Bad Moon Rising vandt Dansk Trav Kriterium
Stutteri Hole In One fik i dag endnu en klassisk sejr, da Bad Moon Rising vandt Dansk Trav Kriterium.
Løbet blev ikke som de fleste havde regnet med. Birger Jørgensen valgte en defensiv taktik, og undervejs lignede det en forkert beslutning – især da næstfavoritten, Blachman, fik lov at overtage spidsen efter 600 meter. Men som så ofte før havde Birger regnet rigtigt på lektien, og da de store præmier skulle fordeles, var Bad Moon Rising bare bedst.
Med 700 meter til mål gik Steen Juul i angreb med Børge. Denne fik Bad Moon med i ryg. Børge kom til dødens inden sidste sving. Bad Moon måtte derfor selv gøre arbejdet færdigt via tredje spor – og det gjorde hingsten, og vandt til slut med en halv længde.
Vindertiden blev stærke 1.15,2a/2500 meter.
Førstepræmien var på hele 275.000 kroner, og Bad Moon har nu tjent 1.120.289 kroner i blot 17 starter. Det var hestens 10. sejr i karrieren.
——-
Stutteri Hole Ik One havde også Stand And Deliver til start i dag. Hingsten leverede igen en stærk indsats, da han blev 2’er bag Repay Merci – der vandt i flotte 1.12,9a/2000 meter. Stand var slået med 1/10 sekund.
Andenpladsen indbragte 20.000 kroner.
En lille “hyggetur” til Lunden, indbragte således 295.000 kroner.