilfreds Peter Rudbeck, som fortæller:
“Jeg er slet ikke tilfreds, Eastboundanddown har slidt med aktionen i en periode og er blevet behandlet i en forkode og et forknæ. Vi følte bedring men vi har tydeligvis ikke ramt rigtig.
Han tabte aktionen de sidste 700 meter og han må nu igennem en grundig undersøgelse, så vi kan få fundet ud af hvad der driller ham, uddyber Peter Rudbeck.”
Eastboundanddown står aktuelt med tre sejre, og top tre placeringer i Jydsk 2-årings Grand Prix, Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker og 4-åringernes Forårsprøve har duelleret med årgangens bedste flere gange.
I 3 årssæsonen blev Eastboundanddown ramt af en drilsk virus, hvilket betød at den evnerige væddeløber blot nåede at starte fem gange. Det var ligeledes en virus, der holdt Eastboundanddown væk fra sidste års derbyprøver.
Trods problemstillingerne formåede den evnerige væddeløber at sætte ny personlig rekord med 1.13,4. En notering, der blev sat som fjerde i Frosty Hanovers Mindeløb.
Det blev sidste år til en sejr, da sæsonen blev indledt på Charlottenlund Travbane, hvor heste som Ecco C N, Erling, Enforalle P med flere blev slået. Eastboundanddown har startet 15 gange i karrieren med tre sejre og 311.6.77 DKK.