Så er der nyt

Vi har haft Eastboundanddown til et grundigt dyrlægetjek og han fandt en meniskskade udvendig i højre bagknæ som er behandlet med kortison, skaden forklarer hvorfor hestens ikke har fungeret som ønsket.

Han er nu behandlet og skal til tjek igen om 2-3 uger – håber virkelig det kan hjælpe denne helt herlige hest.

Update på stalden i øvrigt.

Dontpaytheferryman – træner og har trænet godt længe – han har stadig lidt vinterpels og kommer ud så snart det er væk. Vil gerne ud i et par snorestartsløb med ham så vi kan få et par rolige oplæg.

Fox On The Run – skal på banen første gang i år i denne uge. Vi har påtænkt start i anden halvdel af april med hende – alt er vel.

Dowhatyoudodowell – skal også på banen første gang i år i denne uge. Han har brugt vinteren på at blive hesten i stalden med lavest træningspuls, ikke er så tosset med de planer og håb vi har for ham. Han starter engang i april måned – alt er vel.

2 åringerne er alle godt med træningsmæssigt i år og de virker alle til at have et vist talent.

Hangonsloopy, træner og går lidt speedintervaller, følger planen – det bliver kort vogn første gang når vi går ind i april. Fin og fartfyldt hest med lidt unoder – men det bliver bedre og bedre.

Howlingatthemoon, følger samme træningsoplæg og den hest har jeg ikke meget dårligt at sige om. 🙂

Hookedonafeling, samme skema – en lidt nervøs type, har lige været under de 1,20 når det går bedst på kortspeed.

Hot Spot, dejlig stærk hest med store fartevner. Er nok den hurtigste af de 4 i øjeblikket, men det ændrer sig jo fra uge til uge i øjeblikket, fortæller Peter Rudbeck.