Chief One klar til derbyet
Overlegen sejr sikrede Chief One billet til Dansk Trav Derby 2018.
Foto: Martin Timm Holmstav
I fjor solgte Stutteri Hole In One 4-åringen til Stald Rita. Om tre uger får Jørgen Jensen spænding for alle pengene!
Chief One har afstamningen i orden. Han er efter Cantab Hall (US) og Anacott Steel (SE). Umiddelbart ikke helt en stayer-afstamning, men sejren i derbyprøven var overlegen i tiden 1.16,2a/2500 meter, og hesten havde tilsyneladende kræfter i behold. Derfor bør derbydistancens 3000 meter ikke volde problemer.
Vi ønsker ejer, træner og kusk de bedste ønsker for finalen. 🙂 (også lidt opdrætteren)