Sport & Udvikling har i dag trukket lod blandt deltagerne, om i hvilken rækkefølge der vælges startspor i Dansk Trav Kriterium. Stutteri Hole In One vælger som nr. 2.

 Dansk Trav Kriterium 2016:
1. Blachman
2. Bad Moon Rising
3. Børge
4. Badass
5. Balotelli
6. Bivo Torkdahl
7. Beenthere Donethat
8. Breaking K K
9. Bali
10. Babymoney

Mon ikke kredsen omkring Blachman vælger spor 2? Dermed ligner det spor 3 til Bad Moon Rising i årets største 3-års løb.

 

Der var ingen slinger i valsen, da Bad Moon Rising i dag startede i Kriteriumsprøven. Hingsten vandt efter behag.

Fra start blev det lidt mere spændende, end Stutteri Hole In One på forhånd havde håbet på. Boris Simoni pressede for spids ind mod første sving, men løb ud i galop. Denne kom dog forholdsvis hurtigt i trav igen.
Bad Moon Rising fik nu spids, og så var løbet reelt afgjort. De første 500 meter gik efter 1.15,1.
Efter 700 meter kom Boris Simoni tilbage, og pressede igen på, men løb igen ud i galop. Og så kunne Birger Jørgensen styre begivenhederne.
Børge havnede udvendigt, men Steen Juul havde ikke travlt, og koncentrerede sig om andenpladsen – og sådan blev det.
Midt på opløbet forlod Bad Moon Rising konkurrenterne. Børge holdt flot ved til andenpladsen, mens Balotelli fra vinderhullet tog tredjepladsen.

Sejren indbragte 20.000 kroner, samt ærespræmie. Vindertiden blev 1.14,9a/2000 meter.

Den lækre 3-åring har nu startet 16 gange. Det er blevet til ni sejre og en indtjening på 845.289 kroner.

 

 

Derbyvinderen fra 2013 havde i dag en fin opgave på Chanrlottenlund Travbane, og hingsten svigtede ikke sine mange tilhængere.

Sunbeam gik til spids, men allerede midt i første sving sad Stand And Deliver i front.
De første 500 meter gik efter 1.13,8.
Alle heste lå i inderbanen, og kilometeren blev rundet på 1.16,3.
State of Liberty gik roligt frem i andet spor. Denne fik Ophoto Brogård med i ryg.
Med 750 meter igen blev det til galop for Nice Little Ært.
Ind mod sidste sving satte Birger Jørgensen tempoet i vejret, og ingen kunne følge favoritten.
Sunbeam blev besejret med 20 meter. Hoppen havde yderlige 10 meter ned til tredjehesten, der blev Ophoto Brogård.

Stand And Deliver afsluttede rigtig stærkt over den sidste omgang. Vindertiden blev således stærke 1.13,3a/2500 meter.

Der var 20.000 kroner i førstepræmie.

71 starter har givet 19 sejre, og indbragt 2.378.307 kroner.

 

Søndag starter både Stand And Deliver og Bad Moon Rising på Charlottenlund Travbane. Begge heste skal ses med topchance.

 

– Stand And Deliver var fin senest. Han kommer ikke til at lave noget imellem starterne – udover at løbe lidt med sig selv i folden. Normalt tager vi en svømmetur på Hammerthor midt på ugen, men vi valgte at spare på krudtet til søndag.

Han fik dårligste spor igen, men uanset hvad bør han være en pæn chance, distancen klares uden problemer.

 

Bad Moon har trænet som op til sidste start, og virker i fin form, Startsporet er ok, selvom etteren ikke altid er optimal på Lunden. Vi må håbe Birger løser det uden de store udfordringer. Uden uheld bør han løbe helt frem, vurderer Rudbeck.

 

 

I forbindelse med Kriteriumsprøverne på Charlottenlund Travbane den 18. september starter Stand And Deliver i Travligaen, liga 1. Hingsten ligner på forhånd en god vinderchance.

Man skal altid have respekt for konkurrenterne, men hvis Stand And Deliver går op til seneste præstation, skal han normalt løse opgaven.

 

    

 

Søndag den 18. september starter Bad Moon Rising i Kriteriumsprøven på Charlottenlund Travbane. Hingsten trak spor 1.

Ofte er man glad for spor 1 i autostart, men på Charlottenlund Travbane er dette spor ikke at foretrække – når man har favoritten – og på sprint er det særdeles vanskeligt. Kriteriumsprøverne afvikles over distancen 2000 meter, og Bad Moon Rising har derfor god tid til at finde ud i det frie andet spor.

Bad Moon Rising møder et par gode konkurrenter i form af Bvlgari Peak og Børge, men mon ikke Stutteri Hole In Ones super 3-åring løser opgaven?

 

 

Da Stand And Deliver i går strøg til tops på Aalborg Væddeløbsbane, var TV2 Nord på plads.

TV2 Nords programserie Salto leverede en flot udsendelse, som du kan se via DETTE LINK.   

For at se- eller gense løbet med Stand And Deliver, skal du starte ved 50:40.

God fornøjelse.

 

Stand And Deliver imponerede stort, da han i dag slog hurtigklassen trods spor 8 på sprint.

Travligaen, liga 1, på Aalborg Væddeløbsbane gav en overraskende sejr til Stand And Deliver, der over opløbet blæste konkurrenterne omkuld.

Fra start var der hård kamp om føringen mellem Gigant Slugger og Montgomery Hill. Det lykkedes Jeppe Juel at tage den fornødne længde, og så strøg Gigant Slugger til front.
Birger Jørgensen tog en rolig start, og bakkede ned sidst med Stand And Deliver.
De første 500 meter gik efter flotte 1.09,3.
Magiccarpetride US kom frem udvendigt, og herefter blev farten holdt pænt i vejret. De første 1000 meter gik således efter gode 1.11,8.
Flemming Jensen fandt en perfekt position til O´Grady i 2. par udvendigt.

Ind mod sidste sving så det håbløst ud for Stand And Deliver, der stadig lå sidst i feltet. Foran havde Gigant Slugger tilsyneladende tingene under kontrol, og midt i opløbet lå Stand And Deliver stadig sidst. Derbyvinderen fra 2013 havde dog en raketspurt gemt, og kort før stregen satte den lækre væddeløber “dødsstødet” ind. Meget imponerende!

Vindertiden blev flotte 1.11,8a/1640 meter.

Sejren indbragte gode 60.000 kroner, og Stand And Deliver har nu vundet 18 sejre og indtjent 2.358.307 kroner.

 

 

Bad Moon Rising er favorit til Dansk Trav Kriterium. Vinder hesten, bliver den belønnet med 275.000 kroner.

I Dansk Trav Kriterium 2016 er der 550.000 kroner. på højkant. De fordeles således: 275.000-110.000-66.000-38.500-33.000-27.500 kroner.

 

Søndag starter Stand And Deliver i Aalborg. Hingsten trak et svært startspor, og Peter Rudbeck er da også klar over, at hesten står foran en meget vanskelig opgave.

– Nej, det er ikke det bedste spor, men nu har vi haft to gange med spor 1, og historisk set har han vel aldrig været specielt lodtrækningsheldig. Ingen pylren over det, det er vilkårene.

Han møder vel – bortset fra de to Steen Juul heste – de bedste i Danmark pt. Fordelen ved den store kvalitet på konkurrenterne er, at jeg tror der bliver kørt væddeløb denne gang, og så kan vi jo håbe på stenhårdt tempo og en lille triochance. Hesten holder formen fint, oplyser Rudbeck.