Hvem sælger Stutteri Hole In One?
I seneste Staldnyt oplyser Peter Rudbeck at stalden næsten er for stor. Derfor sælges et par af hestene i løbet af året.
Væddeløbsstalden
– Stand And Deliver leverede endnu en superindsats og starter næste gang i travkongen i Billund på sprintermesterdagen. Får lige lov at hvile sig ugen ud oven på løbet. 3000 meter i den fart trækker altså tænder.
Bad Moon Rising leverede lidt under hvad vi håbede, selvom både starthurtighed og stil var bedre end nogensinde. Birger følte han havde vinderkræfter i sidste sving og det tog lige pludselig imod. Vi tager blodprøve og tjekker ham i hals og bronkier i morgen – for at sikre det ikke er hans blodværdier som igen driller lidt. Vigtig at huske på at vore dyr er levende individer der selvklart ikke altid kan være på toppen – selvom vi gør vores bedste.
Chief One starter fredag i Skive i DTC’s 3 års serie, og han træner som han skal.
Dontpaytheferryman går prøveløb i Århus den 29. maj og samme dag kommer Dressedforsucces i fremvisningsløb.
Avlsstalden
Anacott Steel er glædeligvis idag konstateret drægtig ved Muscles Yankee
Freccia Rossa er bedækket med Stand And Deliver og kan scannes i næste uge.
Opera Kronos står over, da vi er lidt overbookede med heste for øjeblikket og vil forsøge at få solgt et par stykker i løbet af året.
Nobody foler forhåbentlig efter planen i denne uge og går herefter til bedækning på Ansager ved Donato Hanover
Vintage Wine foler ved Stand And Deliver omkring 30. juni og skal ikke bedækkes igen før næste år – da vi skal have hende rykket lidt frem, oplyser Rudbeck.