Søndag starter både Stand And Deliver og Eastboundanddown på Aalborg væddeløbsbane, og går det som Peter Rudbeck forventer, bliver det en stor dag.

– Stand And Deliver gør sidste start i nogle måneder, idet han fra på mandag er opstaldet på Ansager til bedækning. Hesten virker i bedre humør, end han har været i flere år. Han har fået perfekt spor 1, og vi kører efter andenpladsen bag Slide So Easy. Vi rykker alle sko nu. Det er som det er, og har Flemmings hest en dårlig dag, vil jeg ikke udelukke, vi kan presse den lidt i afslutningen. 🙂 God triochance.

– Eastboundanddown træner videre efter rutineløbet. Han er stadig stor og hvalpet, men langt mere smidig end sidste år. Synes Kent Friborgs hest er en tophest, og jeg håber, vi kommer til at gøre op med den om sejren. Vi prøver måske uden forsko for første gang. Men det bestemmer vi først på dagen. Bør være 1 eller 2, vurderer Rudbeck.

 

 

Forår har ramt Danmark. Det betyder, de gode heste kommer ud af deres vinterhi. Søndag starter både Stand And Deliver og Eastboundanddown på Aalborg væddeløbsbane.

Stand starter i Liga 1, hvor der er 40.000 kroner til vinderen. Hingsten trak et god spor 1, men konkurrencen er stenhårdt. På startlisten ses bl.a. Slide So Easy.


Det ser mere lovende ud for Eastboundanddown. Den nu 3-årige hingst møder aldersfæller, der burde være til at tale med. Samtidig trak hesten et godt spor 3. 

 

Eastboundanddown, Eightdaysaweek og Dontpaytheferryman har alle været i Rutineløb, og det er forløbet perfekt for dem alle. Peter Rudbeck glæder sig til sæsonen.

– Det var gode beskeder, vi fik på Eightdaysaweek og Dontpaytheferryman i weekenden. Alle tre Rutineheste (med Eastboundanddown) er gået over mål med fuld fart, overskud og kræfter i behold.
Vi træner videre, og krydser fingre for et godt år 2019, fortæller Rudbeck.

 

De to Dansk Opdrætningsløbs-vindere, Eightdaysaweek og Dontpaytheferryman, er klar til 2019-sæsonen.

Fredag startede Eightdaysaweek i Rutineløb på Billund Trav, og i dag var turen kommet til Dontpaytheferryman – hvilket foregik på Skive Trav.
Eight suste Billund-banen rundt på 1.16,8/2000 meter, mens den et år ældre “Færgemand“ løb giftige 1.15,4/2000 meter på hjemmebanen i Skive.

En særdeles spændende sæson venter for de to årgangsheste.
 

Søndag startede både Stand And Deliver og Eastboundanddown på Fyens Væddeløbsbane. Peter Rudbeck var godt tilfreds med hestenes præstationer.

Stand gjorde et stærkt løb fra dødens, mens East i Rutineløb kom hjem i tiden 1.19,1/2140 meter. 

– Det forløb fint. Med racingluck vinder Stand vel løbet. East var perfekt.

Nu ser vi frem til fredag og søndag med Rutineløb for Eightdaysaweek og Dontpaytheferryman, fortæller Rudbeck.

 

I dag gjorde Stand And Deliver årsdebut. Hingsten levede en superpræstationer, men måtte nøjes med en fjerdeplads.

Fra start forsøgte Birger Jørgensen at komme til spids, men Jeppe Juel var med på noderne, og fik svaret op med favoritten, Tripolini V P. Det betød, at Stand måtte trave den tunge vej udvendigt.

Ind mod sidste sving kom der angreb fra Onceforall Face. Samtidig gik Stand tættere op udvendigt på  Tripolini V P. Midt på opløbet knækkede Stand den tidligere VM-deltager, men det hårde løb straffede sig på de sidste meter, hvor tre heste strøg fordi.

Stand fik 2.250 kroner for besværet, og viste igen hvilken fantastisk væddeløber han er.

Nu har han løb i kroppen, og er med garanti endnu bedre i næste start. Det ligner endnu en flot sæson for den tidligere derbyvinder.

 

 

Søndag starter Stand And Deliver på Fyens Væddeløbsbane. Her får du Peter Rudbecks chancevurdering.

– Stand har trænet ca. 5 uger, og virker i fin form – uden at kan have topform. Han gør 2 – 3 starter inden han skal bedække hen over sommeren, for forhåbentlig at vende stærkt tilbage til efteråret.

Han plejer at præstere fint efter pause, og vi håber på lidt racing luck, så løber han med derop. Jeppe’s hest må være storfavorit, og vi håber at kunne være 2. eller 3. til denne, vurdere Peter Rudbeck.

Inden løbsdagen igangsættes afvikles der Prøveløb. Her starter Eastboundanddown.

Søndag den 24. får Fyens Væddeløbsbane igen besøg af Stand And Deliver. Derbyvinderen trak et godt spor 4.

Blandt konkurrenterne ses VM-deltageren fra 2017, Tripolini V P.
Som Stand And Deliver gør Tripolini V P også sæsondebut.

En anden spændende deltager er Tsar de Houelle (FR). Hingsten gør debut for Flemming Jensen.
Vallakken har 14 sejre i 91 starter, og har til dato tjent 3.218.338 kr. 

Startlisten, 1640 meter auto:

1 Tripolini V P/Juel Jeppe 
2 Bali/Juul Steen
3 Onceforall Face (S)/Andersen Kenneth
4 Stand And Deliver/Jørgensen Birger
5 Dixon Dark (FR)/Kjær Rene
6 Tsar de Houelle (FR)/Jensen Flemming
7 Repay Merci/Mønster Knud
8 Beatriz/Andersen Kasper K.

 

Nobodybeatsthebeat og Anacott Steel (se) venter føl efter henholdsvis Cantab Hall (us) og Maharajah (se), og alt forløber efter planen. 

– Nobody skulle gerne fole omkring 1. maj, som hun “plejer”.

Anacott omkring 5 juni. Hun kom lidt bagefter, oplyser Peter Rudbeck.
 
Der er således super spændende føl på vej, og hvem kunne ikke tænke sig føl med sådanne afstamninger?! 

 

Stand And Deliver (2.839.957 kroner) gør sæsondebut den 24. marts på Fyens Væddeløbsbane.

Derbyvinderen fra 2013 har ikke startet siden den 2. december – hvor han var 2er til Slide So Easy – men nu er den robuste væddeløber igen klar til at henrykke publikum, oplyser Peter Rudbeck.

– Den 24. marts starter Stand And Deliver på Fyn i Liga 1.
Eastboundanddown kommer med, og går et Rutineløb.

Derefter gælder det 29. marts Billund, Rutineløb – Eightdaysaweek

Den 31. marts Skive, Rutineløb, Dontpaytheferryman