Vinderchance i 3-Års GC
Grand Circle 3-Års Championat har deltagelse af Stutteri Hole In Ones Bad Moon Rising. Peter Rudbeck mener, at den nybagte kriteriumsvinder står med sejrschance.
– Bad Moon har fået et godt spor imod konkurrenter han har mødt mange gange efterhånden. Vi nærmer os den tid på året, hvor formen kan komme og gå fra den ene dag til den anden. Bad Moon virker dog stadig frisk og fin og jeg håber og tror han leverer varen endnu engang. Der er få heste i løbet og selvfølgelig har han en god chance og er en af dem der kan vinde løbet, mener Rudbeck.