I morgen starter Dontpaythefarryman (Færgemanden) i Kriteriumsprøverne. Peter Rudbeck tror på vinderchance.

– Alt er ok med Færgemanden. Vi håber og tror, at han er tilbage på toppen og er han det, har han god vinderchance. Vi har som altid respekt for alle vore modstandere og håber på det bedste, fortæller Rudbeck.

 

Det blev utur for Neo og Rolf Jørgensen, da parret deltog i ATAKs fødselsdagsløb, finale.

Parret fik en fin start fra sit tillæg, og sad i 3. par udvendigt efter en lille omgangs kørsel. Her blev Neo pludselig utilbens, og løb ud i galop.

Det spolerede chancerne, og dagen var ødelagt.

Ærgerligt, især med tanke på, at løbet havde en førstepræmie på ikke mindre end 40.000 kroner.

 

Stutteri Hole In Ones 2-åringer topper Pointberegningen frem mod Jydsk 2-årings Grand Prix.

Sport & Udvikling har offentliggjort Pointberegningen frem mod Jydsk 2-årings Grand Prix. Med henholdsvis 2268 og 1501 point ligger Eastboundanddown og Eightdaysaweek nr. 1 og 2. Dermed er de begge sikret startret.

Grand Prix’et afvikles søndag den 30. september på Jydsk Væddeløbsbane i Århus.

Præmiesummen er 250.000 kroner, med følgende præmiefordeling: 125.000-50.000-30.000-17.500-15.000-12.500 (6 præmier).

Se hele Pointberegningen – KLIK HER

Rolf Jørgensen forventer at ende langt fremme i ATAKs Fødseldagsløb. Det fortæller han til Travet.dk. 

Her er Rolfs chancevurdering:

 

– Neo gik vel et fornuftigt løb i Aalborg, hvor han hang lidt i svingene. Jeg kunne derfor ikke rigtig køre fremad med ham, og så fik kusken vel heller ikke kørt sit livs bedste løb.

Det er bare at glemme den start, men det skal dog bemærkes at han gik 1:17,0 over 2660 meter volte, med et dårligt serveret løb.

Der er derfor ikke noget negativt at sige om hestens præstation.

Han får denne gang alle fire sko af. Det havde han ikke i Aalborg, så der er lidt ændringer på den front i forhold til starten deroppe. Han rammer sig meget med sko på, hvilket jeg tror er årsagen til, at Neo hang i svingene senest.

Der har ikke været nogen fejl på hesten siden seneste start.

Denne gang er modstanden vel ikke helt så hård, men der er selvfølgelig stadig gode heste med. Hvis jeg får kørt et fornuftigt løb, så synes jeg, han burde have en god chance for at være blandt de tre første, fortæller Rolf Jørgensen.

 

Fredag starter Neo og Rolf Jørgensen i ATAKs Fødselsdagsløb, finale. Her er der 40.000 kroner til vinderen.

Til dato har Neo og Rolf dannet par 10 gange. Det er foreløbig blevet til to sejre, to anden- og to tredjepladser. I pengepræmier er det løbet op i 28.400 kroner.
Fredagens start kan således indbringe 11.600 kroner mere! Skulle det ikke blive til sejr, er der også store følgepræmier. Der er 20.000 kroner for andenplads, helt ned til 2.000 kroner for en syvendeplads.
Spændende start! 

 

Dontpaytheferryman kommer på en vanskelig opgave, når han på søndag skal forsøge at kvalificere sig til Dansk Trav Kriterium.

Hesten trak et lidt svært spor 6, men ikke nok med det, så starter flere af de hårdeste konkurrenter indvendigt for.

 

 

 

Selvom det ikke blev til sejr i weekenden i Aalborg, er Peter Rudbeck godt tilfreds med hestenes præstationer.

 

– Eastboundanddown gjorde endnu en god præstation. Han takler stadig lidt i det og rammer sig lidt bagunder, når der skal veksles tempo, men det bliver hele tiden bedre og bedre og hans udstråling og attitude er til UG. Han måler 1.64 nu og når kroppen lige når med, bliver han absolut af den bedre slags J . Vi mødte en rigtig “racerbil”og det er ingen skam at tabe til sådan en. East gik i mål i fuld fart igen og med lidt kræfter sparet , vi tror og håber vi får betalt på et senere tidspunkt.

  

Stand And Deliver viste også lidt af sit gamle jeg. Med en placering lidt længere fremme i feltet undervejs havde han været med helt på stregen. Det var dejligt.

 

Neo hang desværre meget ned i svingene og var ikke rigtig kørbar. Vi kørte med sko for at spare hovene til ATAK Finalen fredag – og så bliver han lidt mere fri i travet. Gik dog 1.17,0 på distancen, mest i sporene – så måske præstationen var nogenlunde endda. Nu håber vi at det hele spiller på fredag, hvor vi formentlig prøver vatudtræk på hesten for første gang, oplyser Rudbeck.

 

Efter en flot indsats på Aalborg Væddeløbsbane rundede Stand And Deliver i dag 2,8 mio. kr. indvundet.

 

Hingsten fik et løb sidst i feltet, og via en flot slutspeed nåede han frem til fjerdepladsen, kun slået med en halv længde af vindende Slide So Easy.

 

Slide sejrede i tiden 1.12,4a/1640 meter. Stand fik noteret 1.12,6.

 

Fjerdepladsen indbragte 10.000 kroner, og dermed har Derbyvinderen fra 2013 indvundet 2.805.457 kroner.

 

Stutteri Hole In One havde også Neo til start i dag.

Rolf Jørgensen kørte perfekt med hesten, men noget trykkede den 6-årige væddeløber, der ned af sidste langside ikke fik travet til at stemme 100 %.

 

Alligevel bed den tænderne sammen, og da parret passerede målstregen, blev det til 1.000 kroner i præmie.

Dansk Auktionsløb for hingste og vallakker hingste og vallakker gav andenplads til Eastboundanddown.

 

Fra spor 2 strøg Eastboundanddown til spids. Favoritten Eric The Eel var trods spor 8 rigtig godt med fra start, og allerede i første sving pressede denne for front. Birger Jørgensen ville ikke ud i en “dødmandskørsel”, og afgav velvilligt spidsen. 

Om dette var den rigtige beslutning, skal være usagt, men til slut var Stutteri Hole In Ones 2-åring kun slået med 10 meter.

 

Tiderne undervejs var 1.13,4/500- og 1.18,1/1000 meter.

 

Med godt 750 meter til mål var Eastboundanddown tvunget ud i det frie andet spor. Umiddelbart efter satte Birger Jørgensen førerhesten under pres, men den ubesejrede Muscle Hill-søn lod sig ikke passerer, og på opløbet stak den fra til enkel sejr.

 

Det er bare at løfte på hatten. Eric The Eel er en stjerne, der står anmeldt i The Hambletonian.

 

Sejren kom hjem i tiden 1.17,4. Eastboundanddown var slået med 1/3 sek., og fik 25.000 kroner for udfordringen.

En udfordring der givet har skærpet hesten frem mod årets helt store mål, Dansk Opdrætningsløb. 

 

Her slipper Stutteri Hole In One for Eric The Eel – der går efter de store pengepræmier i Breeders Course.

Aalborg Væddeløbsbane er i weekenden værter for Aalborg Store Pris, kaldet “Derbyrevanchen”. I den forbindelse bringer Stutteri Hole In Hole tre heste til start.

Her giver Peter Rudbeck sine bud på chancerne.

– Eastboundanddown træner som resten af stalden fint lige nu. Hesten er i løbende udvikling og bliver alt smidigere.
Han fik et godt startspor denne gang og det kan vi forhåbentlig udnytte til en god position fra start. Vi møder rigtig fine modstandere, men jeg tror på hesten.
 
Stand And Deliver har haft problemer, dels med noget allergi-lignende bronkitis og for tykt blod (også kaldet overtræningssyndrom). Det har han haft problemer med tidligere.
Vi tror, noget at grunden til det sidste har været den meget varme og tørre sommer, hvor han formentlig har været i væskemangel og dermed lidt dehydreret.
Han er behandlet for allergi og vi har forsøgt at optimere væskeindtaget med elektrolytter og hjælp fra naturen (læs regn og dermed mere græs på marken) og blodprocenten er nu normaliseret.
Vi har endvidere lagt træningen lidt om, således han træner knap så intens, men til gengæld lidt oftere.
Han har desværre endnu engang trukket et yderligt spor i en klasse, hvor startsporet er vital for chancerne. Vi tror og håber hesten er i fremgang, og kører uden alle 4 sko. Er han som bedst har han triochance.

Neo og Rolf var rigtig fine i Århus senest, selvom højrevejen ikke er det foretrukne.
Denne gang er det 2640 meter og det bilder vi os ind, er en klar fordel for ham.
Vi kører uden sko, hvis banen tillader det. Der er gode heste imod, men med lidt løbsheld løber han frem – og han har stor triochance og også en vinderchance, mener Rudbeck.