Stutteri Hole In One fik højeste bud på den nu 6-årige hoppe Lady Rise i oktober måned. I dag, har hoppen født et fint hingsteføl efter International Moni, oplyser Peter Rudbeck.

Den 6-årige amerikanskfødte hoppe Lady Rise (Father Patrick) blev som åring solgt på auktion under navnet Holy Fire Soxx.

Hammerslaget i Lexington dengang lød på 23.000 $, hvorefter hoppen blev solgt til den store svenske hesteejer Stall Zet.

Hoppen gik i træning hos Daniel Redén, som også godkendte hesten i prøveløbet i midten af maj måned i 2019.

De to første starter, som treåring resulterede begge i sejre med henholdsvis Daniel Olsson og Carl Johan Jepson.

Efter en ottendeplads for Örjan Kihlström på Solvalla gik hesten på vinterferie for at overvintre til 2020-sæsonen.

Træneren Daniel Redén kørte selv Lady Rise i årsdebuten i fjor, hvor den for eneste gang endte uden for præmierækken.

Det blev til karrierens sidste start måneden efter, hvor Daniel Olsson var femte med hoppen på Færjestad.

Solgt til Stutteri Hole In One i oktober

På den svenske Travera-netauktion blev Lady Rise solgt til Stutteri Hole In One, der fik hammerslag på hoppen på 40.000 SEK.

Foruden de 40.000 SEK kom yderligere 5.000 $ i følpenge til International Moni, som hoppen var drægtig ved, da købet blev gennemført.

Sådan ser det nye føl ud.

Staldens Dowhatyoudodowell hentede i dag en andenplads til en værdi af 50.000 kr. De 50.000 kr. betyder samtidig at Dowhatyoudodowell runder 100.000 kr. i årsindtjening og dette i 3 sæsonstarter.

Peter Rudbeck havde på forhånd proklameret at Dowhatyoudodowell skulle have et rygløb og sådan blev det også. Jeppe Juel fandt kort efter start ned i tredje par udvendigt.

Jeppe Juel blev siddende på bagerste langside, og ville ikke afsted som den første.  I stedet blev Dowhatyoudodowell sendt afsted kort efter i eget angreb.

I sidste sving var Dowhatyoudodowell oppe på tredjepladsen og blev kørt til inderbanen. I en fin afslutning kunne Dowhatyoudodowell hente andenpladsen i tiden 1.12,8/2000 m. Auto. Dodo afsluttede i 10 fart sidste 1000 og 8 fart de sidste 700 meter og fuld fart over mål.  

Dowhatyoudodowell og teamet fortsætter dermed med at levere resultater.

Stalden har startet seks gange i år, og alle starter er resulteret i præmiegivende indsatser.

Se løbet her.

Peter Rudbeck giver i dag en opdatering på stalden.
 
Dowhatyoudodowell var en tur på Solvalla, hvor han efter meget fine opvarmninger endte med at blive favorit, hesten fik lov at styre i spids, men manglede lige de sidste 100 gram på formen til at gøre det helt færdig. Gik absolut ikke noget dårligt løb og blev passeret af 3 heste som havde været ude i kval til kongepokalen. Lang rejse for hesten og der var ingen fejl på ham. Han bliver givet bedre og bedre hen over sæsonen. 
 
Han starter næste søndag i 4 års eliten på Charlottenlund, mon ikke han er gået lidt frem som vores heste plejer efter de første par starter. Denne gang bliver det et rygløb nede i feltet og så tror jeg han er med på stregen.
 
Howlingatthemoon har trænet godt længe og er klar til sæsondebut, han starter den 27. maj på Fyn i Rudolf Jensens Mindeløb og så kommer starterne slag i slag herefter. Vi glæder os.
 
Hotspot var under isen senest og er behandlet i halsen efter, virker fin igen og starter 19. maj i Aalborg, nu strammer vi skruen og håber hun følger med til det.
 
Justlikejessejames kommer i fremvisningsløb og prøveløb i nærmeste fremtid. En herlig hest vi også ser frem til at skulle vise frem.
 
Endelig har vi konstateret Fox On The Run drægtig i første forsøg ved Calgary Games – tak for det. Nobody venter vi stadig på. 
 

Staldens Dowhatyoudodowell er til start på årets Copenhagen Cup dag. 

Der er international modstand i form af hollandsk, svensk, amerikansk og danske heste.

Det bliver sæsonens tredje start for Dowhatyoudodowell, der har indledt sæsonen med sejr og en fjerdeplads.

Søndagens startliste har følgende udseende.

1. I Love You Too – Robin Bakker

2. Kagan – Robert Berg

3. Riet Hazelaard – Dion Tesselaard

4. Borups Viking – Birger Jørgensen

5. Skate Trix – Björn Goop

6. Dowhatyododowell – Jeppe Juel

7. Seven Nation Army – Nicklas Korfitsen

8. Great Friction – Jørgen Lorentzen

Startlisten kan ses her.

Dowhatyoudodowell og Jeppe Juel var gjort til spilfavorit i Margaretas Tidiga Unghästserie for 4-årige hingste/vallakker efter en tiltalende sejr i sæsondebuten.

Det var en offensivt indstillet Jeppe Juel, der enkelt kunne tage spids. Det var en veludseende Dowhatyoudodowell, der derefter afviklede 500 meter 1,13,1.

Der var tidligt fremstød fra flere ekvipager, hvilket betød at Dowhatyoudodowell fik næstfavoritten Global Concept udvendigt for sig. De øvrige så tilfredse ud med deres positioner og de efterfølgende 500 meter var der stilstand i positionerne.

Det betød en 1000 meters notering på 1,15.0. Der blev sidenhen skruet op for tempoet og på bagerste langside begyndte Robert Berg og flere af de øvrige kuske at røre på sig.

Det gik stærkt ind i sidste sving, hvor Dowhatyoudodowell blev sat under pres. I indgangen til lige bane måtte Jeppe Juel og Dowhatyoudodowell se sig passeret af den udvendige Global Concept.

Global Concept leverede en stærk præstation, som i dag rakte til sejr og 300.000 SEK.

Dowhatyoudodowell hentede en fjerdeplads og 45.000 SEK.

Vindertiden blev 1.13,2/2140 m. Auto

Se løbet her.

Staldens Rolf Jørgensen er forrygende kørende og propositioner kan den unge mand også læse. I dag havde man fundet en skræddersyet opgave til Daniel Autriche (Maharajah).

En opgave man løste på bedste vis ved at vinde for tredje gang i træk.

I dag kunne Rolf og Daniel Autriche sejre i tiden 1.18,0/2140 m. Volte.

Det spillende publikum havde godt fat i Rolf og Daniel Autriche, som stod til 14 for 10, da løbet blev igangsat. Den store tiltro fik dog ikke Rolf til at ryste på hånden og en fin kuskepræstation blev leveret.

Rolf kørte til spids på første langside og kørte sidenhen sit eget løb fremme i front. Der blev skruet op for tempoet på bagerste langside, og der kunne ingen af konkurrenterne holde trit.

Det blev slutteligt en ganske sikker sejr.

En sejr, der kan ses på dette link.

Foto Hesselborg Foto.

Peter Rudbeck har oven på sæsondebuten til Maharajah-sønnen Dowhatyoudodowell nu fundet en ny opgave, og det bliver som tidligere annonceret her på siden en start på Solvalla. Den 4-årige hingst går til start i Margaretas Tidiga Unghästserie – for 4-årige hingste/vallakker.

Løbet afvikles den 4. maj på Solvalla, og lodtrækningen faldt positivt ud til Dowhatyoudodowell. Den starthurtige hingst har fået spor to i det 2140 lange løb, som har 300.000 SEK til vinderen.

Der er genvalg til Jeppe Juel, som tager hele turen fra Vindblæs til Solvalla for en køretur.

Sæsondebuten blev i denne måned afviklet på Charlottenlund Travbane. Her kunne Jeppe Juel sejre bag den starthurtige Dowhatyoudodowell, der sejrede helt efter behag i tiden 1.13,4/2000 m. Auto.

Hans mor var god og rigtig god

Dowhatyoudodowell er efter hoppen Sweet Home Alabama, som gik bort i december.

Som væddeløber vandt hun Dansk Opdrætningsløb, og i 2012 blev hun kåret till årets 2-åring i Danmark.

Det blev til sejre i

  • Dansk Opdrætningsløb
  • Jydsk 2-års Grand Prix
  • Jydsk 3-års Grand Prix for hopper.

Og en andenplads i Dansk Hoppederby.

Dowhatyoudodowell står aktuelt noteret for tre sejre i 19 starter – Præmiekontoen siger 810.115 kr.

Foto – Burt Seeger.

Staldens Rolf Jørgensen tager den kommende mandag til Aalborg, hvor han skal forsøge at tage tredje sejr på stribe.

Det blev senest til en overbevisende indsats og sejr på Charlottenlund Travbane bag egentrænede Daniel Daniel Autriche.

Mandag gælder det spor to i det 2140 meter lange løb, og parret undgår næppe favoritværdigheden.

De seneste tre starter er resulteret i to sejre og en tredjeplads, og forudsætningerne kan næppe blive meget bedre på mandag.

Det ligner endnu en topplacering.

Se startlisten her.

 

Familien Rudbeck havde staldens heste klar på dagen, og det blev således til to dagssejre. Rolf Jørgensen og Jeppe Juel kunne således køre først over stregen bag henholdsvis Daniel Autriche (Maharajah) og Dowhatyoudodowell (Maharajah).

Læs mere

Dowhatyoudodowell var forrige år repræsenteret i Svensk Opdrætningsløb, hvor den nu 4-årige hingst hentede en fjerdeplads og 175.000 sek., Debutsæsonen bød på otte starter og 234.077 kr.

Debutsæsonen blev fulgt op med 10 starter og 557.67 kr. Dowhatyoudodowell etablerede sig endnu engang blandt de bedste i den svenske årgang, da hesten var repræsenteret i Svensk Trav Kriterium.

Dowhatyoudodowell leverede en fremragende præstation, og efter galop blev det til en sjetteplads i Svensk Trav Kriterium. Dowhatyoudodowell havde forinden vundet sin Kriterieprøve, hvor hesten så lysende ud.

Den kommende søndag venter sæsondebuten på Charlottenlund Travbane, hvor Jeppe Juel er hyret til opgaven.

Startlisten har fået følgende udseende:

  1. Great Friction – Jørgen Lorentzen
  2. Game On Butcher – Ken Ecce
  3. Griezmann – Thomas Fischer
  4. Dowhatyoudowell – Jeppe Juel
  5. Seven Nation Army – Bo Westergaard

Se startlisterne til Lunden her.